Hvordan fungerer det egentlig med valgforbund? Hvor kan min stemme ryge hen? Risikerer den at gå til spilde?
Det er nogle af de spørgsmål, der går igen blandt læserne af DR's liveblog her i dagene op til EU-valget på søndag.
For mens de fleste har ret godt styr på mekanikken til folketingsvalg, så ligger de europæiske valg måske ikke helt på rygraden.
Det kan man også aflæse i den noget lavere valgdeltagelse, der er, når vi hvert femte år vælger politikere til de danske sæder i Bruxelles.
EU-valget er da også lidt anderledes end de hjemlige.
Derfor har vi sat tre valgforskere i stævne for at forklare noget af det, læserne undrer sig mest over: valgforbund.
Og sidst i artiklen kan du se eksempler på, hvad forbundene har betydet – inklusive et meget tydeligt tilfælde fra sidste EU-valg.
Hvor kan min stemme ryge hen?
11 partier stiller op til EU-valget i Danmark, så det er dem – og deres kandidater – du har at vælge imellem.
Når du har sit dit kryds, så går din stemme først og fremmest til det parti.
Men der er en krølle. Og det er her, valgforbund kommer i spil. Det er en gammel opfindelse, der skal forhindre stemmespild.
Det er jo nemlig ikke sikkert, at alle 11 partier får stemmer nok til at komme ind. Men så kan de hjælpe hinanden gennem forbundene.
- Så først hjælper din stemme dit parti med at komme ind. Men hvis det ikke kommer ind, så går den videre og hjælper de andre i forbundet, siger Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor ved Københavns Universitet.
Til EU-valget i år er der tre valgforbund med i alt otte partier i – og tre partier uden for forbundene. Mere om dem lidt senere i artiklen.
Hvorfor indgår partier valgforbund?
Ved at slå pjalterne sammen kan partier "overtage" stemmer, der er i overskud – og dermed undgå stemmespild.
Forbundene er særligt nyttige til valg som EU-valget, hvor der er få mandater at slås om.
Der er kun 15 danske pladser i EU-parlamentet, så der skal relativt mange stemmer til for at sikre et af dem. Med andre ord er "spærregrænsen" høj – i praksis op mod 6,7 procent.
Så for et lille parti giver et valgforbund mening, fordi deres vælgere ikke bliver skræmt væk af risikoen for, at stemmerne går helt til spilde, hvis partiet ikke får opbakning nok til at få et mandat.
For et større parti er det også smart, fordi de med lidt held kan støvsuge de stemmer, som er til overs i de andre partier.
- Et enkelt parti kan som sådan ikke tabe stemmer på et valgforbund, fortæller Karina Kosiara-Pedersen, der også er valgforsker ved Københavns Universitet.
Men vælgerne vinder også, mener hun.
- Vælgerne er selvfølgelig også interesseret i, at deres parti optimerer chancerne for at blive valgt, siger Karina Kosiara-Pedersen.
Hvordan har partierne fundet deres valgforbund?
Det er altså yndigt at følges ad for partierne.
Men hvordan vælger de det helt rigtige forbund?
- Det er meget en taktisk ting, hvor man går sammen med ideologisk ligesindede, fordi man ikke har lyst til at hjælpe modstanderen, siger Karina Kosiara-Pedersen.
Derfor ser man blandt andet Socialdemokratiet slå sig sammen med SF og Alternativet.
De tre partier er ikke enige om alt, men på de store linjer kan de godt leve med at komme til at hjælpe hinanden med overskudsstemmer.
- Det ville heller ikke være en god idé at indgå et valgforbund med et parti, der ligger meget langt væk fra en selv. Det kan skræmme vælgerne, siger Rune Stubager, der er valgforsker på Aarhus Universitet.
Og så er der et andet hensyn, der også spiller ind i EU-valget.
- Den her gang har to af partierne valgt at følge de grupperinger, de sidder i EU-parlamentet. Det er et skridt mod, at vi får skabt mere samhørighed med de grupper, og det synes jeg er positivt, siger Kasper Møller Hansen fra København Universitet.
Du kan få det fulde overblik over partierne, deres valgforbund og deres forventede grupper i Bruxelles her:
Hvad afgør, om min stemme bliver flyttet?
Bliver din stemme en af dem, der rykker til et andet parti i valgforbundet? Eller bliver det måske dit udvalgte parti, der får gavn af overskudsstemmer fra de andre?
Det kunne du måske godt tænke dig at vide, før du sætter dit kryds.
Men så bliver du skuffet nu.
Det er nemlig umuligt at regne ud på forhånd, siger Rune Stubager.
Man kan godt få et fingerpeg om det fra de målinger, der bliver lavet op til valget. Men de rammer aldrig helt plet. Og små forskydninger i stemmetallene kan flytte meget.
- Så som vælger er det i realiteten umuligt at vide, hvad der kommer til at ske. Man kan have nogle idéer, men det er afhængigt af alle stemmerne på alle partierne, så det er rigtig uforudsigeligt, hvad der kommer til at ske, understreger valgforskeren fra Aarhus.
Når alle stemmerne er i hus, kommer de ind i et særligt regnestykke, der fordeler mandaterne.
Det er lidt for indviklet valgmatematik til at forklare her, men du kan se mere i denne artikel fra kommunal- og regionsrådsvalget i 2021:
Er der tidligere flyttet mandater via stemmeforbund?
Ja, i dén grad.
Vi skal faktisk kun tilbage til seneste EU-valg i 2019 for at finde et godt eksempel på det.
Her var det Radikale Venstres alliance med Alternativet, der sikrede partiet to mandater i EU-parlamentet, som partiet ikke ville have kunne sikret på egen hånd.
Det andet mandat kom i hus, selv om de radikale fik færre stemmer end Dansk Folkeparti, der kun endte med et enkelt mandat.
Går man længere tilbage i arkiverne har forbundene også haft indflydelse.
For eksempel EU-valget i 1989, hvor hedengange Centrumdemokraterne høstede to mandater på baggrund af 142.000 stemmer og et valgforbund med Kristeligt Folkeparti, der endte under spærregrænsen.
SF med 163.000 stemmer måtte derimod tage til takke med et enkelt mandat.