Udlændingeminister Inger Støjbergs (V) forslag om at gøre det lovpligtigt at give håndtryk, hvis man vil være dansk statsborger, møder nu markant modstand fra en lang række Venstre-borgmestre.
Flere af de V-borgmestre, som DR Nyheder har talt med, siger ligeud, at de ikke har i sinde at følge loven og indberette til de relevante myndigheder, hvis en statsborgerskabsansøger skulle modsætte sig at give hånd.
Aabenraa-borgmester Thomas Andresen (V) lægger selv op til en form for "civil ulydighed":
- Jeg vil udfordres på det og se, hvad der sker, hvis jeg ikke indberetter det. Og jeg vil allerhelst slippe for overhovedet at have nogen ceremoni. Hvad er det dog for noget?
- Det vigtigste er, at de her mennesker bekender sig til demokratiet. Og hvis de så måtte have en anden religion eller anden overbevisning, så er det knap så vigtigt, siger Thomas Andresen.
I fredags kunne Jyllands-Posten fortælle, at regeringen ved udlændingeminister Inger Støjberg er på vej med et lovforslag om en kommunal ceremoni, som ansøgerne skal gennemføre, inden de kan opnå dansk statsborgerskab.
I lovforslaget, som DR Nyheder har læst et uddrag af, fremgår det, at "en eller flere repræsentanter fra kommunen i forbindelse med ceremonien mødes ansigt til ansigt med deltagerne og trykker dem i hånden (udveksler et håndtryk)".
Vil acceptere et nik eller et buk
Men forslaget er en række Venstre-borgmestre så meget imod, at de er klar til at ignorere lovgivningen, skulle forslaget blive til virkelighed.
- Skulle der være en enkelt, som ikke ønsker at give hånd til mig under sådan en ceremoni, så kan jeg også godt leve med, at man giver et nik eller et lille buk eller et eller andet, som symboliserer, at man dog accepterer personen foran én, siger borgmester i Mariagerfjord Kommune Mogens Jespersen (V).
- Det er ikke noget, jeg vil lave et stort nummer ud af, siger han.
Så du ville bryde loven?
- Ja, det ville jeg nok gøre, siger Mogens Jespersen.
- Jeg kan også ved et uheld kommet til at køre 80 kilometer i timen på en landevej, hvor jeg også bryder loven. Men hvis ikke der er nogen, der opdager det, så går det nok, siger han.
Noget pjat
Allerøds borgmester, Karsten Längerich (V), kalder forslaget om en kommunal statsborgerskabsceremoni og et krav om at give hånd til borgmesteren ”noget pjat”.
Karsten Längerich siger, at han givetvis vil se igennem fingre med det, hvis en statsborgerskabsansøger ikke ønsker at give ham hånden under en sådan ceremoni. Han kommer i hvert fald ikke til at gennemtvinge et håndtryk.
- Nej, det kunne jeg ikke finde på, siger Karsten Längerich.
Heller ikke hvis loven siger det?
- Hvis der kommer en borger, som ikke har lyst til at give et håndtryk, så finder vi også ud af det, siger han.
Men til den tid kommer det til at stå i loven?
- Ja, men så vil jeg hellere tage en samtale med borgeren og høre, hvilke drømme han eller hun har for at blive en del af det danske samfund, hvilke arbejds- og uddannelsesplaner vedkommende har, og hvilke foreninger, han eller hun har lyst til at engagere sig i. Det er langt vigtigere, siger Karsten Längerich.
"Latterligt" og "symbolpolitik"
DR Nyheder har taget kontakt til samtlige 37 af Venstres borgmestre. Størstedelen af de borgmestre, vi har talt med, understreger, at de agter at overholde de love, som Folketinget vedtager.
Nogle af dem mener dog samtidig, at regeringens lovforslag har karakter af symbolpolitik, og at politikerne på Christiansborg burde fokusere på noget mere fornuftigt.
- Jeg synes faktisk, det er så latterligt, at jeg ikke gider bruge min tid på det, siger Herning-borgmester Lars Krarup (V).
Borgmester Egon Fræhr (V) fra Vejen Kommune forstår heller ikke nødvendigheden i at lovgive om, at nye statsborgere skal give hånd.
- Jeg vil følge de love, der bliver vedtaget på Christiansborg, men det kan undre mig, at det skulle være nødvendigt med den form for lovgivning. Der er rigtig meget symbolpolitik i det, siger Egon Fræhr.
Frederikssunds borgmester John Schmidt Andersen (V) lægger heller ikke fingre imellem, når han skal beskrive Inger Støjbergs lovforslag.
- Jeg kommer ikke til at gennemtvinge et håndtryk. Hvad bliver det næste? At jeg skal lægge vedkommende i håndjern?, siger han.
Også i Vejle Kommune understreger den lokale borgmester, at man vil overholde loven, uanset hvor fjollet den måtte være.
Arme i gips og hudsygdomme
Men borgmester Jens Ejner Christensen (V) forudser en række bizarre situationer ved fremtidige statsborgerskabsceremonier rundt om i landet, hvor ansøgere måske dukker op med armene i gips eller med påstande om hudsygdomme.
Derfor vil Jens Ejner Christensen også ”påtage mig at lave en vurdering af, om jeg skulle nægte en person statsborgerskab” i tilfælde, hvor ansøgere ikke ønsker at give hånd.
- Hvis en ældre dame fra et ikke-vestligt land med muslimsk baggrund, som hele sit liv ikke har givet hånd til mænd, så ville jeg have det dårligt med, at jeg med et statsborgerskab som redskab skulle tvinge sådan en ældre dame til at give mig hånd, siger Jens Ejner Christensen.
Hvad ville du så gøre?
- Det ville jeg vurdere i situationen.
Ville du være klar til at bryde loven?
- Som jeg sagde i starten af interviewet, så overholder vi i Vejle Kommune selvfølgelig loven. Jeg prøver bare på at beskrive, at der kan være en række kompleksiteter i en lovgivning som denne, siger Jens Ejner Christensen.
Udlændingeminister Inger Støjberg (V) afviser kritikken og "opfatter den mest af alt som et indspark i debatten.
- Jeg har ganske enkelt ikke fantasi til at forestille mig, at der er borgmestre, der ikke overholder landets lovgivning. Man kan sagtens være imod planloven eller folkeskoleloven, men dermed sætter man den ikke bare lige ud af kraft. Så selvfølgelig overholder man landets lovgivning, når man er borgmester, siger hun.