På det tidspunkt vidste Pernille Vermund det ikke selv.
Men det var én bestemt episode på havnen i Snekkersten i foråret 2014, der var med til at danne grundlaget for dele af den kernepolitik, der senere skulle blive en af grundstenene i partiet Nye Borgerlige.
- Det var nok skelsættende, siger Pernille Vermund i dag.
Den dengang 38-årige konservative folketingskandidat gik tur med sine sønner på havnen, hvor en gruppe unge med anden etnisk baggrund end dansk ifølge Pernille Vermund over flere dage havde lavet ”tumult”.
Under aftenturen i den nordsjællandske havneby blev Pernille Vermund voldsomt provokeret af de unges opførsel. Politiet var også til stede, og Vermunds sønner spurgte deres mor, hvad der skete.
- Jeg prøvede at forklare dem, at det er drenge, der laver drengestreger. Jeg prøvede at være pædagogisk. Men dagen efter hørte jeg, at en ung mand blev stukket ned på havnen samme aften. Og så stopper al min pædagogiske og diplomatiske sans.
Episoden med knivstikkeriet fik Pernille Vermund til tasterne. Hun skrev et læserbrev i et lokalt dagblad, hvor hun opfordrede "forældre til lovbrydere med udenlandsk oprindelse" til at pakke deres "arabiske kuffert ud" og blive en del af det danske samfund.
- Der havde været lignende sager i området tidligere, men det, der triggede mig her, var, at der kom en reaktion af en anden verden på mit indlæg. TV 2 Lorry spurgte, om jeg virkelig kunne tillade mig at skrive sådan. Og jeg skrev jo bare fakta.
- Jeg husker også, at de ringede inde fra pressetjenesten i Det Konservative Folkeparti og sagde, at jeg skulle passe på, og at udlændingepolitik var farligt at gå ind i. Det fik mig til at tænke, at der er væsentlige områder i vores samfund, som vi ikke kan tale frit om, siger hun.
Læserbrevet i maj 2014 var tilsyneladende første gang, at Pernille Vermund ytrede sig indvandrerkritisk i medierne. Men så absolut ikke sidste gang. Kort efter begyndte hun at forfatte indlæg for den stærkt indvandringskritiske hjemmeside Den Korte Avis.
Kontant og kompromisløs
Pernille Vermund forsøgte efter eget udsagn – og forgæves – at ændre ”samtalen” om udlændinge hos De Konservative, men et års tid efter episoden på havnen i Snekkersten stod det klart, at hun ikke længere kunne blive i partiet.
- Det var lige efter folketingsvalget. Jeg har altid stemt konservativt, men jeg har længe oplevet, at partiet har to fløje, og den rød-grønne fløj har fået flertal i partiet. Man valgte noget andet end det, jeg bragte med mit kandidatur, og af respekt for det valg gav det ikke mening for mig at blive og kæmpe for værdierne i det parti, siger Pernille Vermund.
Nogle måneder efter folketingsvalget i juni sidste år dannede hun sammen med en anden eks-konservativ, Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige.
Og allerede inden Nye Borgerlige var godkendt som opstillingsparate af Social- og Indenrigsministeriet, tonede Pernille Vermund frem på partiets første pressemøde med et opsigtsvækkende og ultimativt krav:
- Jeg vil pege på den borgerlige statsminister, der vil gennemføre de tre krav, vi har. Det er ultimative krav i forhold til at pege på en statsministerkandidat, lød det.
De tre krav er: Stop for al asylbehandling i Danmark, alle udlændinge skal forsørge sig selv og alle kriminelle udlændinge skal udvises efter første dom.
Pernille Vermund står ved, at hendes politiske stil er kontant og uden omsvøb:
- Jeg siger tingene, som de er, og jeg er meget ærlig.
Pernille Vermund ved, at hun på flere måder fremstår som en "kompromisløs antipolitiker". Og det passer hende fint.
