Nul kroner.
Der er som udgangspunkt ingen penge at gøre godt med til nye tiltag i forbindelse med finansloven for 2016.
Det er ganske enkelt realiteterne for danske økonomi, fastslår finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) på et pressemøde, hvor regeringens forslag til en finanslov præsenteres.
- Hvis vi vil prioritere nye områder, skal vi finde pengene et andet sted. Det er ikke noget nemt udgangspunkt, siger Claus Hjort Frederiksen, der skyder skylden på den tidligere SR-regering:
- Det er kort sagt arven fra SR-regeringen: Et hul på tre milliarder kroner i 2016, siger finansministeren.
Hjort har budgetloven for øje
Claus Hjort Frederiksen henviser til det kasseeftersyn, regeringen foretog i august, og som viste, at den tidligere regering gik "til grænserne for den økonomiske politik uden at have en sikkerhedsmargin”. Dermed er der tre milliarder kroner mindre end ventet til rådighed.
- Underskuddet står i 2016 til at lande på 0,7 procent af BNP - altså på den forkerte side af grænsen i budgetloven, siger Claus Hjort Frederiksen.
Derfor er det nødvendigt med en stram finanslov med besparelser på flere områder, lyder det.
Regeringen vil med sit forslag sikre et underskud på 0,4 procent af BNP - og dermed lande den rigtige side af de 0,5 procent, som budgetloven dikterer. Men det er ikke nødvendigvis lig med dårligere forhold rundt omkring i landet, lyder det.
- Jeg har en tyrkertro på, at man godt kan spare uden, at tingene bliver ringere, siger Claus Hjort Frederiksen.
Ulandsbistand i fokus
Det helt store tema i forbindelse med regeringens forslag til næste års finanslov er nedskæringerne på den danske udviklingsbistand.
Regeringen vil skære i alt 2,3 milliarder kroner på udviklingsbistanden om året - eller knap 10 milliarder kroner i de kommende fire år, lyder det.
- Danmark tager bestemt sin del af ansvaret, men vi kan stadig frigøre 2,3 milliarder kroner til for eksempel at hjælpe de demente og svage ældre. Det er, som jeg ser det, en rigtig prioritering, siger Claus Hjort Frederiksen.
Han henviser til udenrigsminister Kristian Jensen (V) på spørgsmål om, hvorvidt ambassader skal lukke, eller konkrete ulandsprojekter droppes. Kristian Jensen holder pressemøde i New York om ulandsbistanden klokken 12.15.
En anden markant besparelse i regeringens finanslovforslag skal findes i forskningens verden. Til næste år vil regeringen spare i alt 1,4 milliarder kroner på det offentlige forskningsbudget.
Forklaringen lyder som følger:
- Det offentlige forskningsbudget har imidlertid ligget betydeligt over dette niveau i en årrække, fordi forskningsbudgettet ikke er blevet tilpasset i takt med, at den samlede økonomi (BNP) er vokset mindre end ventet under finanskrisen.
Flere udlændingestramninger
Regeringen varsler i sit finanslovforslag yderligere stramninger på udlændingeområdet end de stramninger, man indførte kort efter folketingsvalget i sommer.
De kommende stramninger består blandet andet af en udvidet integrationsydelse og skærpede regler for familiesammenføring, forklarer Claus Hjort Frederiksen.
Allerede sidste år strammede den tidligere regering reglerne for familiesammenføring, men de regler skal nu strammes endnu mere, lyder det.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gjorde under valgkampen meget ud af, at Venstre efter valget ville indføre en "straksopbremsning", som skulle sikre, at færre asylansøgere kommer til Danmark under den nye regering.
Kigger man nærmere i Venstre-regeringens finanslovforslag skønner man dog, at der vil komme 15.000 nye asylansøgere til Danmark hvert år i de kommende fire år - hvilket er en smule højere end rekordåret 2014.
Det høster regeringen kritik for af oppositionen.