Flere eksperter sår nu tvivl om DF-afhopperen Rikke Karlssons tidligere forklaring om, at hun handlede i god tro, da hun i 2014 lønnede en DF-assistent med 30.000 EU-kroner, der ikke måtte gå til løn.
I DR2-dokumentaren ”DF og de skjulte bilag” fremgår det, at Rikke Karlsson i september 2014 modtog en mail fra en DF-assistent.
DR er i besiddelse af mailen, hvor det fremgår, at der var planer om at svindle med EU-penge ved at maskere lønudgifter på omkring 30.000 kroner som andet end løn. Det vurderer to eksperter i EU for DR.
Samtidig viser en anden intern DF-mail mellem Rikke Karlsson og en revisor, at 30.000 kroner i 2014 bliver taget fra europaparlamentarikerens kontorpenge og bogført som konsulentbistand til det nordjyske taxafirma Flexbilen.
Det viser sig nu, at det nordjyske taxafirma er ejet af assistenten i Bruxelles.
I 2014 sad Rikke Karlsson fortsat i Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti. I 2015 forlod hun partiet, fordi hun ikke kunne stå inde for partiets økonomi i EU. Men nu kommer Rikke Karlssons egne bilag i søgelyset.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Det er svindel
At de 30.000 kroner i 2014 blev kanaliseret gennem et nordjysk taxafirma som konsulentbistand viser, at man ville svindle og vildlede Europa-Parlamentet ved ikke at fortælle, hvad pengene rent faktisk gik til.
Det vurderer Wouter Wolfs, der ved Leuven Universitet i Belgien forsker i europæiske partiers brug af EU-støttekroner.
- Det er præsenteret for EU-Parlamentet, som om alle regler er overholdt. Som om, at det var konsulentbistand, der er betalt til et dansk taxafirma. Men i virkeligheden var det faktisk en måde at betale løn til ejeren, siger Wouter Wolfs.
Så hvordan vil du beskrive det?
- Det er svindel.
Wouter Wolfs har sammen med Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet set de interne DF-bilag og mails igennem for DR.
- Når man ser det, som jeg ser det her, så ser det ud til, at man bevidst har forsøgt at omgå de eksisterende regler, siger Bent Greve.
Stemmer ikke med virkeligheden
På Facebook skrev Rikke Karlsson i april i år, at hun erkendte, at hun havde begået fejl - men at hun havde været i god tro. Det skete, efter at hun var blevet kontaktet af en journalist, der researchede til DR2-dokumentaren "DF og de skjulte bilag".
Men den forklaring holder ikke. Det mener Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet.
- Jeg vil karakterisere den statusopdatering som en, der ikke kan være i overensstemmelse med den virkelighed, der bliver beskrevet i de papirer, jeg indtil videre har set, siger Bent Greve.
Wouter Wolfs er også uenig i Rikke Karlssons påstand på Facebook om, at hun handlede i god tro.
- Hvis hun siger, at hun altid har brugt EU-penge i god tro, så harmonerer det ikke med den her situation, hvor hun var klar over, at man ville svindle, og hun ikke reagerede på det. I hvert fald ikke så vidt, vi ved, siger EU-forskeren og tilføjer:
- Og når hun så undlader at fortælle om det, rejser det selvfølgelig en mistillid til hendes gode intentioner.
Parlamentarikere har et ansvar
I sin Facebook-opdatering fra april skriver Rikke Karlsson også, at hun rådførte sig med Europa-Parlamentet om, hvorvidt hun kunne bruge sine kontorpenge til at udbetale løn til DF-assistenten.
Europa-Parlamentets pressekontor oplyser til DR, at det ikke vil kommentere på enkeltsager, men skriver:
- Når parlamentarikere ansøger om at modtage kontorpenge, underskriver det et dokument, hvor der står, at de kender til reglerne, og at de forpligter sig til at overholde reglerne.
Samtidig fastslår pressekontoret, at parlamentet ikke godkender udgifter, og at det er parlamentarikerens ansvar at sikre, at reglerne bliver overholdt.
Rikke Karlsson har ikke ønsket at stille op til et interview med DR Nyheder.
Dokumentaren "DF og de skjulte bilag" kan du se via linket her.