Det var en søndag i maj måned 2014, at daværende oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen (V) i to af de store morgenaviser skærpede tonen over for sine blå støttepartier og satsede en mulig statsministerpost på reformer og skattelettelser.
Han lod forstå, at han kun ville være statsminister, hvis der blev skabt rum til, at han kunne forfølge sine egne politiske mål - blandt andet om nulvækst og lavere skat i bunden.
- Jeg vil ikke være statsminister for enhver pris. Hvis jeg skal være statsminister, skal jeg have plads til at føre min politik ud i livet, og selv om jeg godt ved, at alle skal give og tage, og at Venstre ikke har monopol på sandheden, så er der nogle betingelser, som jeg vil insistere på er opfyldt, sagde Løkke til Berlingske.
Tre år efter er Løkke endnu engang løbet panden mod muren med et af sine prestigeprojekter. I aftes meddelte han, at det alligevel ikke kommer på tale at hæve danskernes pensionsalder med seks måneder fra 67 til 67,5 år.
- Det er lagt i graven. Det har vi endegyldigt lagt bag os, sagde Løkke.
Men det er langt fra første gang, at statsministeren må se i øjnene, at hans politik bliver lagt i graven, fordi der slet ikke er flertal for den. Flere af de betingelser, Løkke stillede op i interviewene i maj 2014, er nemlig stille og roligt sandet til.
Et af de helt store slagnumre var nulvækst i den offentlige økonomi - de offentlige udgifter skulle holdes i ro, og han ville ikke være statsminister for en regering, der indførte en lavere offentlig udgiftsvækst end den, Thornings regering lagde op til dengang, lød det.
- Jeg vil have plads til at forfølge det mål, der handler om at skabe en større grad af rimelighed for folk, der laver noget, og som klarer sig selv, med det sigte at få flere til at gøre det.
- Hvis det skal kunne lade sig gøre, er udgiftsstoppet (nulvækst, red.) det klare udgangspunkt og den grundplatform, jeg ønsker at stille mig op på, hvis jeg skal være statsminister. Og hvis jeg ikke kan få lov til at stille mig derop, så må de andre partier jo stille en anden derop. Det er faktisk sådan, jeg har det, sagde Løkke til Berlingske.
Hæver bundskatten
Men allerede få uger efter at have overtaget statsministerposten fra Helle Thorning-Schmidt i juni 2015 opgav Løkke at indfri ambitionen.
- Det offentlige forbrug kommer til at vokse under denne regering. Det vil det, lød det fra Lars Løkke Rasmussen, der begrundede det med, at danskerne ved valget havde stemt i stort tal på partier, der ønsker en større offentlig sektor og mere velfærd.
Foreløbige tal fra Danmarks Statistik har dog vist, at det offentlige forbrug i 2016 kun voksede med 0,1 procent sammenlignet med 2015 - altså meget tæt på nulvækst.
Men i december sidste år præsenterede regeringen den såkaldte Økonomiske Redegørelse, og heraf fremgik det, at den offentlig vækst i 2017 skønnes at ende på 0,7 procent.
En anden af Lars Løkke Rasmussens betingelser for at tage statsministerposten til sig var, at skatten skulle lettes for dem med de laveste indkomster. Det skal ifølge statsministeren være mere givtigt at have et arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse.
Alligevel valgte regeringen at finansiere afskaffelsen af PSO-afgiften ved at hæve bundskatten for alle danskere med 0,09 procentpoint. Samtidig blev der skåret i den såkaldte grønne check, som danskere med lav indkomst får.
Tilbage i november lød det sådan fra daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen:
- Vi har været nødt til at finde finansieringselementer. Vi har været nødt til at tåle at hæve bundskatten, sagde han.
Løkke har bebudet, at der kommer et udspil i efteråret, som både vil lette skatten i toppen og i bunden. Hvordan skatten skal lempes står fortsat uklart, ligesom det er tvivlsomt, om Løkke også her kan samle flertal for sin politik.
Flere nederlag
Liberal Alliance er mest interesseret i at sænke topskatten, men partileder Anders Samuelsen har også givet udtryk for, at han ikke vil stille sig i vejen for lettelser i bunden.
Dansk Folkeparti afviser kategorisk topskattelettelser, men partiformand Kristian Thulesen Dahl har tidligere meldt ud, at han er åben for lettelser i bunden, hvis der efter DF's vurdering er penge til det.
I de seneste måneder er forholdet mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet blevet styrket betragteligt, og de to partier obstruerer sammen meget af regeringens politik - ikke kun når det handler om højere pensionsalder.
For få uger siden blev der indgået en aftale om fremtidens boligskat. Her havde regeringen foreslået en såkaldt flad boligskat, alle boligejere skulle betale 0,6 procent i ejendomsværdiskat - uanset ejendommens værdi.
Men sådan blev det langt fra. Ejendomsværdiskatten bliver fremover på 0,55 procent af beskatningsværdien op til 6 mio. kr. - det vil sige en vurdering på 7,5 mio. kr. Værdien derover beskattes med 1,4 pct.
Sammen fik Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet også gennemtvunget en ny taxalov, der førte til lukningen af den omstridte kørselstjeneste Uber i Danmark.
Og i januar måtte regeringen bøje sig i sagen om placeringen af den nye politiskole i Vestdanmark. På trods af at der i regeringsgrundlaget står, at det skal være nybyggeri, trumfede DF og S igennem, at den skal bygges i eksisterende bygninger i Vejle.
Løkke: Sådan er demokrati jo
Som en foreløbig kulmination sikrede DF og S, at der er flertal for at nedsætte en undersøgelseskommission, der skal kulegrave de mange skandaler i Skat.
Statsministeren afviste i aftes i 21 Søndag, at han står i spidsen for en regering, der trækker Danmark i den modsatte retning af, hvad han egentlig vil.
- Jeg trækker ikke Danmark i den stik modsatte retning af det, jeg selv vil. Jeg glæder mig hver aften, når jeg går i seng, over, at vi trækker Danmark den rigtige vej.
- Vi har skabt 79.000 private arbejdspladser, siden vi kom i regering. Vi har det laveste antal mennesker på offentlig forsørgelse siden 2008, og det laveste antal asylansøgere, vi har haft de sidste otte år, sagde Løkke.
Han erkendte dog, at det gerne måtte gå lidt hurtigere "den rigtige vej":
- Vi går jo ikke i den forkerte retning, for hvis vi gjorde det, så gav det ikke nogen mening. Men sådan er demokrati jo. Jeg er nødt til lige som alle andre at have respekt for den måde, Folketinget er sammensat på, sagde Løkke.
Men ifølge De Radikales leder, Morten Østergaard, der har erklæret sig parat til at støtte mange af regeringens liberale reformer, er Løkke ”en af Danmarkshistoriens svageste statsministre”.
- Løkke sagde en gang, at han ikke ville være statsminister for enhver pris. Det kan godt være, at han troede på det dengang. Men i dag har han tydeligvis indtaget et andet synspunkt, siger Morten Østergaard.