Interne mails fra Dansk Folkeparti dokumenterer, at EU-parlamentarikerne Morten Messerschmidt og Rikke Karlsson i 2014 blev orienteret om, at en DF-assistent foreslog, at partiet skulle bruge penge i strid med EU’s regler.
Det vurderer to eksperter, der har læst de interne DF-mails igennem for DR. Ingen af dem har set noget lignende før.
- Jeg har aldrig set nogen, der bevidst har villet begå bedrageri og angivet det sort på hvidt, siger lektor Wouter Wolfs, der forsker i EU’s regler om finansiering af partier ved Leuven Universitet i Belgien.
- Man har forsøgt at gøre noget, der er i strid med reglerne, siger Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet.
De interne mails bliver lagt frem i DR2-dokumentaren ”DF og de skjulte bilag”, der føjer nye kapitler til sagen om Dansk Folkepartis brug og misbrug af europæiske skattekroner.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Løn via kørselspenge
En af de interne DF-mails er sendt fra en DF-assistent i EU til Morten Messerschmidt og med kopi til Rikke Karlsson den 5. september 2014. Begge politikere sad dengang i Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti.
Assistenten begyndte at arbejde for Dansk Folkeparti i EU i 2014, før Europa-Parlamentet havde godkendt hendes ansættelse. Derfor kunne hun i en periode ikke få assistentløn betalt af EU.
Men i mailen fra 5. september 2014 præsenterer assistenten, hvordan hun alligevel kan blive aflønnet med EU-midler i den periode, hvor hendes ansættelse som assistent ikke er faldet på plads.
Assistentens forslag går ud på, at løn for omkring 30.000 kroner skal overføres via Rikke Karlssons kørselsgodtgørelse.
På den måde er der ”reelle bilag for udgiften, uden at det bliver registreret som løn,” skriver assistenten i mailen til Morten Messerschmidt og Rikke Karlsson.
Forsøg på svindel
Lektor Wouter Wolf og professor Bent Greve er enige om, at assistentens forslag i mailen er i strid med EU’s regler.
- Grundlæggende foreslår hun at svindle. Det er hendes forslag – et misbrug af midlerne og en vildledning af Europa-Parlamentets administration, siger Wouter Wolfs.
- Det er en intention om ikke at overholde reglerne. Dels ved ikke at skulle komme til at betale skat, dels ved at man omkontere noget fra en type af udgift til en anden type af udgift, siger Bent Greve.
Er det så forkert at sige, at det er et forsøg på at svindle?
- Nej, det er det ikke, siger han.
Burde have sagt fra
Morten Messerschmidt var i september 2014 gruppeformand for DF’erne i Europa-Parlamentet og dermed ansvarlig for assistentens ansættelse.
8. september 2014 svarer han på assistentens mail fra 5. september. Han kommenterer på hendes lønniveau, men kommenterer ikke skriftligt på hendes forslag om, at lønnen for en periode skal betales via Rikke Karlssons kørselsgodtgørelse.
- Morten Messerschmidt modsætter sig det ikke. Det virker til, at han tillader det ved ikke at nævne det eller modsætte sig det yderligere, siger Wouter Wolfs.
Bent Greve vurderer ud fra mail-korrespondancen, at Morten Messerschmidt burde have sagt fra.
- Han er øverst ansvarlig for, hvad der rent faktisk foregår som gruppeformand for DF’s parlamentsgruppe. Derfor burde han have sagt fra, når han ser noget, der uden tvivl minder om, at man forsøger at gøre noget, man ikke må, siger han.
Messerschmidt: model var godkendt
Til DR oplyser Morten Messerschmidt, at han i september 2014 - efter han har fået mailen - får oplyst mundtligt af Rikke Karlsson og assistenten, at betalingsmodellen for assistentens løn er godkendt af EU’s lønkontor.
Morten Messerschmidt vil ikke stille op til interview med DR Nyheder. Men i DR2-dokumentaren "DF og de skjulte bilag", siger han følgende om betalingsmodellen:
- Jeg synes jo, at det ser meget bizart ud og tænker, at det da er en underlig måde at begynde i Europa Parlamentet på. Det, jeg gjorde, var at gå ind til (assistenten red.) og sige, er I sikre på, at det her er efter reglerne. Jeg fik at vide, at det var det, og det havde parlamentets administration sagt god for, siger Morten Messerschmidt og tilføjer:
- Når der står et helt nyvalgt medlem med sin helt nyansatte assistent, så står jeg ikke og tænker som det første, at de lyver over for mig.
