Hjort har hænderne på 2025-rattet: Kassemester med hang til Pacman

Udviklingsminister Søren Pind var rystet.

Som finansminister i den første Løkke-regering havde Claus Hjort Frederiksen lige meddelt ham, at der skulle spares 2,3 milliarder kroner på ulandsbistanden som led i genopretningspakken.

Året var 2010, og bunden var faldet ud af dansk økonomi.

Bævende spurgte Pind:

- Er det om året eller fordelt over tre år?

- Det ved jeg sgu ikke, lød svaret fra Claus Hjort Frederiksen.

De store, dramatiske samfundsændringer tager Hjort altså ganske afslappet, og de evner får han i den grad brug for i efterårets benhårde forhandlinger om 2025-planen og en finanslovsaftale.

Forhandlingerne blev formelt skudt i gang i fredags, og i dag er der for første gang debat om planen i folketingssalen i forbindelse med førstebehandlingen af regeringens finanslovsudspil.

I efteråret skal Claus Hjort Frederiksen forsøge at styre et særdeles kompliceret og uforudsigeligt forløb, der i sidste ende kan blive afgørende for, om Venstre fortsætter som regeringsparti.

For Claus Hjort Frederiksen er der ikke meget, der er vigtigere end Venstres ve og vel.

I det sene efterår 2014 bragte eksklusive habitter og underbukser partiet ud i en omfattende krise, hvor stolen vaklede gevaldigt under formand Lars Løkke Rasmussen.

I første omgang stod Claus Hjort Frederiksen bag ham.

I et tv-interview, inden Venstres bagland for alvor sagde fra over for Løkkes tøjindkøb, forsvarede en lettere ophidset Hjort beslutningen om at dække regningerne, men efterhånden som trykket steg, trådte også han et par skridt tilbage.

Et tidligere medlem af Venstres folketingsgruppe beretter sågar om møder på Christiansborg i den kaotiske periode, hvor Claus Hjort Frederiksen forholdt sig fuldstændig tavs, og opfattelsen var, at han forberedte sig på en ny formand i stedet for Løkke - dog uden aktivt at støtte Kristian Jensen.

Går man et par år længere tilbage til Lars Løkke Rasmussens første bilagssager, fremstår Claus Hjort Frederiksen heller ikke som den store beskytter. Set i lyset af flere partifællers beskrivelser af Hjort som partiets vogter og "Venstres HR-chef", forekommer det knap så overraskende.

Deler værdier med DF

Selvom Løkke og Hjort langt fra var nære politisk allierede i 00'erne, fandt de alligevel sammen efter Anders Fogh Rasmussens farvel i 2009, og i dag er ingen i tvivl om, at de to danner et magtfuldt makkerpar i regeringens allerinderste maskinrum.

Herfra skal de i efteråret styre en uendelig møderække, der gerne skal munde ud i aftaler om 2025-planen, finanslov og et nyt ejendomsvurderingssystem.

I den forbindelse kan det vise sig at være en fordel, at Claus Hjort Frederiksen har et særdeles tillidsfuldt forhold til Dansk Folkepartis top. Det faldt en del Venstre-folk for brystet, da Hjort som beskæftigelsesminister i 2006 udtalte, at Venstre og Dansk Folkeparti "deler en lang række værdier i fællesskab".

Men som et tidligere gruppemedlem formulerer det, "så er Claus Hjort Frederiksen ikke specielt EU-begejstret, og han er nok heller ikke den første, der mener, at vi skal åbne døren for yderligere indvandring til Danmark".

Hjort er længe blevet opfattet som en hard-liner, når det kommer til udlændingepolitikken. Helt tilbage i 1980’erne og 1990’erne, hvor han var partisekretær og chefindpisker i Venstre, forsøgte han at få daværende partiformand Uffe Elleman-Jensen til at prioritere emnet højere.

- Claus ville køre hårdere på udlændingepolitikken, end jeg ville, fortæller Uffe Ellemann-Jensen i biografien Claus Hjort - Strategen bag det nye Venstre fra 2007.

Foghs pitbull

Dansk Folkeparti havde efter sigende ét klart ønske, da Løkke i april 2009 overtog Statsministeriet efter Anders Fogh Rasmussen: Claus Hjort Frederiksen skulle være finansminister.

Dengang udtalte Kristian Thulesen Dahl - som Dansk Folkepartis finansordfører - om Hjort:

- Han er meget anderledes end både Thor Pedersen og Lars Løkke (tidligere finansministre, red.). Han er om muligt endnu mere direkte og kontant. Han gider ikke lange indledninger, men går lige til biddet. Det gør vores samarbejde meget nemt, sagde Thulesen Dahl til Politiken.

