Samarbejdede den daværende VK-regering med det kontroversielle sikkerhedsfirma Blackwater under Irak-krigen?
Det spørgsmål rejser sig i dag, hvor Jyllands Posten skriver, at regeringen lavede en aftale om beskyttelse i Irak med Blackwater omkring 2008.
Flere kritiserer nu VK-regeringen for ikke at oplyse Folketinget om aftalen.
En kritik som jura-professor ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter, grundlæggende er enig i.
- Det er demokratisk set ret problematisk, siger han til DR Nyheder i dag.
Folketinget spurgte til samarbejde
Op til, at en form for af aftale blev indgået, spurgte Folketinget med Enhedslisten og SF i spidsen flere gange til, om Danmark samarbejdede med private sikkerhedsfirmaer som for eksempel det kontroversielle amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater.
Hver gang svarede regeringen, at Danmark ikke samarbejdede med private sikkerheds- og militærfirmaer om løsning af militære operationer.
Da Danmark så indgik en form for aftale med Blackwater, fik Folketinget det ikke at vide.
Til Jyllands Posten siger daværende forsvarsminister Søren Gade (V), at Folketinget havde fået det korrekte svar, hvis det havde spurgt til det, da aftalen var lavet.
- Hvis man (Folketinget, red.) så havde spurgt lige efter, at der var indgået en eller anden form for aftale, så ville der også være blevet svaret jo. Og du kan sige, hvorfor gør man det så ikke up-front fra ministeriets side. Og der kan du godt sige, at vi ikke ligefrem ruttede med sandheden.
Demokratisk, men ikke juridisk problem
At regeringen ikke fortalte Folketinget om aftalen med Blackwater eller det uformelle samarbejde, som Forsvarskommandoen ifølge Jyllands Posten kalder det i dag, kritiserer jura-professor ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter.
- Det er oplagt, at det er et vigtigt spørgsmål, om Danmark samarbejder med private kontroversielle firmaer, når vi er i krig. Så det er en information, Folketinget bør have rent demokratisk, siger han.
Juridisk virker det ifølge jura-professoren dog ikke til, at der er meget at komme efter, fordi det ser ud til, at Folketinget ikke har spurgt ind til et samarbejde med private sikkerhedsfirmaer efter, at Danmark lavede en form for aftale.
- Juridisk er det mere kompliceret, for en minister skal først svare, når der bliver spurgt, siger han.
Giv oplysninger af egen drift
Det havde ifølge Jens Elo Rytter været oplagt, at Forsvarsministeriet af egen drift havde orienteret Folketinget om, hvem Danmark samarbejder med, når vi er i krig, også selvom ministeren ikke er forpligtet til det rent juridisk.
- Man kan sagtens diskutere, hvorvidt Forsvarsministeriet skulle have orienteret Folketinget om det, når nu Folketinget havde spurgt ind til sagen, siger han til DR Nyheder.
På den måde kunne politikerne også undgå det, Jens Elo Rytter kalder små julelege, hvor Folketinget hvert halve år skal stille det samme spørgsmål til ministeren for at være sikker på at få svar.
Ministerier vil ikke have for meget frem
Forsvarsministeriet har ikke været interesseret i at få for meget frem i offentligheden om den danske krigsdeltagelse, vurderer jura-professoren.
- Man forsøger at svare så lidt som muligt og kun give Folketinget og offentligheden det, man er forpligtet til rent juridisk, siger han.
Det passer ifølge Jens Elo Rytter til det billede, der tegner sig for flere ministerier for tiden.
For nylig var der for eksempel sagen om nødløgnen i Justitsministeriet. En tendens som Folketingets Udvalg for Forretningsordenen også har beskæftiget sig med i en beretning fra februar i år.
Men en regering kan godt vælge at give Folketinget mere information, end der er blevet efterspurgt, påpeger Jens Elo Rytter.
- Hvis der ikke var et formelt samarbejde, men kun overvejelser om at indgå samarbejde med et privat sikkerhedsfirma i Irak, så kunne ministeriet jo have svaret, at der var overvejelser om det, i stedet for at svare snævert ”nej” på spørgsmålet, siger han.