Regeringen tvinges nu til at tage stilling til et stort ønske fra russiske Gazprom: De vil have lov til at etablere en gasrørledning, den såkaldte Nord Stream 2, gennem 140 kilometer dansk territorialfarvand.
Inden for en uges tid lander ansøgningen officielt hos den danske regering, bekræfter selskabet bag Nord Stream 2 til DR.
- Vi har en klar tidsplan, og vi går efter tilladelserne i alle de relevante lande i de næste par uger, siger Ulrich Lissek, kommunikationschef i selskabet Nord Stream 2.
Gasrørledningen vil gøre det muligt for det statsejede russiske selskab Gazprom, der ejer selskabet Nord Stream 2 100 procent, at eksportere mere gas til det europæiske marked.
Det koster mindst 60 milliarder kroner at lægge rørledningen. Men mulighederne for øget gaseksport til EU er det værd, fastslår Ulrich Lissek:
- Vi kommenterer aldrig interne fakta og tal. Det, jeg vil sige, er, at det er en god investering. Det er en rigtig god investering, siger han.
Hvis Nord Stream 2 bliver til virkelighed skal den føres på havbunden gennem Østersøen fra Rusland vest for Skt. Petersborg, tæt forbi Bornholm og videre med slutdestination i Nordtyskland øst for Rostock.
I alt 1.200 kilometer gennem Østersøen. Fordi gasrørledningen skal føres gennem dansk, finsk, tysk og svensk farvand, skal landene sige ja eller nej til projektet.
Både ja og nej kan give Danmark uvenner
Indtil videre har den danske regeringen ikke forholdt sig konkret til, om man vil sige ja eller nej, ligesom ingen regeringskilder har ønsket at kommentere på de nye oplysninger, om at ansøgningen er lige på trapperne, over for DR.
Flere gange har både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) samt forhenværende ministre i den tidligere regering opfordret EU til at tage stilling til spørgsmålet.
Og for få måneder siden sendte både den danske klima- og energiminister, Lars Christian Lilleholt (V), og hans svenske kollega et fælles brev til EU-Kommissionen og udtrykte et håb om, at kommissionen vil tage stilling til spørgsmålet.
Men EU er endnu ikke kommet med et officielt svar på, hvad Danmark kan eller skal svare. Det sætter Danmark i et dilemma, siger Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier:
- Det er en svær situation for Danmark at navigere i, siger han.
Han har fulgt processen omkring den første gasrørledning, der blev lagt i Østersøen i nullerne, og siden processen omkring planerne om Nord Stream 2.
I EU er der vidt forskellige holdninger til, om man bør sige ja eller nej, forklarer han.
- Der er store spændinger internt i EU. Der er en række modstandere, hvor Polen er en af de skarpeste modstandere af Nord Stream 2. - Men vi har også flere lande, som har politiske interesser og økonomiske interesser i projektet, som henviser til, at det er et privat foretagende, og at det er ikke noget man vil blande sig i, siger Flemming Splidsboel Hansen.
Han peger på, at Tyskland er blandt de positive lande. Netop Tyskland skal modtage en stor del af den russiske gas.
Slagsmål internt i EU
Så på den ene side håber Polen og en række især østeuropæiske EU-medlemslande, at blandt andet Danmark og Sverige takker nej. De mener blandt andet ikke, at det giver mening at give lov til et stort russisk projekt, når man samtidig har en række sanktioner over for Rusland på grund af annekteringen af Krim og konflikten i det østlige Ukraine.
Omvendt vil Tyskland samt flere andre EU-lande helst have, at Danmark behandler det som en privat forretning og ikke et storpolitisk spørgsmål. Og et nej formentlig også få konsekvenser for vores forhold til Rusland, siger Flemming Splidsboel Hansen:
- Vi risikerer også at forværre vores forhold til Rusland, hvis vi siger nej.
Helt formelt lander ansøgningen fra Nord Stream 2 hos Energistyrelsen.
Nord Stream 2 har en række selskaber som partnere i EU. Herunder hollandske og tyske selskaber.
Mere end 30 procent af EU's gasforbrug er importeret fra Rusland. Ifølge selskabet Nord Stream 2 vil den nye gasrørledning sikre en øget forsyningssikkerhed for EU-landene. Eksempelvis peger selskabet selv på, at den nye gasrørledning vil sikre gasleverancer til 26 millioner husstande i EU.
Du kan se mere om sagen i 21 Søndag på DR1 i aften.