Du kan se Morten Messerschmidt kommentere på sagen i klippet her fra DR2-dokumentaren "DF og de skjulte bilag":
Både Wouter Wolfs og Bent Greve mener, at Morten Messerschmidt burde have taget afstand i det skriftlige mailsvar til assistenten.
Svar fra Rikke Karlsson
DR har forsøgt at få et interview med Rikke Karlsson, der forlod Dansk Folkeparti i 2015, efter hun gik til pressen med oplysninger om muligt misbrug af EU-midler hos partiet. Men hun og assistenten vil ikke kommentere sagen over for DR. Men her til aften skriver Rikke Karlsson på Facebook, at Morten Messerschmidt som gruppeformand i 2014 foreslog at betale nogle af assistentens udgifter med kontorpenge.
Derfor troede hun, at det var i at orden at bruge puljen til at betale 30.000 kroner til assistenten.
Hun henviser til en mail sendt fra Morten Messerschmidt til DF-assistenten 25. august 2015. Heri står:
"Rikke kan evt. dække nogle af dine udgifter via sin konto for "generelle" udgifter, men det er hendes afgørelse."
Wouter Wolfs har set mailen fra Morten Messerschmidt igennem. Han vurderer ikke, at den dokumenterer, at Morten Messerschmidt foreslår noget, der er i strid med reglerne.
Parlamentarikere må nemlig gerne dække deres ansattes udgifter til for eksempel telefoner, men ikke til løn.
30.000 til Flexbilen
Rikke Karlsson endte med at betale assistenten 30.000 kroner i 2014 gennem sine egne kontorpenge eller blyantspenge, som de også bliver kaldt.
Det er EU-midler, som EU-parlamentarikere må bruge på kontorudgifter og transport, men ikke til løn.
I april i år var Rikke Karlsson også ude på sin Facebook. Her beklagede hun, at hun udbetalte de 30.000 kroner i løn til assistenten via sine kontorpenge. Det skete, efter at hun var blevet spurgt ind til sine bilag i forbindelse med researchen til DR2-dokumentaren ”DF og de skjulte bilag”.
I Facebook-opdateringen forklarer hun dog ikke, hvordan de 30.000 kroner blev bogført. De blev nemlig ikke bogført som løn, men som konsulentbistand til det nordjyske taxafirma, Flexbilen. Det fremgår af en mail mellem Rikke Karlsson og en revisor. En mail, som DR er besiddelse af.
Taxafirma ejet af assistent
Nu viser det sig, at taxafirmaets ejer er den omtalte DF-assistent. Det får eksperterne Bent Greve og Wouter Wolfs til at vurdere, at udbetalingen til Flexbilen er et forsøg på at omgå EU’s regler for udbetaling af løn.
- Det er et udtryk for, at man har forsøgt at komme rundt om reglerne ved at kalde ting noget andet, end de var i virkeligheden, siger Bent Greve.
- Det er præsenteret for EU-Parlamentet, som om alle regler er overholdt. Som om, at det var konsulentbistand, der er betalt til et dansk taxafirma. Men i virkeligheden var det faktisk en måde at betale løn til ejeren, siger Wouter Wolfs.
Så hvordan vil du beskrive det?
- Det er svindel.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Sag bør undersages
Både Bent Greve og Wouter Wolf vurderer, at sagen nu bør undersøges i EU.
Sagen handler om 30.000 kroner og ligger snart tre år tilbage. Hvorfor er den relevant at interessere sig for?
- Det er en principiel sag. Det betyder ikke så meget, hvor mange penge der er involveret. Hvis der er en klar intention om at svindle, er det noget, der altid bør efterforskes, siger Wouter Wolfs.
EU’s antisvindelenhed OLAF har siden udgangen af 2015 været i gang med at undersøge Dansk Folkepartis brug af støttekroner fra EU i sagen om MELD og FELD.
OLAF’s efterforskninger varer i gennemsnit to år, inden de afsluttes.
Dokumentaren ”DF og de skjulte bilag” kan du se via linket her.