Sjældent har et kommunalvalg fået så massiv opmærksomhed fra partilederne på Christiansborg.
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har i sin valgbus besøgt samtlige 98 kommuner, og Dansk Folkepartis valgplakat var denne gang et billede af partiformand Kristian Thulesen Dahl.
Den indsats lykkedes de store partier med borgmesterdrømme vidt forskelligt med.
Socialdemokratiet
Lad os starte med vinderen: Socialdemokratiet blev igen det største parti kommunalt, og de ser lige nu ud til at få flest borgmesterposter.
Partiet går 2,9 procentpoint frem på landsplan og sikrer sig 32,4 procent af stemmerne. Tallet dækker over flotte valg i blandt andet Odense, hvor S-borgmester Peter Rahbæk Juel har prioriteret velfærd over skattelettelser.
Tværtimod har han ikke lagt skjul på, at skatten skal stige, og det har vælgerne belønnet.
Også målt på antallet af borgmesterposter ser Mette Frederiksens kommunale bagland ud til at klare sig bedst. Ind til videre er 38 kæder sikret, og det kan blive til flere, når de sidste kommuner lander.
Skal man endelig finde et hår i suppen, så er resultatet på Frederiksberg ikke prangende for partiet, der går 1,5 procentpoint tilbage med Michael Vindfeldt som spidskandidat. Det koster, for forskellen mellem de to fløje i det konservative herredømme, var denne gang på under 200 stemmer. Det har fået SF flankeret af radikale, Socialdemokraterne og Enhedslisten til at råbe på frispark og kræve fin- og omtælling af stemmerne.
Også København var heller ikke mere end okay for Frank Jensen og partiet set i lyset af, at byen ved dette valg er blevet rødere end længe.
Venstre
Lad os starte med det positive først, selvom det kan være svært at finde plusser for statsministerpartiet, der styrtbløder efter kommunalvalget. Partiet stjæler en prestigepost i Viborg fra Konservative, der havde svært ved at høste stemmer efter Søren Papes afsked med borgmesterkontoret. Ind på kontoret dribler i stedet tidligere håndboldtræner Ulrik Wilbek.
Listen med minusser for partiet kan blive alenlang, men lad os tage det overordnede.
Et minus på 3,5 procentpoint og en nedgang i antallet af borgmesterposter trækker ned for partiet, der går fra 48 borgmestre til pt. 32, hvilket dog kan stige i løbet af dagen, når forhandlingerne falder på plads.
I Venstres kerneområder er man gået tilbage. Det gælder Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Billund og helt pinligt bliver det i Gentofte, hvor de lige med det yderste af neglene overhaler Enhedslisten i en ellers ærke-borgerlig kommune. Værd at notere sig er også, at Venstre ikke stillede med hvilken som helst kandidat i kommunen: Nej, selveste EU-parlamentariker Morten Løkkegaard havde Venstre tilbudt til Gentofte-borgerne.
Konservative
Partileder Søren Pape Poulsen og kompagniet på Christiansborg holder formentlig stadig vejret i spænding. Mest fordi 108 års konservativt styre på Frederiksberg var tæt på at blive sat over styr, dels fordi venstrefløjen har krævet omkamp i stemmetællingen efter en afgørelse i konservativt favør på sølle 168 stemmer. Og når der nu, som i hovedstadskommunen er afgivet 59.267 stemmer, så er det ikke meget, der skal flyttes, for at få magten til at tippe.
Men nok om det negative, for Konservative er det tredjestørste kommunalparti. De er foran Dansk Folkeparti, og det er – selvom de næppe vil sige det højt – en kæmpe sejr for partiet, der på Christiansborg blot kan mønstre seks mandater. Partiet går 0,3 procentpoint frem, og holder lige nu på seks borgmesterposter.
Plusset over dem alle er dog i Gentofte, hvor Hans Toft på 70 år leverer en solid fremgang på otte procentpoint og sidder med det absolutte flertal i kommunen.
Dansk Folkeparti
Kommunalvalget skulle have været Dansk Folkepartis helt store, kommunale gennembrud. Nu skulle man ikke blot lande en magistrat-borgmesterpost i København, men også flere – helt rigtige borgmesterposter rundt om i kommunerne.
Det begyndte perfekt for Kristian Thulesen Dahl. Det første sted, der blev optalt – Læsø – gav partiet en fremgang på 13,3 procentpoint. Og lynhurtigt sendte partilederen et tweet ud, hvor han glædede sig over fremgangen.
Det blev aftenens eneste lyspunkt for partiet, der tabte massivt hos vælgerne, gik 1,3 procent tilbage og ikke var i nærheden af en borgmesterpost - i hvert fald ikke, som det tegner sig lige nu. Og set i lyset af, at partiet ved folketingsvalget var det absolut største borgerlige parti med 21,1 procent af stemmerne, så indfrier dette valg på ingen måde ledelsens ambitioner og forventninger.
Der kom da heller ikke flere tweets fra Kristian Thulesen Dahl, der heller ikke dukkede op til tv-interviews, og seneste melding er, at han – måske – giver interviews klokken 16.
Radikale
Lad os snuppe de gode nyheder først. På Christiansborg kan man som tommelfingerregel måle partiernes selvtillid på, hvorvidt medlemmerne dukker op til frokosten i Snapstinget eller spiser på kontoret. Mon ikke Morten Østergaard kan findes i Snapstinget i dag til en ekstra lang frokostpause.
Partiet får borgmesterposten i København – en post de for alt i verden havde frygtet at tabe, efter Anna Mee Allerslevs bryllupssager. Partiet fastholder samtidig sin borgmesterpost i Rebild, hvor Leon Sebbelin har været borgmester siden 2013.
Trods borgmesterposten i København har de Radikale ikke samme greb om vælgerne som Alternativet. Hvor partiet tidligere var det cafe-smarte cafe-latte-parti, så må de nu se sig overhalet af Alternativet i Danmarks største by.
SF
Man har talt om Villy-effekten før. Nu er den her igen. Den tidligere SF-formand bragede ind i Region Syddanmark med 13,7 procent af stemmerne, og tæt på fordobler tilstedeværelsen af folkesocialisme i regionen.
På landsplan holder partiet stort set status quo. Men det er ikke Langeland Kommunes skyld. Kommunens nye borgmester hedder Tonni Hansen. Se bare de her tal: Over hver fjerde langelænder stemte personligt på netop ham, og SF går fra 4,1 til – hold nu fast – 32,9 procent af stemmerne.
På minussiden må vi sige, at der findes ingen Pia Olsen Dyhr-effekt til kommunalvalget.