Fire råd til Løkke: Sådan får du folk til at arbejde længere

Nu hvor regeringens pensionsplaner er lagt i graven, vil statsministeren i stedet lokke folk til at blive længere på arbejdsmarkedet af frivillighedens vej.

Trafikselskabet Arriva er en af de virksomheder, der arbejder på at få ældre medarbejdere til at blive på arbejdsmarkedet, når de når efterløns- og pensionsalderen. (Foto: © søren bidstrup, Scanpix)

Det kan godt være, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke kan finde politisk flertal til at hæve folkepensionsalderen med seks måneder.

Men det betyder ikke, at ønsket om at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet er lagt i graven.

Statsministeren barsler nu med et udspil, der skal motivere danskerne til vente lidt med at gå på pension.

Og hos Dansk Folkeparti, som ellers er imod at hæve pensionsalderen yderligere for alle, vil man gerne se på, hvordan man ad frivillighedens vej kan få danskerne til at blive lidt ekstra tid på arbejdsmarkedet.

- Der er gudskelov mange, der er raske og rørige og som gerne vil blive hængende på arbejdsmarkedet uden at hæve pensionsalderen. Dem kan vi godt få til at blive lidt længere, hvis man har et arbejdsmarked, der efterspørger seniorerne, og så kan man få nogle af de økonomiske gevinster uden at svinge pisken over for alle, siger partiformand Kristian Thulesen Dahl.

Men hvad skal der til, hvis politikerne gerne vil have os til at arbejde lidt længere?

DR Nyheder har spurgt en virksomhed, Ældresagen, erhvervslivet selv og en arbejdsmarkedsforsker til råds.

Arriva: Det handler om at lave fleksible rammer for de ældre

Trafikselskabet Arriva begyndte tilbage i 2014 at fokusere på, hvordan de kunne fastholde de ældre medarbejdere, der i særdeleshed består af buschauffører.

Selskabet afholder blandt andet seniorkurser, hvor medarbejdere og deres ægtefæller kan få informationer om de forskellige tilbud, der er, når de når efterløns- og pensionsalderen.

- Det handler om at lave nogle fleksible rammer for den enkelte medarbejder. Vi har 122 medarbejder over 60 år, der er en del af vores seniorordning, hvor de arbejder mindre. Det trives de godt i, og vi har samtidig formået at tiltrække nye medarbejdere udefra, siger Pernille Kiær, der er diversity manager hos Arriva, og fortsætter:

- Identitet og det sociale samvær er en stor værdi for mange, og det beholder man i denne løsning med deltidsarbejdet. Vi har buschauffører, der er stoppet, men som så er kommet tilbage. Dels fordi de har savnet jobbet, men også fordi vi har givet dem muligheden for en speciel løsning.

Der blev taget initiativ til at fokusere på det, fordi selskabet vurderede, at de ville komme til at mangle medarbejdere i fremtiden.

- Mange af dem, der arbejder for os, er oppe i alderen, så vi var nødt til at handle. Vi tror ikke på, at det er alt eller intet i forhold til hvor vidt, man skal hæve pensionsalderen. Du er nødt til at møde de behov, medarbejderne har – ellers vil det ikke lykkedes at beholde dem i længere tid, siger hun.

Ældresagen: Bedre arbejdsmiljø skal holde på de ældre

Hos Ældresagen går opfordringen til politikerne på, at man er nødt til at skabe et langt bedre arbejdsmiljø, hvis det skal være realistisk, at ældre bliver på arbejdsmarkedet.

- Det nytter ikke noget, at vi har et arbejdsmarked, hvor vi siger, at folk skal arbejde til de er 70 år, når vi har et arbejdsmiljø, hvor folk får stress og andre fysisk skavanker. Det, der skal til, er, at vi får et andet slags arbejdsmarked, end vi har i dag. Og det gælder uanset højere pensionsalder eller ej, siger Michael Teit Nielsen, der er underdirektør i Ældre Sagen.

En undersøgelse som Ældresagen lavede tilbage i 2015 viste, at mange ældre faktisk ønsker at blive på arbejdsmarkedet. Hver fjerde 50-69-årig, som stadig er på arbejdsmarkedet, svarer, at de ønsker at arbejde så længe som muligt - forudsat et nogenlunde uændret helbred.

