Dramaet om en ny russisk gasrørledning tæt ved Bornholm rykker nærmere. Nord Stream 2, som projektet hedder, kommer inden udgangen af marts med en ansøgning til de danske myndigheder om at bygge rørledningen.
- Vi forventer, at ansøgningen bliver behandlet som dansk lov foreskriver. Det vil sige, at Energistyrelsen bedømmer og giver tilladelsen - fuldstændig på samme måde som fra første rørledning, fortæller public affairs manager Markela Dedopoulos fra Nord Stream 2.
Formelt set er der tale om en miljøgodkendelse, men der er gået storpolitik i sagen. Flere EU-lande er imod gasledningen, men den danske regering vil kun blokere for projektet, hvis det er en fælles beslutning i EU.
Det er der ikke kommet endnu, men Radikale Venstres udenrigsordfører Martin Lidegaard mener, at EU bør sige nej til den russiske gasrørledning.
- Jeg håber, at EU kommer frem til, at det ikke er foreneligt med europæiske sikkerhedspolitiske interesser og den energipakke, vi netop har vedtaget, siger Martin Lidegaard.
Især de baltiske lande og Polen er imod Nordstream 2, mens Tyskland, hvor rødledningen vil blive ført til, har store interesser i, at planerne bliver til virkelig.
I midten står Danmark, som uden en fælles beslutning i EU, vil stå i en uheldig situation, mener Martin Lidegaard.
- Danmark havner i en kattepine, for hvis vi siger ja, er det i min optik imod vores sikkerhedspolitiske interesser, og vi er med til at støtte et regime, som på alle måder gør verden besværlig for os, siger Martin Lidegaard og fortsætter:
- Hvis vi siger nej, forbryder vi os mod havretskonventionen og international lov, hvis ikke der foreligger en fælles europæisk beslutning om noget andet.
Der vil dog næppe komme en fælles EU-beslutning om at blokere projektet, vurderer formand for Udenrigspolitisk Nævn, Søren Espersen (DF).
- Der kan ikke skabes enighed. Tyskerne vil have ledningen - en stor del af deres energiforsyning vil komme den vej. Derfor tøver EU, siger han.
Han anbefaler derfor, ligesom Markela Dedopoulos fra Nordstream 2, at Energistyrelsen bør behandle ansøgningen som en simpel miljøgodkendelse.
- Vi bør behandle den som alle andre ansøgninger, der kommer - uden skelen til, at det er Rusland den kommer fra, siger Søren Espersen.