Det er ikke tilfældigt, hvor mange sygeplejersker og læger, der kaldes på arbejde hos akuttelefonen 1813. Regionen har nemlig fastsat en normering, der varierer alt efter om det er weekend eller hverdag og hvilken tid på døgnet, der er tale om.
Men en gennemgang af vagtplanerne, som P4 København har foretaget, viser, at alene i 2016 var det knap 39 procent af dagene, hvor 1813 var vagtsat til at have mindre personale på arbejde end de ifølge normeringen burde, da vagtplanerne blev udsendt.
I de fem første måneder af 2017 var tallet 25 procent.
Det seneste halve år har DR afdækket, hvordan der i samme periode har været en række sager, hvor der er overset alarmerende symptomer hos alvorlige syge patienter.
Tallene overrasker Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet. Han mener, at det i værste fald kan udgøre en fare for patienterne.
- Når man laver de her planer, og man forud for vagten næsten 40 procent af dagene ikke har fuld bemanding, så har man overordentlige store problemer med at holde den normering, som man er fastsat til at have. Det skaber en risiko for fejl, siger han.
Region Hovedstaden: Vi løser det på dagen
Akuttelefonen 1813 forklarer overfor P4 København, at man typisk tilkalder sundhedspersonalet på selve dagen, når ledelsen kan se, at der er underbemanding i vagtplanen.
Men bortset fra enkelte stikprøver har det ikke været muligt for regionen at dokumentere, hvor mange medarbejdere, der rent faktisk er på arbejde de enkelte dage.
Samtidig har Region Hovedstaden heller ikke kunne forklare, hvorfor man i det hele taget vagtsætter med underbemanding på akuttelefonen.
Men det er langt fra normal praksis, at man i sundhedsvæsenet planlægger med underbemanding, og det tyder på, at man ikke har folk nok, siger Kent Kristensen.
- Når man har underbemanding planlagt i næsten 40 procent af tilfældene, så er det ikke realistisk, at man kan fylde vagtplanen ud, siger han.
Han bliver bakket op af Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik ved Syddansk Universitet.
- Det er absolut usædvanligt, at man ved vagtplanlægningen regner med underbemanding. Fordi hele idéen med vagtplanlægning er jo i virkeligheden at sørge for, at der er det personale, der skal til, siger han.
Kørende læger må blive ved telefonen
Ifølge de udleverede vagtplaner vælger 1813, på dage hvor der mangler mandskab at holde de kørende vagtlæger hjemme, så de kan passe telefonerne.
- Det er sådan, at når man trækker de kørende læger ind til at dække vagten i visitationen, så mangler de, og det betyder, at en borger, der har behov for hjælp har to måder at få den på. Den ene er at tilkalde en ambulance, den anden er selv at køre inde på skadestuen og blive tilset, siger lektor i sundhedsjura Kent Kristensen.
- Det presser resten af akutberedskabet med risiko for at skade patienterne, siger han.
Vi har de seneste måneder fortalt, at akuttelefonen 1813, modsat de andre regioners akuttelefoner, i vid udstrækning har læger uden speciale eller læger under uddannelse ansat.
Og så sent som i går kunne vi fortælle, hvordan en læge med under ét års erfaring stik i mod retningslinjerne undlod at sende 15 dage gamle Oscar Jerris på hospitalet.
Ifølge lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet, Kent Kristensen, er det ikke overraskende, at 1813 har så forskellige læger ansat, når man ser på vagtplanerne.
- Når det er sådan, at man systematisk planlægger underbemanding, så vil der også være en formodning om, at man er mere tilbøjelig til at se mindre på kvalifikationer hos de ansatte og mere for behovet for at dække vagten, siger han.
Øjenlæger, psykiatere og plastikkirurger passer telefonen
Region Hovedstaden er blevet forelagt DRs gennemgang af vagtplanerne, men mener ikke, at vagtplanerne siger noget om den kvalitet 1813 leverer til borgerne.
- Hvis du går tilbage og kigger på vores svartider, så kan du se, at vi fik løst opgaven. Bussen kom ud at køre, kan man sige, så vi fik løst opgaven, siger vicedirektør for den præhospitale virksomhed i Region Hovedstaden, Trine Mottlau.
Samtidig bør borgere i Region Hovedstaden ikke frygte, at de ikke får den fornødne hjælp, når de ringer 1813, siger Trine Mottlau.
- De kørende vagtlæger kører på hjemmebesøg, når der er brug for det. Det vil sige, at det er udbud og efterspørgsel. Det prioriterer vi hele tiden i forhold til, om der er brug for et hjemmebesøg, så sender vi en læge ud til. Det kan borgerne være fuldstændig trygge ved, at der altid er den hjælp, de skal have, siger hun.
Akuttelefonen 1813 har siden sin start kæmpet for at skaffe tilstrækkeligt med medarbejdere til at tage telefonen, og man har været nødt til at ansætte blandt andet øjenlæger, plastikkirurger og psykiatere for at fylde vagtplanerne.
Men det er ikke personalemangel, der er forklaringen på, at vagtplanerne ikke bemandet fuldt ud, når de sendes ud til medarbejderne, lyder meldingen fra regionen.
- Vi har i dag 8-10 ubesatte sygeplejerskestillinger, som er ubesatte, og som vi arbejder på at få besat, men det er ikke det samme som, at vi har en vagtplan, der ikke er dækket, siger Trine Mottlau.
Senest har regionen erkendt, at der blev begået alvorlige fejl på 1813, da Oscar Jerris samt den 32-årige Janus Haubroe ikke blev sendt på hospitalet, da de kontaktede 1813 første gang.
I de to sager har regionen dog allerede forklaret, at det ikke var 1813s organisation men derimod menneskelige fejl hos de medarbejdere, der talte med patienter, der var udslagsgivende.
- I de her to tilfælde handler det simpelthen om, at man ikke har reageret ud fra de retningslinjer, som der er lagt i forhold til at håndterer de her forløb, altså menneskefejl, siger Trine Mottlau.
Præcisering: Vi har tilføjet et citat fra Trine Mottlau, hvor hun svarer på, hvorvidt det er patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt at holde kørende vagtlæger hjemme.