- Jeg ser ikke mig selv som politiker, og jeg kunne se efter sidste valg, at der var flere nyvalgte politikere, der lagde billeder op af deres nye kontor på Christiansborg. Det siger mig ingenting. I bund og grund ville jeg hellere, at dem, der var valgt til det, løste nogle af problemerne.
- Jeg kan egentlig godt lide mit arbejde som arkitekt, så jeg har ikke en karrieredrøm om at sidde på Christiansborg. Men jeg har et behov for, at der er en større del af befolkningen, der ikke er skolede politikere, der blander sig politisk og ligesom får rystet op i det, der foregår inden for murene på Christiansborg.
- Partiet har en skjult agenda
I mellemtiden har flere i og omkring partiet i dets korte levetid også oplevet en "kontant" og "til tider egenrådig" og "ekskluderende" linje fra partiformanden.
En af dem er Vivi Jensen, medlem af byrådet i Hjørring og regionsrådet Nordjylland, som nu er løsgænger. Efter at hun blev ekskluderet fra Dansk Folkeparti, gennemlæste hun Nye Borgerliges partiprogram og meldte sig ind.
Hun mødtes efterfølgende flere gange med Vermund, fik en plads i partiets hovedbestyrelse og havde fornemmelsen af, at hun "skulle være med til at udvikle politikken".
På det tidspunkt har Nye Borgerlige en klar asyl- og EU-politik - resten taler Vivi Jensen løbende med Pernille Vermund om, og intet bliver ifølge Vivi Jensen selv fejet af bordet. Hun føler sig også nogenlunde tryg ved, at der i principprogrammet står, at partiet vil holde hånden under samfundets svageste.
Men som tiden går, bliver det klart for hende, at det måske ikke er tilfældet alligevel:
- Pernille og Peter Seier havde store betænkeligheder ved mig som folketingskandidat, fordi jeg er førtidspensionist. De mener ikke, at nogen skal være førtidspensionister, siger Vivi Jensen.
I dag er hun ikke længere en del af Nye Borgerlige. Hun meldte sig helt ud af partiet, da hun i september læste et notat om partiets økonomiske politik, som er skrevet af partiets pressechef, Lars Kaaber:
- Jeg føler, at Nye Borgerlige har en skjult agenda. Man går ud med det populære om, at vi skal have stoppet tilstrømningen af flygtninge og migranter, og at vi skal forlade EU, men alt det andet, som er det, der tegner et parti, velfærdspolitik, energi, alt det, går hun og Lars Kaaber og putter med.
- Jeg kunne ikke stå inde for det, da jeg så notatet med den økonomiske politik. Jeg føler mig forført, efter at jeg meldte mig ind og ovenikøbet fik andre til at melde sig ind. Jeg tror, at mange tidligere DF’ere og folk, der har meldt sig ind, ikke kan se sig selv i partiet, når den økonomiske politik kommer frem, siger Vivi Jensen.
Faktisk mener hun slet ikke, at det er Pernille Vermund, der tegner partiets egentlige politik:
- Det er pressechefen Lars Kaaber. Han er altid op ad hende. Jeg tror, hun kommer til at falde igennem som politiker. Jeg ser hende ikke som en politiker, efter at jeg har lært hende at kende. Hun kan sige de rette ting, når hun er klædt på, men jeg ser hende ikke som politiker.
Vivi Jensen fortæller blandt andet, hvordan Lars Kaaber og Pernille Vermund på hovedbestyrelsesmøder "altid sad sammen":
- Og hvis Pernille var i tvivl om, hvad hun skulle svare, så tog Kaaber over. Hun kiggede altid over på ham.
Samtidig beskriver Vivi Jensen sin tidligere partifælle som "meget egenrådig":
- Pernille virker sød og rar, men man kan også mærke, at hun er vant til at være sin egen chef, hun er meget egenrådig. Jeg tror ikke, at Pernille er klar over, hvad hun har sat i gang, derfor støtter hun sig så meget op ad Lars Kaaber.
