Det preller helt af på udlændingeminister Inger Støjberg (V), at flere af hendes partifæller nu kritiserer et lovkrav om, at udlændinge, der vil have dansk statsborgerskab, skal trykke hånd ved en ceremoni.
Også selv om flere af Venstres borgmestre erklærer sig parate til at ignorere kravet fra udlændingeministeren og gå imod lovgivningen.
Inger Støjberg står fast på, at det er helt på sin plads at stille krav om et håndtryk, hvis man vil være dansk statsborger.
- Det er helt normalt i Danmark at hilse respektfuldt på hinanden via et håndtryk, og ceremonien handler om rigtig meget andet end håndtryk. Det handler om, at man skal skrive under på Grundloven og tage selve fundamentet af frihedsrettigheder - herunder ligestilling - til sig, når man vil være dansker, siger Inger Støjberg.
Hun har ikke fantasi til at forestille sig, at der er borgmestre, der ikke overholder landets lovgivning.
- Man kan sagtens være imod planloven eller folkeskoleloven, men dermed sætter man den ikke bare lige ud af kraft. Så selvfølgelig overholder man landets lovgivning, når man er borgmester, siger hun.
Hvad hvis du finder ud af, at det ikke er sket?
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at det vil ske, siger Inger Støjberg.
Støjberg: Ingen tvang
Hvad skal borgmestrene gøre, hvis statsborgerskabsansøgerne ikke vil give hånd?
- Så skal det selvfølgelig indberettes. Man er først statsborger i Danmark, når man har gennemført ceremonien, det vil sige skrevet under på, at man vil overholde Grundloven. Og så giver man selvfølgelig borgmesteren hånden. Før man har gjort det, er man ikke dansk statsborger.
Men hvad er der i vejen med den nuværende proces?
- Vi ønsker at højtideligholde det at blive dansk statsborger. Det er noget, man tilvælger. Ingen tvinger dem til at blive dansk statsborger. Hvis man siger, at man slet ikke kan forenes med den danske grundlov eller forliges med, at der er ligestilling, så skal man jo ikke blive dansk statsborger.
Flere af borgmestrene fra Venstre kalder en kommunal ceremoni med krav om håndtryk for symbolpolitik. Det er der vel også tale om?
- Det er da en symbolsk handling. For eksempel at skrive under på, at man vil overholde Grundloven. Men det er helt på sin plads at gøre noget særligt ud af det. Nu tilvælger man sig et land. Ikke bare offentlige ydelser eller den beskyttelse, der ligger i at blive dansk statsborger.
- At man hilser respektfuldt på borgmesteren, og at vi mener, at det er via et håndtryk, er en anden side af den her sag, men man skal huske på, at det at skrive under på landets grundlov er da en symbolsk handling, men det er ikke en ligegyldig symbolsk handling.
Almindelig omgangstone
Oplever du det som et problem ude i landet, at nye statsborgere ikke ønsker at give hånd?
- Jeg oplever det som et problem, at det ikke er alle, der tager selve fundamentet af frihedsrettigheder, herunder ligestilling, til sig. Det ønsker vi at understrege med den her ceremoni. Det er jo ikke alene bare håndtrykket.
- Der er mange, der forsøger at latterliggøre det her. Jeg kan ikke se det mindste sjove i det. Det er tværtimod meget afgørende, at man selvfølgelig skriver under på, at man efterlever Grundloven og tager selve fundamentet af frihedsrettigheder til sig.
Du er medlem af et selverklæret liberalt parti. Synes du, det her forslag stemmer godt overens med det at være liberal?
- Jeg synes, at selve ceremonien stemmer overordentlig godt overens med at være liberal politiker. Nemlig, at man skal skrive under på, at man vil overholde Grundloven. Det er så vigtig en ting. At man så skal give borgmesteren hånden, jamen helt ærligt, det er bare helt almindelig omgangstone, respektfuld omgangstone.
Bryder ikke religionsfriheden
Men ligger der ikke i det at være liberal, at man kan gøre tingene på mange forskellige måder og sige ja til noget uden lige præcis at give hånd?
- Jeg mener i hvert fald ikke, at man kan sige ja til at blive dansker uden både at forstå og ville det samfund, som man nu er blevet en del af. Det er et enormt privilegium at blive dansker. Der ligger meget mere i det, end at man nu får adgang til for eksempel at stemme til et folketingsvalg og en udvidet form for beskyttelse.
- Man vælger heller ikke bare de sociale ydelser til. Nej, man vælger hele samfundet og vores model til. Det er ikke nogen ligegyldig sag.
Men du kan vel ret beset ikke vide, at bare fordi man ikke vil give et håndtryk, så ønsker man heller ikke at leve efter Grundloven og dens fundamenter?
- Altså, det at man ikke vil give et håndtryk til en borgmester kan meget tydeligt afspejle, at man ikke mener, at kønnene er ligestillede. Det er det, der ligger i, at der er en række muslimer, der ikke ønsker at give hånd til det modsatte køn. Så det mener jeg godt, at man kan sige, at det er helt afgørende, siger Inger Støjberg.
Hun meddeler, at Justitsministeriet har konkluderet, at forslaget om håndtrykket ikke strider imod religionsfriheden.