Efter en lang række skandalesager i centrale ministerier opfordrer markante og erfarne folketingsmedlemmer fra begge fløje til et opgør med det politiske system.
Her følger et overblik over de største sager igennem de seneste år:
Christiania-sagen:
Her blev to planlagte ture for Folketingets Retsudvalg til Christiania aflyst.
Udvalget fik at vide, at aflysningen af Christiania-turen skyldtes politidirektør Johan Reimanns kalender og ikke Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaards deltagelse, som det reelt var tilfældet.
Det er denne løgn - som to embedsmænd på forhånd havde drøftet med justitsminister Morten Bødskov - der i beretningen beskrives som en "nødløgn".
Sagen betød, at departementschef i Justitsministeriet Anne Kristine Axelsson blev fritaget fra sit arbejde og udsat for en række tjenstlige forhør sammen med afdelingschef Jens-Christian Bülow.
Hun endte dog med at blive frikendt for at handlet i strid med tjenestemandsloven, men sagen kostede justitsminister Morten Bødskov (S) jobbet. Senere blev Anne Kristine Axelsson flyttet fra Justitsministeriet til Kirkeministeriet.
Zornig-sagen:
I 2013 lovede daværende socialminister Annette Vilhelmsen (SF) på direkte tv Lisbeth Zornig Andersen, at der var én million kroner på vej til hendes projekt "Stemmer på kanten". Løftet blev givet, før ansøgningsfristen til puljen var udløbet.
Det udløste skarp kritik af Annette Vilhelmsen, som selv bad om en advokatundersøgelse af sagen. Advokatundersøgelsen indeholdt kritik af flere centrale embedsmænd, mens Annette Vilhelmsens rolle ikke blev opklaret i undersøgelsen.
Undersøgelsen er gennemført af advokat Pernille Backhausen, som vurderer, at en eller flere embedsmænd "vil kunne kritiseres for et eller flere af følgende forhold, eller at det ikke kan udelukkes, at der kan være grundlag for en sådan kritik".
GGGI-sagen:
En undersøgelse har konkluderet, at tre embedsmænd i Udenrigsministeriet begik tjenstlige forseelser i forbindelse med ministeriets håndtering af rejsereglerne i GGGI.
Sagen fik før det den konsekvens, at Christian Friis Bach (R) trak sig som udviklingsminister, fordi han havde givet forkerte oplysninger til Folketinget. Friis Bach sagde, at han ikke kendte til, at han i forbindelse med sit bestyrelsesarbejde i den grønne organisation GGGI havde været med til at godkende, at formanden kunne rejse på 1. klasse.
Det er disse flyrejser, som sendte organisationens formand, Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, ud i et politisk stormvejr. Og da medarbejdere i ministeriet havde fundet ud af, at man havde givet ministeren forkerte oplysninger, undlod man i første omgang at informere ham om det.
Sass-sagen:
Allerede i efteråret 2011 - kort efter den nye regering havde vundet magten - kom topledelsen i Justitsministeriet - i skikkelse af departementschef Anne Kristine Axelsson - i søgelyset, da hun fik den socialdemokratiske ministerkandidat Henrik Sass Larsen til at trække sig.
Årsagen var, at Sass Larsen ikke kunne sikkerhedsgodkendes af Politiets Efterretningstjeneste (PET), fordi han havde holdt møder med en ledende Bandidos-rocker fra Køge.
Justitsministeriet endte dog med at få kritik for sin håndtering af sagen af Folketingets Ombudsmand. Departementschefen burde ifølge offentlighedsloven have skrevet et notat, fordi Sass Larsen blev pålagt tavshedspligt på mødet i forhold til et PET-notat, som blev vist ham.
Thorning-parrets skattesag:
Skattesagskommissionen har undersøgt, om Skatteministeriets tidligere top med ministeren Troels Lund Poulsen (V) i spidsen forsøgte at påvirke Skat Københavns behandling og afgørelse af Helle Thorning-Schmidts og Stephen Kinnocks skattesag.
Både Lund Poulsen og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen blev frikendt af kommissionen for at have været involveret i sagens behandling og for at have videregivet fortrolige oplysninger i sagen.
Troels Lund Poulsens daværende spindoktor Peter Arnfeldt var i over to år sigtet af politiet for at have lækket de fortrolige skatteoplysninger om Thorning-parret til BT. Politiet har nu renset ham.
Sagen er dog ikke endegyldigt afsluttet, da der i øjeblikket verserer en advokatundersøgelse, der skal afgøre om to af sagens hovedpersoner - tidligere departementschef Peter Loft og direktør i Skat Erling Andersen - skal straffes for at vildlede ombudsmanden.