Selvom Pernille Vermund ikke vil lægge skjul på, at Nye Borgerlige er et topstyret parti, og at hun, Lars Kaaber og Peter Seier "arbejder tæt sammen", så afviser hun Vivi Jensens udlægning:
- Vivi er en sjov størrelse, og vi har haft nogle stykker som hende. Sådan er det nok, når man stifter et nyt parti. Så kommer der jo nogle lykkeriddere til og tror, de kan få en badebillet til en plads i Folketinget. Men jeg har fra begyndelsen sagt, at vi ikke er et parti, der bare udsteder folketingskandidaturer. Det skal man arbejde for hos os og have værdierne på det rette sted, siger hun.
Fremmedfjendsk og Pegida
Flere tidligere politiske kolleger tøver ikke med at beskrive Pernille Vermund som "fremmedfjendsk", men det afviser partiformanden.
- For mig handler det om at se på, hvad der fungerer og ikke gør i vores samfund. Og vi kan se, at der er ført en fuldstændig fejlslagen asyl- og integrationspolitik. Det handler bare ikke om, hvorvidt fremmede er gode eller dårlige. Tværtimod. Vi ved, at vi både er blevet rigere og klogere af, at folk er kommet hertil og har bidraget til samfundet. Men vi kan også se, at der særligt fra nogle lande er kommet folk hertil, der vil noget helt andet.
- Og hvis man mener, det er fremmedfjendsk at værne om vores værdier, så er det måske, fordi at man ikke har argumenterne på plads, siger Pernille Vermund.
Imens har partiets næstformand, Peter Seier Christensen, så sent som i sommer gjort sig bemærket, da han var taler ved en Pegida-demonstration i Malmø.
Pegida er kendt som en højreorienteret protestbevægelse med udspring i en tysk islamkritisk organisation. I Danmark lukkede Pegida tidligere i år og er blevet videreført under navnet "For Frihed".
Også Pernille Vermund selv har været at finde på talerlisten ved en demonstration arrangeret af "For Frihed" - en tale, som hun måtte aflyse på grund af travlhed, men ''bestemt ikke'' på grund af hverken arrangementets eller organisationens karakter:
- For Frihed er jo nogen, der siger de ting, som vi også ser værende et stort problem i vores samfund. Det er en forening, som virker på demokratiske vilkår ligesom mange andre foreninger, siger hun.
Men er det nogle af de samme ideologer og holdninger, der går igen hos jer og Pegida?
- Jeg må indrømme, at jeg ikke kender Pegida godt nok til, at jeg tør at sige, hvad de står for i forhold til vores politik.
Du har jo selv stået på talerlisten til en af deres demonstrationer?
- Ja, jeg skulle have talt i april, men jeg måtte melde afbud på grund af, at jeg var for presset. Men det var ikke på grund af, at jeg var uenig i noget med dem. Jeg havde simpelthen bare for meget om ørerne, siger hun.
Ved sidste folketingsvalg var Pernille Vermund stadig opstillet for De Konservative. Hendes tidligere parti fik dog et historisk dårligt valg, som gjorde det til Folketingets mindste.
Det betød også, at Vermund måtte tage til takke med en plads som suppleant, selvom hun fik næstflest konservative stemmer i Nordsjælland efter Mette Abildgaard, som tog pladsen i Folketinget, og i dag er politisk ordfører.
Pladsen som suppleant betyder, at Pernille Vermund – og dermed Nye Borgerlige - rent faktisk står til at få en plads i Folketinget, hvis Mette Abildgaard på et tidspunkt skulle tage orlov fra Folketinget.
Men den plads har Pernille Vermund ikke i sinde at overtage, forsikrer hun.
I sommer ringede hun til Mette Abildgaard, som en uge senere skulle giftes, og understregede, at hun ville sige nej tak til folketingspladsen, hvis det en dag skulle blive aktuelt.
