Finanslov: Regeringen beskyldes for at have forklaringsproblem om asylpres

Ifølge Socialdemokraterne har regeringen et forklaringsproblem, når den i finanslovudspil regner med at modtage 15.000 asylansøgere om året.

Mandag 7. september valgte knap 200 flygtninge at gå på Sydmotorvejen ved Rødby og begyndte den lange vandring mod Sverige. (Foto: © BAX LINDHARDT, Scanpix)

Når regeringen i sit finanslovudspil venter at modtage 15.000 asylansøgere om året frem mod 2019, har den et forklaringsproblem.

Sådan lyder det fra Socialdemokraterne, der påpeger, at Venstre i valgkampen præsenterede en asylreform og blandt andet lovede en 'straksopbremsning' af asylansøgere til Danmark.

- Regeringen er fuldstændig vendt på en tallerken. De garanterede før valget danskerne, at der ville komme færre asylansøgere, og det viser sig så ikke at holde stik. Det giver noget af et forklaringsproblem for regeringen, siger integrationsordfører Dan Jørgensen (S).

Ifølge de Radikales finansordfører, Martin Lidegaard, er der tale om 'en ren tilståelsessag fra regeringens side'.

- Man gik til valg på at love befolkningen, at man ville lave en straksopbremsning af flygtninge, og at det var noget, man kunne styre selv. Det har virkeligheden nu modbevist, siger han.

V: Verden har ændret sig dramatisk

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, afviser, at regeringen kunne have forudset, at der ville komme 15.000 asylansøgere om året, da de stod i valgkamp i juni.

- Verden har ændret sig dramatisk inden for de sidste måneder. Derfor bliver vi nødt til, for at være ansvarlige, at tage højde for en situation, som er noget anderledes end forventningen for bare et par måneder siden, siger han og fortsætter:

Jacob Jensen, finansordfører i Venstre.

- Jeg tror ikke, der er nogen, der kunne have forudset, at der pludselig kom et større tusindtal mennesker ind over den danske grænse. Det kunne vi eller andre ikke forudse, siger Jacob Jensen.

Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, opfordrede tidligere på måneden Venstre til at indgå et nationalt kompromis på asyl- og udlændingeområdet. Det gentager partiet nu.

Blå partier i første række

Ifølge Jacob Jensen står døren da også på klem for Socialdemokraterne, hvis de ønsker at deltage i finanslovforhandlingerne på udlændingeområdet. Venstre-ordføreren understreger dog, at oppositionspartiet ikke står i forreste række.

- Vi vil invitere alle partier til en drøftelse både om udlændinge- og asylspørgsmålet, men også bredt om de kommende finanslovforhandlinger. Men vi vil selvfølgelig først afsøge vores parlamentariske grundlag, de tre andre blå partier, siger Jacob Jensen.

Han karakteriserer regeringens finanslovudspil som "stramt".

- Der var et økonomisk råderum, men vores kasseeftersyn afslørede, at det råderum, som den tidligere regering påstod, der var, ikke findes. Det bliver vi selvfølgelig nødt til at håndtere, siger Jacob Jensen.

Besparelser på kultur

Regeringen lægger i sit finanslovudspil også op til at spare 2,3 mia. kr. på ulandsbistanden, 0,9 mia. kr. på statens uddannelses- og kulturinstitutioner samt 1,4 mia. kr. på forskningsbudgettet.

Det skal blandt andet give råd til et ekstra løft af sundhedsområdet, ligesom Venstre vil forbedre vilkårene for familieejede virksomheder for omkring 600 mio. kr. samt afskaffe NOx-afgiften.

Regeringens finanslovudspil efterlader 1,7 milliarder kroner at forhandle om med de øvrige partier.