Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale med en målsætning om at skaffe op mod 10.000 ekstra praktikpladser i 2025 - allerede i 2018 skal der være oprettet 2.100.
Centralt i aftalen står en model, hvor arbejdsgivere med mange oprettede praktikpladser skal betale mindre til det såkaldte Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).
Modsat skal arbejdsgivere med færre eller ingen oprettede praktikpladser betale mere i bidrag til AUB.
- Vi har lavet en trepartsaftale, som adresserer en meget, meget vigtigt udfordring i vores samfund, nemlig at hvis vi fortsat skal være et rigt land, så skal vi have nogle flere unge, der tager en erhvervsuddannelse, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
- I dag sender vi et stærkt signal til de unge og deres familier om, at hvis de tager en faglig uddannelse, så vil der også være en praktikplads, siger han.
Færre ansøgninger til "modefag"
Som en del af aftalen går man også ind og identificerer de brancher, hvor der mangler faglært arbejdskraft. Her vil der være en ekstra bonus for dem, der tager praktikanter ind.
Et andet element er at undgå, at unge tager uddannelser, hvor der mangler job bagefter.
Her laves der nu en regel om, at de unge på erhvervsuddannelserne ikke kan begynde på Grundforløb 2, hvor de specialiserer sig, med mindre de allerede har fået en praktikplads.
Det skal ikke være sådan, at unge søger ind et "modefag" fremover, uden at ane om de har en praktikplads.
Målet med aftalen er at skaffe de nødvendige praktikpladser, og at gøre skolepraktikken overflødig.
Ufaglærtes betaling hæves ved videreuddannelse
Derudover vil der i en forsøgsperiode fra 2017 til 2019 blive åbnet for, at man kan videre- og efteruddanne sig til job i fag, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Man vil kunne få en ydelse svarende til fulde (100 pct.) dagpenge, mens man uddanner sig. I dag er det 80 procent.
Det skal nærmere defineres, hvordan man udpeger de fag, der omfattes af ordningen, altså ”mangelfag”, som det kaldes andre steder i trepartsaftalen.
Tilbuddet skal være til ufaglærte og kortuddannede. Dermed lægger trepartsaftalen sig tæt op ad det forslag, som Socialdemokraterne lancerede forleden – men hvor de foreslog 110 procent af dagpengene.
Samtidig skal hele voksen- efteruddannelsesområdet og AMU-området (arbejdsmarkedsuddannelserne) kulegraves, fordi man synes, systemet er ineffektivt, dyrt og måske ikke opfylder de behov, arbejdsmarkedet har.
Derfor skal et ekspertudvalg se på hele systemet. De skal levere en rapport ved udgangen af maj 2017.
I godt et halvt år har arbejdsgivere, arbejdstagere og regeringen forhandlet om en ny trepartsaftale. I marts blev den første delaftale forseglet. Den giver flygtninge nemmere adgang til arbejdsmarkedet.