Det gjorde Vermund især for at fortælle, at den 28-årige og snarligt nygifte Mette Abildgaard, hvis hun ville, i hvert fald ikke skulle vente med at blive gravid på grund af Pernille Vermund.
- Da jeg ringede, sagde Mette ”det er godt nok god stil”. Men jeg kan godt forstå, hvis hun var skeptisk og tvivlede på, om jeg mente det, men det kan hun stole fuldstændigt på. For mig var det vigtigt at give Mette ro i maven, og jeg ønsker hende alt det bedste privat. At vi er uenige politisk ændrer ikke på det.
Mette Abildgaard har ikke ønsket at udtale sig til dette portræt.
Rødvinsaften trumfede familieformaninger
Da Pernille Vermund og De Konservative efter valget måtte erkende, at det kun blev til et enkelt mandat i Nordsjælland, gav Vermund selv sig selv en "tænkepause".
- Normalt sætter jeg lynhurtigt nye mål og begynder at arbejde videre i en ny retning, men jeg besluttede mig for efter valget, at jeg ville tage en pause på tre måneder, hvor jeg overhovedet ikke tænkte over, hvad jeg ville og ikke ville. Jeg låste mig selv fast i en status quo. Og da de tre måneder var gået, ville jeg følge den mavefornemmelse, som jeg havde.
- Da vi nåede til september, kunne jeg mærke, at der ikke var mere lyst til at kæmpe videre for Det Konservative Folkeparti. Og faktisk besluttede jeg mig for, at jeg herfra skulle forsøge at ændre vores samfund som debattør og meningsdanner. Og så var det først, da Peter Seier og Svend hev fat i mig og sagde, at nu skulle vi skabe et nyt parti, at jeg blev fristet.
Det skete ifølge Pernille selv en aften over rigelige mængder rødvin, hvor hun gav efter for det pres, som Peter Seier Christensen og den tidligere LA-mand Svend Pedersen havde lagt på hende for at blive en del af deres nye parti, der dengang havde arbejdstitlen ’Vi Konservative’.
Siden er partiet blevet til Nye Borgerlige, og Svend Pedersen har forladt dem.
Inden da havde Vermund ellers vendt sit fokus tilbage mod sit arkitektfirma, som hun stiftede med sin tidligere mand. Og det var da heller ikke klapsalver, hun blev mødt med, da hun fortalte sin familie, at hun nu igen ville engagere sig i partipolitik:
- Min far sagde faktisk, at jeg skulle lade være med at gå sådan her ind i politik. Han var bange for, at jeg knækkede på det. Der er nok lidt mere socialkonservativ i min far. Og måske lidt socialdemokrat. Han er rundet af tanken om, at det offentlige bare skal gøre det lidt bedre, og så løser tingene sig nok. Men jeg tror også, at han kan se, at det ikke nytter at blive ved i samme rille.
- Men der har ikke været nogen fra min familie, som har sagt ’ja da, kast dig ind i politik', fortæller Pernille Vermund.
Og selvom Pernille Vermund efter rødvinsaftenen vågnede op og tænkte "fuck, hvad har jeg gjort", fortryder hun ikke sit valg:
- Jeg er mig selv og gør, hvad der føles rigtigt. Og jeg føler et stærkt ansvar for mine børn og det samfund, jeg giver videre til dem. Jeg føler også et ansvar for dem, der har bygget samfundet op. Jeg synes, at vi er blevet til en generation af halvforkælede mennesker, der bare synes, at andre må løse problemerne. Og det passer mig rigtig dårligt at være sådan en, der bare sætter sig i en krog og brokker mig.
Hvad siger din far så nu?
- Jeg ved det ikke, men der har da været nogle gange, hvor han har ringet og sagt ’hold da op, det havde jeg ikke troet’. Men han er konservativ og ikke sådan en, der sælger skindet, før bjørnen er skudt.
Artiklen er redigeret 13/11 og et citat er fjernet.