Der er overenskomstforhandlinger i gang for de statslige-, regionale- og kommunalt ansatte. Søndag brød forhandlingerne for de statsligt ansatte sammen, og mandag var det så forhandlingerne for de kommunalt ansatte, der brød sammen.
- Det var ventet, men ikke desto mindre er det dramatisk, at forhandlingerne bryder sammen på sådan et sent tidspunkt i forhandlingsforløbet. Det var med noget stramme miner, at forhandlingscheferne kom ned ad trappen efter at have været i forhandling i en times tid, siger økonomikorrespondent i DR Nyheder Casper Schrøder.
Op imod 800.000 offentligt ansatte kan blive berørt af en storkonflikt.
Konflikt under opsejling
Den 28. februar er en vigtig skæringsdato. Det er deadlinen for varsling af enten lockout, hvor arbejdsgiverne sender de ansatte hjem, eller strejke, hvor lønmodtagerne nægter at arbejde.
En sådan strejke eller lockout vil træde i kraft 1. april, da det er dér, de nuværende overenskomster udløber.
Og en sådan storkonflikt kan være på vej, siger Casper Schrøder:
- Der er store vanskelige knuder, som man ikke har været i stand til at binde op. Vi er rykket meget, meget tættere på en storkonflikt. Det er ikke nogen realitet endnu, nu skal de mødes i Forligsinstitutionen for at se, om der er noget, man kan gøre dér.
Efter sammenbrud i forhandlinger for de statsligt og de kommunalt ansatte, mangler regionerne, der mødes til forhandlinger tirsdag. Og forventningerne er lave, siger chefforhandler for lønmodtagerne Grete Christensen til Ritzau.
- Det vil overraske mig rigtig meget, hvis de kan byde på noget andet, siger hun som svar på spørgsmålet, om morgendagens forhandlinger byder på sammenbrud.
Løn, frokost og Den Danske Model
De store knaster i forhandlingerne står især omkring løn og krav om betalt frokostpause:
- Der var ikke noget, der kunne få parterne til at komme hinanden nærmere. Det, der skilte parterne, var to ting: De kommunalt ansattes lønstigninger og retten til betalt frokostpause. Her siger man fra lønmodtagerne, at man skal matche det, man ser på det private arbejdsmarked. Jeg har fået at vide, at det er et beløb i omegnen af to milliarder om året, der skiller parterne, siger Casper Schrøder efter aftenens kuldsejlede forhandlinger.
Anders Bondo Christensen, der er forhandler for de kommunalt ansatte, bekræfter, at den betalte spisepause har været en knast i forhandlingerne.
- Kommunerne siger, at den betalte spisepause ikke er noget problem. Men de har ikke villet skrive det ned på et stykke papir. Derfor kan vi ikke være sikre på, at de ikke vil rende med den, siger han til Ritzau.
Rettelse: Artiklens sidste afsnit er fjernet, da det heraf fejlagtigt fremgik, at hele det kommunale område siden 2013 har været reguleret af et lovindgreb. Lovindgrebet gælder kun på folkeskoleområdet.