Hårdkogte rocker- og bandemedlemmer fylder mere og mere i danske fængsler og presser Kriminalforsorgen til det alleryderste.
Ifølge de nyeste tal fra Kriminalforsorgen er der registreret 285 indsatte i de danske fængsler med fast tilknytning til rocker- og bandemiljøet.
Af dem sidder 142 i et lukket fængsel eller i et arresthus, imens de resterende 143 indsatte med bandetilknytning er varetægtsfængslede. Der er i alt 930 pladser i de lukkede fængsler i Danmark.
Bandekonflikten i hovedstadsområdet har over de seneste måneder udviklet sig med flere skudepisoder, og den kulminerede foreløbig i tirsdags og krævede sit første menneskeliv.
Den tilspidsede situation og de store grupper af rocker- og bandemedlemmer i danske fængsler presser nu systemet så voldsomt, at Kriminalforsorgen er kastet ud i en alvorlig krise, mener Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye.
- Den danske kriminalforsorgsmodel virker ikke længere i forhold til bandemedlemmer, siger han:
- Vi er rendt over ende af det store antal bandemedlemmer i fængslerne, fordi det betyder, at vi har været nødt til at flytte en stor del af de almindelige ressourcer over på et fokus, der handler om de meget voldsparate unge mænd, siger Kim Østerbye.
Forhandlinger spidser til
De politiske forhandlinger om en ny aftale om Kriminalforsorgens økonomi for de næste fire år er på vej ind i den afgørende fase og står det til Fængselsforbundet, skal der findes flere penge til mere – og bedre uddannet – personale i fængslerne.
- Ind til videre har vi politisk ikke fået kroner og ører-opbakning til at håndtere den her store bandekonflikt i fængslerne:
- Vi besluttet at presse så meget af hard core-kriminaliteten ind i fængslerne, og det er rigtigt. Men det betyder, at der særligt i lukkede fængsler og arresthuse sidder væsentligt flere voldsparate unge mænd, end der har gjort tidligere, siger Kim Østerbye.
Han mener også, at problemerne forstærkes af, at der over de seneste ti år er kommet cirka 450 færre fængselsbetjente i de danske fængsler, og at det er mere end svært at rekruttere nye folk.
Tal viser, at det går i den helt forkerte retning med udviklingen i antallet af voldsepisoder mod fængselsbetjente. Sidste år oplevede fængselsbetjente 621 episoder med vold og trusler. Samtidig er sygefraværet steget voldsomt.
Ifølge formande for Fængselsforbundet er der i den grad sket en forråelse i de hårde kriminelle miljøer, som også mærkes inde bag murene i de danske fængsler.
Flere ressourcer til adskillelse
Her sidder mange af rocker- og bandemedlemmerne i store fangeafdelinger med plads til mellem 30 og 40 mand, men der er brug for, at flere af dem kommer ind i langt mindre afdelinger, lyder det.
- Hvis vi skal flytte på de her unge, voldsparate kriminelle, så er vi nødt til at have dem ned i nogle fællesskaber, hvor de kun er en 8-10 stykker, og personalet kan mandsopdække i større omfang, så vi kan få ændret på deres adfærd, siger Kim Østerbye.
I Kriminalforsorgsforeningen ser man også de langt mindre afdelinger som vejen frem:
- Der er en slags klubhuse for bander og rockere i danske fængsler, og det er selvfølgelig uholdbart. På den korte bane er der brug for mere personale:
- På den længere bane skal vi have adskilt folk og have mindre afdelinger. Vi skal have bittesmå afdelinger, hvor folk ikke har kontakt med hinanden. Så har vi bedre mulighed for at påvirke dem til at opgive deres kriminalitet, siger formand John Hatting, der også opfordrer til at styrke uddannelsesmulighederne i fængslerne:
- Det er sådan, at mange forlader rocker- og bandemiljøet af sig selv, når der åbner sig en mulighed for det, og den bliver selvfølgelig styrket af, at man tager noget uddannelse, siger John Hatting.
Politisk lydhørhed
Både Socialdemokratiet og Venstre erklærer sig klar til at kigge på, hvordan man kan slanke bandeafsnittene i fængslerne.
- Vi ønsker flere fokusafdelinger og at kunne sektionere mere, og det betyder færre afdelinger. Og så ønsker vi, at der skal være nok hænder til at tage sig af de her stadigt hårdere kriminelle. Det kræver, at der bliver ansat betjente på den her type afdelinger, siger retsordfører Trine Bramsen (S).
Også i Venstre er retsordfører Preben Bang Henriksen optaget af at skabe grobund for mindre afdelinger:
- Vi skal have banderne skilt ad, men vi skal også have de enkelte medlemmer skilt fra andre medlemmer af samme bande:
- Det er ikke meningen, at man skal kunne holde generalforsamling og planlægge yderligere kriminalitet i fængslerne. Det er klart, at det giver nogle udfordringer. Både når det kommer til personale, men også bygninger. Det ser vi på lige nu i de forhandlinger, der pågår, siger han.
Regeringen har i finanslovsforslaget kaldt fængslerne et "højt prioriteret område" og forventer at bruge en del af en reserve på 2,5 milliarder kroner på dem.
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, krævede for nylig, at der som minimum afsættes en halv milliard kroner over de næste fire år.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) oplyser i en skriftlig kommentar til DR Nyheder, at det er et af regeringens fokuspunkter at styrke sikkerheden i fængslerne med aftalen for de næste fire år:
- Men allerede nu har vi taget en række tiltag. Kriminalforsorgen har eksempelvis for nyligt startet et pilotprojekt med kameraer på de ansattes uniformer. Det var et af flere initiativer fra den task force om medarbejdersikkerhed, som jeg nedsatte tidligere på året. Der er også kommet mere mandskab og øget videoovervågning på bandeafdelingen i Vestre Fængsel, lyder det.