Hvem vil få mest ud af de skattelettelser, som regeringen gerne vil gennemføre?
Det er det helt store spørgsmål i dansk politik i disse dage, efter at regeringen præstenterede sit skatteudspil tidligere på ugen. Og der er ikke noget klart svar, for det afhænger af, hvordan man beregner tallene.
Først var det HK'eren med en lavere løn, som ifølge regeringen fik mest ud af de fremlagte skattelettelser.
Efter kritik fra både politikere og eksperter regnede regeringen på ny på tallene. Men det ud fra en anden metode, og så var det direktøren med den høje løn, som fik den største skattelettelse.
Finansminister Kristian Jensen (V) fastholder dog, at regeringens oprindelige regnestykke er det mest retvisende, således at den lavtlønnede HK'er ifølge ham får den største relative skattelettelse.
- Jeg mener, at det resultat, som regeringen lagde frem fra starten, er det mest retvisende for, hvad det er for en gruppe af borgere, vi gerne vil sørge for får meget ud af skattereformen. Det er borgere, som er lavtlønnede, men er hårdt presset af høje huslejeudgifter, forklarer Kristian Jensen.
- Det nye er, at nogen har bedt os om at beregne på andre forudsætninger. Det har vi gjort. Og hvis man ændrer forudsætningerne for et regnestykke, så vil man altid få et andet resultat, siger Kristian Jensen om det faktum, at direktøren får den største skattelettelse efter de nye beregninger.
Forskellen er om boligudgifter regnes med
Når regeringen i første omgang nåede frem til, at en HK'er med lav løn fik den største skattelettelse sammenlignet med direktøren, skyldtes det, at den regnede efter udgifterne til bolig var trukket fra.
I det nye regnestykke har regeringen beregnet på den måde, som embedsfolk tidligere har gjort. Det vil sige, at boligudgifterne ikke er trukket fra.
Og her bliver resultatet, at HK'eren får mindre ud af skattereformen sammenlignet med direktøren.
Men det får ikke finansministeren til at ændre synspunkt.
Kristian Jensen, hvem får så mest ud af regeringens skattelettelser?
- Hvis man regner efter boligudgifterne, så er det HK’eren med den lave løn, der får mest ud af det. Hvis man regner før boligudgifterne, så er det direktøren.
'Der er ikke noget hemmeligt her'
Hvorfor valgte I at lægge den første beregning frem?
- Fordi det viser, hvad man reelt har at disponere over ekstra. Uanset hvad man har, så er 5.000 kroner 5.000 kroner, og vores skattereform lægger op til at give en HK’er 5.000 ekstra om året. Og vi ville gerne vise, hvad det ville betyde i ekstra forbrugsmuligheder, siger Kristian Jensen.
Hvad siger du til beskyldninger om, at I bevidst forsøger at vildlede med de her tal fra den første beregning?
- Vi vildleder ikke. Vi lægger tallene åbent frem. Hvis nogen beder om at beregne ud fra andre forudsætninger, gør vi gerne det. Der er ikke noget, der er gemt eller hemmeligt her. Vi vil blive ved med at lægge beregningerne åbent frem.
Kan du forstå, at det for nogen kan virke misvisende, når de nye beregninger viser det modsatte af jeres oprindelige beregninger?
- Nej, det kan jeg ikke forstå. For de nye beregninger er lavet på baggrund af noget, som vi er blevet bedt om af andre at lave.
Sagen kort
- •
Først fremlagde regeringen sit forslag til skattelettelser med den begrundelse, at en HK'ere med lav løn ville få størst gavn af skattelettelser.
- •
Når regeringen først kom frem til det, skyldes det, at den i sit regnestykke har indregnet, at HK'eren og direktøren har de samme udgifter til bolig: 6.300 kr. Men det er helt urealistisk, har flere eksperter påpeget, og blandt andet henvist til, at en direktør normalt bor i et dyrere hus end en kassedame.
- •
I det nye regnestykke har regeringen beregnet på den måde, som man plejer at gøre – og som en stribe førende økonomer påpeger er den mest retvisende – nemlig før udgifterne til bolig er trukket fra.
- •
Regeringens konklusion er med den nye beregnig, at en HK’er får mindre ud af skattelettelsen end direktøren - både i procent og i kroner og øre.