Den nye trepartsaftale med en indbygget målsætning om at skaffe op mod 10.000 ekstra praktikpladser i 2025 indeholder ingen garantier.
Men det er heller ikke nødvendigt, når lønmodtagere, arbejdsgivere og politikerne på Christiansborg går sammen og forpligter hinanden på noget, fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
- Det er derfor, at danskerne i stort omfang har fået pensionsopsparinger, og man kunne nævne mange andre eksempler. Nu har vi en meget klar aftale om, at der skal laves flere praktikpladser, og vi har et meget klart måltal, der hedder 8-10.000 ekstra praktikpladser i 2025, siger han.
- Vores ambition om, hvor mange unge der skal tage en erhvervsuddannelse står også i aftalen: 25 procent i 2025 og 30 procent i 2030. Der er udtrykt en ambition om, at vi skal øge gennemførselsprocenten. Og alt det her er vi forpligtet på. Hvis der er sten på vejen, har vi forpligtet hinanden på, at de skal sparkes væk, siger Løkke.
Flere trepartsforhandlinger på vej
Statsministeren understreger, at der med aftalen er lavet en mere solidarisk finansieringsnøgle, som gør, at virksomhederne har en stærk tilskyndelse til at løfte deres del af ansvaret med at skaffe praktikpladser.
- Der er bonus til dem, der gør noget mere, der hvor vi gerne vil have, at der skal ske noget mere. Og dem, der ikke løfter opgaven, sådan som de kunne, kommer til at betale lidt mere. Det er det, der skal gøre, at vi når de her mål.
Hvordan ved I, at det er nok?
- Det helt afgørende er, at parterne har sat nogle fælles mål, som vi har bundet os til. Så vi har også bundet os til, at hvis der er en sten på vejen, så skal den sparkes væk. Det er en forpligtelse, der er skabt med den her aftale. Og så er der stærke økonomiske tilskyndelser nede i aftalen, siger statsministeren.
Det er regeringens ambition at fortsætte trepartsforhandlingerne, når forhandlingerne om de offentlige overenskomster er overstået.
- Vores fælles ambition er, at vi ovenpå forhåbentlig veloverståede overenskomstforhandlinger kan mødes igen og forhandle om efter- og videreuddannelse, siger statsministeren.
Færre ind på "modefag"
Som en del af trepartsaftalen går man også ind og identificerer de brancher, hvor der mangler faglært arbejdskraft. Her vil der være en ekstra bonus for dem, der tager praktikanter ind.
Et andet element er at undgå, at unge tager uddannelser, hvor der mangler job bagefter.
Her laves der nu en regel om, at unge på en række erhvervsuddannelser ikke kan begynde på Grundforløb 2, hvor de specialiserer sig, med mindre de allerede har fået en praktikplads.
Det skal ikke være sådan, at unge søger ind på et "modefag" fremover, uden at ane om de har en praktikplads.
Målet med aftalen er at skaffe de nødvendige praktikpladser og at gøre skolepraktikken overflødig.
Ufaglærtes betaling hæves ved videreuddannelse
Derudover vil der i en forsøgsperiode fra 2017 til 2019 blive åbnet for, at man kan videre- og efteruddanne sig til job i fag, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Man vil kunne få en ydelse svarende til fulde (100 pct.) dagpenge, mens man uddanner sig. I dag er det 80 procent.
Det skal nærmere defineres, hvordan man udpeger de fag, der omfattes af ordningen, altså ”mangelfag”, som det kaldes andre steder i trepartsaftalen.
Tilbuddet skal være til ufaglærte og kortuddannede. Dermed lægger trepartsaftalen sig tæt op ad det forslag, som Socialdemokraterne lancerede forleden – men hvor de foreslog 110 procent af dagpengene.
Samtidig skal hele voksen-efteruddannelsesområdet og AMU-området (arbejdsmarkedsuddannelserne) kulegraves, fordi man synes, systemet er ineffektivt, dyrt og måske ikke opfylder de behov, arbejdsmarkedet har.
Derfor skal et ekspertudvalg se på hele systemet. De skal levere en rapport ved udgangen af maj 2017.
I godt et halvt år har arbejdsgivere, arbejdstagere og regeringen forhandlet om en ny trepartsaftale. I marts blev den første delaftale forseglet. Den giver flygtninge nemmere adgang til arbejdsmarkedet.