Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) brugte en pæn del af dagens spørgetime i folketingssalen på at tale om de efterhånden berømte 80 milliarder kroner, der kan være tabt for staten.
Det er cirka tre uger siden, at revisionsfirmaet PwC i en rapport udarbejdet for Skatteministeriet vurderede, at kun 19,5 milliarder kroner af en samlet offentlig gæld på 100 milliarder kroner med al sandsynlighed kan hentes hjem.
Siden er der ifølge statsministeren blevet tegnet et billede af, "at der findes 80 milliarder kroner derude, man kunne samle op, hvis ellers vi bare havde et velfungerende skattevæsen.
- Men det er simpelthen forkert. Det er forkert, lød det fra Lars Løkke Rasmussen, da han under dagens spørgetime måtte parere mange spørgsmål fra partierne om Skats skandaler og forholde sig til den undersøgelseskommission, som et flertal i Folketinget kræver nedsat.
- Det er jo sådan, at den gæld, der er til skattevæsenet, ikke krone for krone kan inddrives. Der findes folk derude, som skylder penge til Skat, men som ikke har nogen penge, sagde statsministeren og fortsatte:
- Som har så lav en indkomst, at vi her i Folketinget har vedtaget nogle regler, der hedder, at dem kan vi ikke automatisk inddrive, fordi vi har det synspunkt, at man skal have råd til at give sine børn mad for bare at nævne én ting, sagde han i en reaktion på Pernille Skippers (EL) indlæg.
Skat er en slags tvangskreditor
Hun kom med følgende replik:
- Omvendt tror jeg også, at vi skal passe på med at skabe et billede af, at det er for 80 milliarder gæld til mennesker, der ikke kan betale husleje, der er derude, for det er vi vel også enige om. Men jeg medgiver, at der er mennesker, der har så lidt, at man ikke kan inddrive gælden, lød det.
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har også brugt formuleringer som "Skat mangler at inddrive 100 milliarder i skattegæld".
Skatteministeriet har i forbindelse med debatten om de 80 milliarder kroner set sig nødsaget til at udgive en pressemeddelelse med overskriften "Fejl og misforståelser i debatten om gæld – her er fakta".
- Danskernes samlede gæld til de offentlige kasser er på ca. 98 mia. kr. Det gælder både før og efter den nye opgørelsesmetode. Det høje tal dækker over ubetalte biblioteksbøder, ubetalt ejendomsskat, restskat, licens, p-afgifter og meget andet.
- Det er imidlertid ikke hele beløbet, som Skat kan forvente at inddrive. Sådan er det ikke i dag, og sådan har det aldrig været. Det skyldes først og fremmest, at flere skyldnere ikke er i stand til at betale, og Skat er lovgivningsmæssigt afskåret fra at inddrive hos skyldnere uden betalingsevne, hedder det.
Ifølge advokat og ekstern lektor i skatteret Torben Bagge fra advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, kan man ikke konkludere, at 80 milliarder kroner er gået tabt for staten.
- Man skal helt grundlæggende gøre sig klart, at det ikke er et tab, Skat har, på små 80 milliarder kroner, fordi man nok aldrig nogensinde kunne få de her penge i kassen.
- Skats udfordring er, at de er en slags tvangskreditor. Skat bestemmer jo ikke selv, hvem de låner penge ud til. Her er tale om folk, der skylder i manglende B-skat, manglende moms, fartbøder, børnepenge og alt muligt andet, siger han.
Skat står ved havelågen
Torben Bagge påpeger, at Skat eksempelvis ikke har samme mulighed, som en bank har, for at foretage en kreditvurdering, før man vurderer, om man vil have et tilgodehavende hos en given person ved at udlåne penge.
- Så det vil altid være sådan i et velfærdssamfund som det danske, hvor man har nogle regler om, hvad borgerne skal betale, at en del borgere ikke betaler enhver sit. Derfor er det helt urealistisk at tro, at man kan få alle kroner i kassen, siger han.
Det betyder dog ikke, at skandalerne i Skat ikke har påvirket de tab, staten ser ud til at få.
- Det er klart, at nedbruddet på EFI og den manglende effektive inddrivelse har været med til at gøre det tab, man ender med at konstatere, større, end det måske burde have været.
- For det er givet, at jo længere tid, der går, før man effektivt begynder at inddrive pengene, jo færre penge ender du med at få i kassen. Jo længere tid, der går, før man rykker en person for pengene, jo større risiko er der for, at du ikke får alle pengene i kassen, siger Torben Bagge.
På den baggrund vurderer skatteadvokaten, at staten kunne have fået flere penge i kassen med et mere velfungerende system.
- Men det er vildt overdrevet at tro, at man kunne få alle 100 milliarder i kassen.
- Det er heller ikke sådan, at Skat har afskrevet de 100 milliarder kroner. I det omfang folk kommer til penge, så skal Skat nok stå ved havelågen og forsøge at få de her penge i kassen, siger Torben Bagge.
Han understreger, at mange af skyldnerne er selskaber, der ikke eksisterer mere, hvor staten ikke kan få en krone tilbage, og en hel del dårlige betalere.