Danmarks bidrag til verdens fattige lande skal skæres ned.
Det fremgår af Venstre-regeringens regeringsgrundlag, hvor det annonceres, at man vil sænke udviklingsbistanden fra de 0,85 procent af bruttonationalindekset (BNI), som bistanden lå på sidste år, til 0,7 procent.
Men det ønske er der ikke opbakning til hos De Konservative. Dermed kan regeringen ikke vide sig sikker på at have et flertal bag den kommende finanslov, som den lavere udviklingsbistand ventes at blive en del af.
- Vores politik er, at udviklingsbistanden skal være på 0,8 procent. Det har den været i nogle år. Det står i vores partiprogram og vores 2020-plan. Det er det, vi står for, siger udviklingsordfører Naser Khader.
K: Vi er tungen på vægtskålen
Han bakkes op af sin politiske ordfører, Mai Mercado:
- Det ser ud til, at vi er tungen på vægtskålen i finanslovforhandlingerne, for De Konservative ligger faktisk mere på linje med en række andre partier, som også ønsker en god og solid udviklingsbistand. Det holder vi fast i, siger hun.
Foruden kravet om en udviklingsbistand på 0,8 procent af BNI, vil De Konservative have afsat en større del af den danske udviklingsbistand til at hjælpe i de såkaldte nærområder, der ligger tæt på eksempelvis Syrien, og som modtager et enormt antal flygtninge fra borgerkrigen.
- De humanitære organisationer taler om ressourcemangel, og hvis vi vil forebygge flygtningestrømme og at folk flygter til Danmark, skal vi give dem tålelige forhold i nærområderne, siger Naser Khader, der også peger på Nordafrika og Eritrea som områder, som trænger til mere hjælp.
- Så må nogle af de andre udviklingsprojekter sættes på standby eller afvikles, siger han.
Kompromis kan komme på tale
Naser Khader vil dog hverken angive, hvor stor en procentdel af den samlede danske udviklingsbistand der bør målrettes hjælp i nærområderne, eller konkretisere hvilke udviklingsprojekter der skal slankes eller helt droppes.
- Det må vi forhandle med de andre partier om. Men vi holder fast i, at der skal bruges mange, mange flere midler på nærområderne, siger han.
De Konservative understreger, at der ikke er tale om hverken ultimative eller ufravigelige krav, og ifølge politisk ordfører Mai Mercado kan det også komme på tale at ”gå på kompromis”, hvis man kan nå til enighed om at afsætte en større del af udviklingsbistanden til hjælp i nærområderne.
Så I kan godt give jer på kravet om de 0,8 procent, hvis I får noget andet til gengæld. Hvad kunne det være?
- For os er det helt afgørende, at grundskylden bliver sat ned. Men jeg synes ikke, man skal sætte grundskyld over for udviklingsbistand, for det er altså ikke sådan, at vi leger bytte-bytte-købmand. Begge prioriteringer er vigtige, og man kan ikke sige, at det ene er vigtigere end det andet, siger Mai Mercado.
Venstre siger nej
Konservatives krav om en udviklingsbistand på 0,8 procent af BNI ser under alle omstændigheder ikke ud til at blive imødekommet af Venstre.
- Jeg har svært ved at se, at De Konservative kan komme udenom, at vi skal sænke udviklingsbistanden til 0,7 procent. Ellers har vi ikke pengene til de projekter, vi i øvrigt er enige om i blå blok, at vi skal have gennemført, siger udviklingsordfører Michael Aastrup Jensen (V).
Venstre-ordføreren slår dog fast, at han er enig med Konservative om at koncentrere de danske udviklingspenge meget mere i de såkaldte nærområder.
Regeringen har endnu ikke nogen konkret plan for, hvordan man vil gøre det. En sådan plan vil blive lagt frem ”i løbet af efteråret”.
- Det er meget tidligt i processen i forhold til, hvordan og hvorledes vi skal have grebet den nye udviklingsbistand an. Men vi har ikke ændret opfattelse. Vi ønsker stadig at fokusere støtten på det, vi kalder nærområderne, blandt andet i Afrika og Mellemøsten, siger Michael Aastrup Jensen.