Efter seks dages benhårde forhandlinger mellem minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), og de faglige organisationer - melder parterne nu om sammenbrud.
Dermed er en storkonflikt på det offentlige område rykket et skridt nærmere, hvis enten arbejdsgiverne laver lockout eller lønmodtagerne varsler strejke.
Ifølge Nana Wesley Hansen, der er lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, så er det sidste håb for forsoning mellem parterne dog ikke slukket endnu.
- Så længe, der ikke er kommet et strejke- eller lockoutvarsel, så er der stadig nogle dage endnu, hvor én af parterne har mulighed for at lave en åbning, siger hun.
Forhandlingerne om de statsansattes vilkår var i sin sidste fase inden sammenbruddet, og der skal altså findes en løsning inden deadline den 28. februar.
Hvis ikke det sker, vil det mest sandsynlige fremtidsscenarie være, at lønmodtagerne vil varsle en strejke.
- Det kan man gøre med en måneds varsel fra den 1. april. Strejken kan tidligst starte fra den dato, da det er dér, at overenskomsten udløber, siger Nana Wesley Hansen.
Forligsmand skal mægle
Fagforeningen FOA har blandt andet meldt ud, at op mod 100.000 offentligt ansatte vil blive involveret i en eventuel konflikt. For FOA's vedkommende vil det især være social- og sundhedssektoren og de pædagogiske arbejdspladser, der står for skud.
Men inden det kommer så vidt, vil Forligsinstitutionen dog skulle blande sig i konflikten for at forsøge at finde fælles fodslag i de fastlåste forhandlinger.
- Forligsmanden vil gå ind at mægle for at se, om man kan få parterne til at blive enige. I dette tilfælde er det en kvindelig advokat, der hedder Mette Christensen, som tager sig af det offentlige arbejdsmarked, og hun har nogle særlige beføjelser, siger Nana Wesley Hansen.
Blandt andet kan forligsmanden bestemme, at parterne skal forsætte med at forhandle. Institutionen kan indkalde parterne med kort varsel, hvor de har pligt til at møde. Og forligsmanden kan også kræve alle relevante oplysninger om forhandlingerne fremlagt.
- Det kan hun gøre i en vis periode, og hvis hun ikke synes, man er færdig, kan hun forlænge varslet med 14 dage. Og hvis hun vurderer, at den her konflikt har særlig samfundsmæssig betydning og vil ramme nogle områder, som vil være skidt for borgerne, så kan hun forlænge med yderligere 14 dage, siger Nana Wesley Hansen.
Sammenlagt kan der altså gå yderligere en måned fra konflikten skulle træde i kraft, hvor forligsmanden kan forsøge at finde kompromiser i forhandlingerne.
- Men det gør hun kun, hvis hun kan fornemme, at enderne kan mødes, og at der faktisk er noget at arbejde med i forligsinstitutionen, siger Nana Wesley Hansen.
Ren offentlig konflikt ikke set før
Hvis ikke forligsmanden kan mægle sig frem til en løsning, så træder konflikten i kraft. Det vil ske gennem et kampskridt inden for den danske model, fortæller arbejdsmarkedsforskeren.
Hvis det bliver til strejke blandt de offentligt ansatte, så vil det ramme mange mennesker. Men der er dog grænser for, hvilke områder der kan tage del i strejken. Blandt andet vil ansatte i nødvendige stillinger - som på skadestuer og fødeafdelinger - være fredet.
- Der er rigtig mange vigtige funktioner i den offentlige sektor, som kan blive berørt ved en storkonflikt. Så det, der er helt afgørende, når man iværksætter den her konflikt, er, at ingen mennesker må komme til skade, siger Nana Wesley Hansen og fortsætter:
- Men derfor vil man stadig udtage nogle til strejke, hvor det gør ondt på arbejdsgiverne. Og det kunne for eksempel være daginstitutionerne, hvor det vil have en samfundsmæssig betydning, at der vil være en masse mennesker, som ikke kan få passet deres børn, siger hun.
Arbejdsmarkedsforskeren vurderer dog samtidig, at konflikten kan vise sig kun at blive kortvarig, da den berører et meget stort område.
Et lovindgreb fra politikerne på Christiansborg vil i så fald kunne aflive enten en strejke eller lockout, fortæller hun.
- Traditionelt set har det været sådan, at en storkonflikt ikke løber særlig lang tid, fordi det har ret store samfundsøkonomiske omkostninger, siger Nana Wesley Hansen.
For at finde seneste storkonflikt i Danmark skal vi helt tilbage til 1998, fortæller hun. Dengang var konflikten dog på det private område.
Der har også været storkonflikter gennem tiden, der har ramt både det offentlige og private på én gang. Men aldrig før har det trukket op til en så stor konflikt, som alene omfatter offentligt ansatte.
Så der ingen tvivl om, at en storkonflikt, som alene udspiller sig på det offentlige område, vil være en historisk begivenhed, mener hun.
- Det her scenarie, hvor det alene er hele det offentlige område, det har vi ikke tidligere set, siger Nana Wesley Hansen.