Den dag i dag mener Dansk Folkeparti ofte, at der forhandles på et for ringe niveau i de forskellige fagministerier, og derfor ønsker partiet at føre alt igennem Claus Hjort Frederiksen ovre i Finansministeriet.

Før Claus Hjort Frederiksen blev en af de helt centrale ministre i skiftende Venstre-ledede regeringer, fik han med sit job som partisekretær ofte prædikatet "indpisker" og "chefstrateg".

Senere opfattede mange Hjort som Anders Fogh Rasmussens "rottweiler" eller "pitbull".

Claus Hjort Frederiksen foran Finansministeriet på dagen, hvor regeringen fremlagde 2025-planen:

https://twitter.com/PSkipperEL/status/770534779204796416

Historierne går blandt andet på, at han over telefonen truede med at rive hovedet af det tidligere V-folketingsmedlem Jens Hald Madsen, der i medierne havde sagt, at Venstre ville gøre noget ved rentefradraget for boligejerne - et forslag, der i øvrigt fremgår af regeringens netop fremlagte 2025-plan.

Da Venstre overtog regeringsmagten efter den knusende valgsejr i 2001 rykkede Claus Hjort Frederiksen frem i rampelyset. Trods den relativt beskedne post som beskæftigelsesminister var Hjort en del af indercirklen - og sad blandt andet i det magtfulde koordinationsudvalg.

Og selvom han på daværende tidspunkt ikke var medlem af Folketinget - det blev han først i 2005 - agerede han bindeled mellem regeringen og folketingsgruppen.

Et legebarn

Flere beskriver store fordele ved Claus Hjort Frederiksen i netop den rolle, fordi han er empatisk og fuld af humor, befriende klar i mælet og altid til at forstå - og ikke altid beskæftiger sig med alvorlige emner.

Ifølge den tidligere partikollega Jens Rohde, der har forladt Venstre og i dag er medlem af De Radikale, har Claus Hjort Frederiksen en helt særlig forkærlighed for legetøj:

- Claus Hjort og jeg elsker at gå i legetøjsbutikker. Og han går og drømmer om at købe alle tingene, fordi han så gerne selv vil være dreng igen. Men som vi tit har talt om, så gør man det jo ikke, for det ser jo åndssvagt ud, især når man har store drenge, som han har.

- For Claus handler det om at få lov til at kravle lidt tilbage i tiden og give sig selv lov til at være barn. Det er næsten som Frank Underwood, der spiller Playstation, når han kommer hjem fra Det Hvide Hus i House of Cards, siger Jens Rohde, der også har oplevet Claus Hjort Frederiksen spille ostespillet Pacman på sin telefon under gruppemøder på Christiansborg.

Claus Hjort Frederiksen var dog for alvor ved at komme galt af sted, da DR-journalisten Jesper Tynell i slutningen af 00'erne afslørede, hvordan den daværende beskæftigelsesminister havde brudt loven.

Jesper Tynell fik senere den prestigefyldte Cavling-pris for afsløringerne, men de fik aldrig konsekvenser for Claus Hjort Frederiksen, der i forbindelse med prisoverrækkelsen sagde følgende:

- Alt, hvad der er foretaget, er foretaget fuldt åbent i form af beslutninger i Folketinget. Men der er begået fejl. En af dem er, at Den Sociale Ankestyrelse underkendte en lovfortolkning i Beskæftigelsesministeriet. Det betegner jeg ikke som en forbrydelse, lød det.

Kommune-jammer

I januar vakte det opsigt, da Claus Hjort Frederiksen endte i et større verbalt slagsmål med Kommunernes Landsforening, der havde gjort opmærksom på de store ekstra-udgifter forbundet med den stadig stigende tilstrømning af flygtninge.

Hjort afviste at bevilge flere penge til kommunerne før tidligst sommeren efter og udtalte, at han var "træt af kommunernes jammer".

Det fik flere fra egne rækker op af stolen, blandt andet den populære Venstre-borgmester Lars Krarup fra Herning. På Facebook skrev han:

- Jeg er enormt træt af, at vi har en finansminister med en så arrogant tilgang til kommunestyret.

I sidste ende måtte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på banen for at glatte ud.

Til stor morskab for deltagerne ved Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg i foråret slog han fast, at også Claus Hjort Frederiksen skulle stoppe med at jamre - lige som alle andre.