GRAFIK Disse bander fylder mest i fængslerne

Den komplekse bandekonflikt udspiller sig ikke kun i de københavnske gader i disse måneder. Inde bag murene i de lukkede danske fængsler kæmper fængselsbetjente med at håndtere de forskellige grupperinger og deres ressourcekrævende adfærd.

Her sidder rocker- og bandemedlemmer, der repræsenterer et kludetæppe af grupper, som er i konflikt med hinanden på kryds og tværs. Nogle grupper fylder dog markant mere bag murene end andre.

I en ny opgørelse fra Kriminalforsorgen fremgår det, at banden Loyal To Familia har klart flest fængslede medlemmer - hele 28 procent udgør LTF-medlemmerne af det samlede antal rocker- og bandemedlemmer bag tremmer.

Loyal To Familia har de seneste måneder været involveret i bandekonfliktens kamp om territorier i de københavnske gader. Siden foråret er banden vokset og har oprettet afdelinger rundt omkring i landet, men det er området omkring Mjølnerparken på Nørrebro, der er helt centralt.

Loyal To Familia har forsøgt at udvide sit område gradvist, men da turen kom til Mjølnerparken, gjorde banden Brothas modstand. Seks procent udgør Brothas-medlemmer af det samlede antal indsatte fra rocker- og bandegrupperinger.

Men også i rockermiljøet er der konstant verserende konflikter. Fredag kom det frem, at flere rockerklubhuse lukkes, fordi efterforskning har vist, at der er en konflikt mellem Satudarah MC og Bandidos MC, herunder flere af deres støttegrupper.

De to rockergrupper har også en relativt stor andel fængslede medlemmer - henholdsvis 5 og 16 procent af det samlede antal fængslede rocker- og bandemedlemmer.

Herunder kan du se en grafik, der viser fordelingen af indsatte fra forskellige grupperinger:

Kilde: Kriminalforsorgen. "Øvrige" dækker over banderne Gremium, Roskildegruppen, No Surrender MC, Osmanen, Rosenhøj, Southside, Holdet og Urbanplanen. Opdateret 27. september.

David Jensen har sin daglige gang i Vestre Fængsel og er institutionstillidsrepræsentant i Københavns Fængsler. Han fortæller, at det er meget svært for Kriminalforsorgen og fængselsbetjentene at gennemskue, hvem der er i konflikt med hvem.

- Der er en kendt konflikt mellem Loyal To Familia og Brothas, men de andre grupperinger er også involveret, fordi de tager et standpunkt og beslutter, hvem de vil holde med. Og det kan skifte hele tiden, hvem de holder med:

- Derfor skal vi hele tiden have fingeren på pulsen i forhold til, hvem der kan med hvem, og hvem der har dannet fælles front mod de andre. Det er en kæmpe opgave, som vi bruger rigtig mange ressourcer på, siger David Jensen.

Konsekvensen er, at de andre indsatte får langt mindre opmærksomhed, end de burde:

- Vi vil jo gerne have den gode dialog og den tætte kontakt til de indsatte for at støtte og motivere dem, for det skal vi jo også, men det går fløjten, siger David Jensen, der tydeligt mærker, at bandemedlemmerne er særdeles hårdkogte kriminelle:

- Der er sket en forråelse inde bag murene, og det kan man aflæse på et stigende sygefravær og flere episoder med vold og trusler mod personalet, og folk der søger væk. Det mærker vi bestemt også, siger David Jensen.

Stor forskel på afsoning

Ifølge Linda Kjær Minke, der er lektor på juridisk institut ved Syddansk Universitet og fængselsforsker, er det en enormt krævende opgave for fængselspersonalet at håndtere de komplekse konfliktforhold inde bag murene.

- Der går rigtig meget af fængselsbetjentes tid med kontrolopgaver og visitationer, og så mangler de tid til at danne positive relationer med de indsatte. Det er her, de kan støtte og motivere indsatte til et liv uden kriminalitet:

- Det er meget svært for Kriminalforsorgen og fængselsbetjentene at kunne gennemskue, hvem der er i konflikt med hvem. Det er virkelig et kludetæppe af forskellige grupperinger, siger Linda Kjær Minke, der har skrevet bogen "Fængslets indre liv".

Hun fortæller, at det er meget forskelligt, hvordan de mange bandegrupperinger afsoner deres straf inde i fængslerne.

- Konflikterne mellem bandegrupperinger bliver også udtrykt bag lås og slå, så de bliver holdt adskilt, men de afsoner så typisk sammen med andre fra den samme gruppering.

- Her er der mulighed for fællesskab. Vi kan beskrive det sådan, at celledøren står åben, og de går ind og ud hos hinanden og kan lave mad sammen. Men så er der også fokusafdelingerne, som er kendetegnet ved, at de indsatte har meget begrænset fællesskab, siger hun.

Begrænsede muligheder for uddannelse

Her sidder de indsatte i isolation i mange timer af døgnet, og de har generelt begrænset mulighed for fællesskab og beskæftigelsesmuligheder.

- Og de forskellige grupperinger inden for rocker- og bandemiljøet bliver håndteret forskelligt. Nogen har mere adgang til fællesskab og andre har meget begrænset adgang til fællesskab og aktivitet.

- Det tankevækkende ved Loyal To Familia er, at flere af dem afsoner på de her fokusafdelinger, hvor de sidder isoleret store dele af døgnet. De håndteres på en særdeles restriktiv måde og underlagt nogle meget stramme afsoningsrammer. Det er ud fra en antagelse om, at man bedre kan kontrollere dem. Det er et sikkerhedsspørgsmål, siger Linda Kjær Minke.

Hun stiller dog spørgsmålstegn ved, om det er en god strategi:

- Når de er underlagt meget restriktive forhold og har meget lidt kontakt med personale, så er tankegangen med resocialisering sat ud af spil. De har meget begrænset mulighed for uddannelse. De får mulighed for at sidde i deres celle og være beskæftiget med "dibbedut"-arbejde, som kan føles meningsløst, og det er jo så spørgsmålet, om vi får bedre mennesker ud af det, siger hun.

- Jeg har ikke fundet forskning, der viser, at den tilgang skulle have en særligt positiv indflydelse på muligheden for, at de her mennesker vil leve kriminalitetsfrit fremadrettet. Tværtimod avler det mere modstand, både i forhold til fængslerne, men også til det omgivende samfund, siger Linda Kjær Minke.