Regeringens støttepartier har tænkt sig at presse regeringen for at få afskaffet den lovgivning, der har betydet, at to hjemløse har været igennem et længere retsligt forløb.
De to mænd havde sovet på gaden og var af politiet blevet tiltalt for at have etableret en ulovlig, utryghedsskabende lejr. Men det blev de i dag frikendt for.
- Jeg synes, at byrettens afgørelse fremskynder og aktualiserer behovet for at se på det her zoneforbud, fordi man ikke burde have trukket to hjemløse gennem et langt retsforløb. Det er uværdigt, siger Radikale Venstres retsordfører Kristian Hegaard.
'Hjerteløst'
Da regeringen blev dannet, udarbejdede den sammen med sine støttepartier et såkaldt 'forståelsespapir', der fremlagde, hvilken politik regeringen vil føre.
Heri lægger regeringen op til at præcisere 'forbuddet mod at etablere eller opholde sig i såkaldte utryghedsskabende lejre og politiets dertil hørende mulighed for at udstede et zoneforbud'.
Det vil de for at forhindre, at loven rammer almindelige hjemløse, der er tvunget til at sove på gaden. Men det er ikke nok, lyder det fra retsordførerne fra både SF, Radikale Venstre og Enhedslisten.
Nej, loven bør helt afskaffes.
- Jeg kan ikke se, at det har nogen som helst effekt udover at trække hjemløse igennem sådan noget her. Jeg kan ikke se noget mere nyttesløst eller hjerteløst, siger Kristian Hegaard.
- Zoneforbuddet er alene symbolpolitik. Der er allerede regler for offentlig ro. Jeg har fuldkommen tiltro til, at myndigheder og politiet kan håndhæve det.
(Artiklen fortsætter efter fotoet)
I Enhedslisten forklarer Rosa Lund, at man med forståelsespapiret har indgået en aftale om en præcisering. Og den aftale vil de ikke bryde.
- Men vores udgangspunkt er, at det skal afskaffes. Og det vil vi selvfølgelig presse på for. Jeg håber, vi kan bruge den her dom til at sige 'se, hvor fjollet det er', men mig bekendt har Socialdemokratiet ikke ændret holdning.
Socialdemokratiet: Loven har virket
I Socialdemokratiet har de - ganske rigtigt - ikke ændret holdning. Det forklarer retsordfører Jeppe Bruus, da justitsminister Nick Hækkerup ikke var tilgængelig for en kommentar.
- Dommen er jo faldet ud til det, der var intentionen - nemlig at ramme større grupper af utryghedsskabende, permanente lejre - og ikke en enkelt eller to hjemløse på gaden. Og det er jo positivt.
Han forklarer, at det aldrig har været intentionen at ramme hjemløse, og at det er præcis derfor, de vil præcisere lovgivningen. Men det vil være en dårlig idé helt at rulle lovgivningen tilbage, siger Jeppe Bruus.
- Jeg mener, loven har virket i forhold til at begrænse større lejre, hvor folk bosatte sig i området og skabte utryghed. Der har været en nedadgående kurve siden 2017, så jeg ser ikke noget grundlag for at fjerne forbuddet.
Politiken beskrev tidligere i år, hvordan der i 2017, da paragraffen trådte i kraft blev rejst sigtelser i København på mellem 45 og 83 personer om måneden. Sidste år faldt tallet til omkring 30 per måned - og det er faldet endnu mere i år.
Rosa Lund mener dog stadig, loven bør afskaffes.
- Jeg frygter, at man ikke kan lave præciseringen uden ulovlig diskrimination af for eksempel udenlandske hjemløse.