- Når vi foretager vores fremtidsstudier, kan vi se, at folk faktisk gerne vil blive på arbejdsmarkedet. Det er ikke arbejdsviljen, det kniber med. I de fleste tilfælde er det enten helbredet, der sætter en stopper for karrieren, eller de svære kår, der er i forhold til at finde et arbejde i en sen alder, forklarer han.

Han mener, at politikerne bør lave en langsigtet nationalstrategi, der får sat fokus på den nye virkelighed, hvor der er behov for, at de ældre fortsætter med at arbejde.

- De bør for eksempel arbejde på at lave en indsats mod den ubevidste og skjulte aldersdiskrimination. Det, vi kan se, er, at når du er over 55 år, så skal du sende betydeligt flere ansøgninger, end hvis du er yngre. Og det er en meget uheldig og fremtidskadelig holdning. Når folkepensionsalderen kommer til at stige, kan det ikke nytte noget, at arbejdsmarkedet vælger de erfarne ældre fra, siger han.

Arbejdsmarkedsprofessor: Arbejdsgiverne skal tro på de ældre

Hvis vi skal have folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, er der brug for gode seniorordninger, hvor der bliver taget hånd om de ældre medarbejdere.

Det fortæller professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet, der blandt andet forsker i, hvordan man fastholder seniorer på arbejdsmarkedet.

- Hvis virksomhederne anerkender seniorerne, er det egentlig meget, meget nemt at fastholde dem på arbejdsmarkedet. Virksomheder, der eksempelvis har en ide om, at seniorer kan lære noget nyt, er også bedre til at holde på dem end virksomheder, der ikke praktiserer det, siger han.

Mange virksomheder har allerede i de seneste år udarbejdet seniorpolitikker, fortæller Per H. Jensen.

- Det er blevet trendy at have en sådan politik, og her vil jeg gerne rose Claus Hjort Frederiksen, der som beskæftigelsesminister i 00’erne investerede en masse politisk kapital i at få arbejdsgiverne til at indføre seniorpolitiske ordninger for det grå guld, forklarer han.

Men politikerne behøver egentlig ikke at gøre det store for at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet, understreger Per H. Jensen. Flere og flere ældre vælger nemlig at udskyde pensionsalderen helt af sig selv.

Siden 2002 er erhvervsfrekvensen blandt de 60-64-årige – det vil sige andelen af de ældre, der enten er i arbejde eller som gerne vil arbejde – steget fra 32 til 56 procent. Og det er sket uden effekterne af de store reformer, som politikerne har lavet, fortæller Per H. Jensen.

- Der vil mere eller mindre automatisk blive flere og flere ældre på arbejdsmarkedet, fordi vores helbred bliver bedre og bedre. Derudover bliver folk bedre og bedre uddannet, og vi ved, at højtuddannede bliver længere på arbejdsmarkedet end lavtuddannede.

Erhvervslivet: Vi kommer ikke uden om at hæve pensionsalderen

Der er brug for flere hænder på det danske arbejdsmarked, og hvis man vil have de ældre medarbejdere til at udskyde pensionen, skal både arbejdsgiverne, medarbejderne samt Christiansborgpolitikerne hjælpe til.

Det siger Peter Halkjær, der er arbejdsmarkedspolitisk konsulent hos Dansk Erhverv.

- Arbejdsgiverne gør det allerede godt, og virksomhederne vil gerne holde på deres medarbejdere. Vi har lige landet overenskomster, der giver seniorer lov til at spare op til seniorfridage i et betydeligt højere omfang, end man har set før, siger han.

Men når det så er sagt, kommer man ikke uden om, at man fra politisk side bliver nødt til at hæve folkepensionsalderen på et tidspunkt.

Står det til Dansk Erhverv bør man hæve den gradvis til 70 år frem mod 2030.

- Hvor man sætter barren, har en enorm betydning for, hvor lang tid den enkelte medarbejder vælger at blive på arbejdsmarkedet. Da efterlønsalderen blev sat op, steg beskæftigelsen eksempelvis. Og pensionsalderen har en enorm stærk signalværdi, siger Peter Halkjær.