Efter flere år med politisk stormvejr og en længere sygemelding vil Dansk Folkepartis tidligere stemmesluger Morten Messerschmidt videre med sit politiske liv.
Han vil i Folketinget ved næste valg uagtet, at EU's antisvindelenhed, Olaf, ikke er færdige med at undersøge, om han har misbrugt EU-penge som EU-parlamentariker.
- Nu har vi ventet i to år på en afgørelse. Hvor længe skulle jeg gå og lade mig begrænse i mit politiske virke af en undersøgelse, der ikke engang har bekvemet sig ved at interviewe mig, siger han til DR Nyheder.
Andre ting bekymrer mig mere
Her til aften blev hans folketingskandidatur en realitet, idet han blev valgt som folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Fredensborg-kredsen.
- Jeg synes, det må være fair efter to år at kæmpe politisk igen. Når den sag finder sin afgørelse, tager vi den derfra.
- Jeg er nok den, der kender sagen bedst, så jeg glæder mig til, at der kommer en afgørelse, og det tager jeg med stoisk ro. Der er andre ting i landet, som bekymrer mig mere, siger Morten Messerschmidt.
Sagen kort
- •
Sagen om Dansk Folkepartis brug af EU-midler startede i oktober 2015.
- •
Den handler kort fortalt om, at Dansk Folkeparti har brugt EU-støttekroner mod regler bl.a. penge på sommergruppemøder og DF-kampagner i Danmark. Partiet vil betale penge tilbage.
- •
Pengene blev skaffet gennem fonden Feld, der var knyttet til den den politiske alliance Meld. Messerschmidt var formand for Meld, en alliance af EU-skeptiske partier.
- •
Siden slutningen af 2015 har EU's antisvindelenhed kaldet Olaf undersøgt brugen af EU-midler i Meld og Feld, og om der har været tale om misbrug af EU-midler. Det er endnu uvist, hvornår undersøgelsen er færdig.
- •
Europa-Parlamentet vil vente på undersøgelsen fra EU’s antisvindelenhed, før det vil tage imod tilbagebetaling af EU-støttekroner fra DF.
'Har det bedste forhold til DF-ledelsen'
Sagen om EU-midlerne kostede Morten Messerschmidt en personlig nedtur og en sygemelding på syv måneder.
Han blev også smidt ud af Dansk Folkepartis ledelse som følge af sagen.
Morten Messerschmidt vendte tilbage til politik og sin plads i EU-parlamentet i juni sidste år.
- Jeg havde overvejelser, om jeg skulle stoppe helt i politik. Men når der er så mange mennesker, der har stemt på en, ville det være forkert, at en sag, der indtil videre kun er beskyldninger, skulle stå i vejen for, at jeg fører politik, sagde han i juni sidste år.
For nylig annoncerede han planerne om atter at gøre politisk karriere i Folketinget. Her havde han en plads fra 2005 til 2009.
Politikeren siger til DR Nyheder, at han ikke har gjort sig nogen tanker om at vende tilbage til ledelsen i Dansk Folkeparti.
- Jeg har det bedste forhold til Kristian, Søren og Peter, og hvad de alle sammen hedder. Jeg har egentlig aldrig syntes, det vigtigste var at være ét bestemt sted. Det vigtigste er at være et sted, hvor man kan kæmpe for sin politik. Det gælder også nu, siger han.
Formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, havde forleden ingen kommentarer til, at partifællen ønsker at vende tilbage til dansk politik.
Partiets næstformand, Søren Espersen, svarede følgende, da han blev spurgt, om det var en god dag for DF med Morten Messerschmidt tilbage som folketingskandidat:
- Det er hans beslutning, at han ikke længere vil være i EU og søger opstilling til Folketinget, hvor han jo har været før. Så det er hans beslutning, og det må han jo selv afgøre, sagde Espersen til DR Nyheder.
'Vælgerne må afgøre det'
Morten Messerschmidt, er du stadig et aktiv for dit parti?
- Det må vælgerne afgøre. Jeg tror, de fleste i landet er interesseret i det politiske projekt, siger han.
Messerschmidt siger, at hans vej til Folketinget bliver belagt med forslag om en endnu strammere udlændingepolitik, der skal få kriminelle udlændinge og flygtninge, som rejser hjem på ferie, ud af Danmark, forslag om meget mindre EU-indflydelse i Danmark og forslag om at gøre op med konventionerne.
- Danmark skal ikke være et multietnisk og EU-agtigt land. Danmark skal være danskernes land. Det betyder ikke, at vi lukker af, men at vi står fast på det danske. Det burde rigtig mange i Folketinget besinde sig på, siger han.