Danske borgere og virksomheder skylder det offentlige 98,3 milliarder kroner.
Det er dog ikke realistisk at inddrive mere end 19,5 milliarder kroner, fastslår revisionshuset PwC i en ny rapport lavet for Skatteministeriet.
Derfor vil Skatteministeriet ifølge Politiken nu ændre statsregnskabet, så det fremgår, at det blot er realistisk at inddrive omkring en femtedel af gælden.
Skatteadvokat og ekstern lektor i skatteret ved Aarhus Universitet Torben Bagge undrer sig over, at det først bliver gjort nu.
- Det er fornuftigt nok, at man får det gjort, men det kan undre mig, at man først gør det her i 2017, for det er helt galt, at man har gået og disponeret med, at man har 100 milliarder kroner i kassen, siger han til Ritzau.
De dyreste lærepenge
Brancheforeningen for danske revisorer, FSR, mener, at staten nu høster de sure frugter af at have skåret dybt med sparekniven i Skat.
- Man har sparet nogle penge på driften af Skat, men det kan jo på ingen måde dække et tab på 80 milliarder kroner. Så det må være nogle af de dyreste lærepenge, staten nogensinde har betalt, siger foreningens erhvervspolitiske direktør, Tom Vile Jensen, til Ritzau.
Virksomhederne står for en gæld på godt 18 milliarder kroner til det offentlige, og FSR's seneste opgørelse viser, at cirka 4.000 selskaber har fået en påtegning fra deres revisor for ikke at betale den skat eller moms, som de skulle.
Dertil kommer de virksomheder, der ikke lader sig revidere.
Dobbelt sejr til dem, der snyder
Tom Vile Jensen vurderer, at tusinder af virksomheder bevidst spekulerer i, at Skats inddrivelse af skattegæld stort set har været suspenderet siden efteråret 2015.
Han kritiserer staten for at gøre livet for let dem, der undlader at betale skat eller ikke har styr på forretningen.
- Man giver en dobbelt sejr til dem, der snyder. De kan spare på bogholderi og revision og samtidigt straffrit lade være med at betale deres skat. Det er tragikomisk, siger den erhvervspolitiske direktør.
Han advarer desuden om konsekvenserne for de lovlydige virksomheder.
- De bliver dobbelt ramt, for de skal jo konkurrere med de virksomheder, der bevidst ikke betaler den skat, de skal. Det giver de lovløse en konkurrencefordel, siger han til Ritzau.
Kommuner vil selv inddrive gæld
Det er aldrig blevet rigtig godt, efter statens skattemyndigheder overtog opgaven med at inddrive gæld fra borgerne.
Det var en opgave, som tidligere blev løst af kommunerne, der i dag må se milliardgæld smuldre.
Det forsinkede og fejlslagne gældsinddrivelsessystem EFI måtte i 2015 lægges i graven efter blot to år.
Det viste sig nemlig, at milliarder af skattekroner aldrig var blevet inddrevet, og at borgere uretmæssigt var blevet opkrævet forældet gæld.
Inddrivelsen har siden foregået gennem manuel sagsbehandling, og efter sammenbruddet i den statslige gældsinddrivelse er gælden til det offentlige vokset og vokset.
Da regeringen sidste år præsenterede sit udspil til et nyt skattevæsen blev det vurderet, at omkring en tredjedel af gælden til det offentlige kunne inddrives, mens resten af skyldnerne ikke havde stor nok formue og indkomst til at betale.
Den voksende gæld skaber stor frustration i kommunerne, der må kigge langt efter en del af de penge, som borgerne skylder i parkeringsafgifter, ejendomsskatter og vuggestueregninger.
Borgmester i Allerød Kommune Jørgen Johansen (K) er en af de borgmestre, der ønsker, at kommunerne selv får lov til at inddrive gæld.
- Det er umuligt at lave et nationalt system, som kan håndtere den enkelte borgers personlige indgang. Det her er en personlig sag, og der ikke noget tilfælde, der er ens, siger han til Ritzau.