Efter sag om kvotekonger: Bredt flertal kræver mere åbenhed i embedsværket

Det var en sønderlemmende hård kritik, som Rigsrevisionen for nylig rettede mod forvaltningen af fiskerikvoter.

Forvaltningen har – stik imod Folketingets hensigter – betydet, at de danske fiskekvoter er blevet koncentreret blandt ganske få storfiskere, de såkaldte kvotekonger, og det får nu et bredt flertal af Folketingets partier til at kræve mere åbenhed i ministeriernes embedsværk.

SF vil med et udspil om en såkaldt ”åbenhedspakke” sikre, at embedsmændene bliver mindre lydige overfor deres ministre.

Partiet foreslår ligeledes etableringen af en whistleblowerordning blandt offentlige ansatte samt muligheden for at foretage parlamentariske høringer, hvor folketingsmedlemmer kan afhøre embedsmænd under vidneansvar. Alle forslagene kan ses nederst i artiklen.

- Det bliver sværere og sværere at se, om en minister taler sandt eller falsk. Esben Lunde skiftede holdning 17 gange i løbet af et sagsforløb om kvotekonger, og vi ved stadig ikke, hvad der er sket i hele Støjberg-sagen, siger SF-gruppeformand Jacob Mark med henvisning til sagen om udlændingeminister Inger Støjbergs (V) såkaldte ”instruks” om at adskille unge asylpar.

- Der vil vi gøre det lettere for embedsmænd at sige fra, hvis de oplever, at ministre opfører sig som små konger og ikke følger reglerne, siger Jacob Mark.

S "meget positive" overfor parlamentariske høringer

Diskussionen om mere åbenhed i embedsværket og forslagene om whistleblowerordninger og parlamentariske høringer har stået på i flere år, men Dansk Folkeparti mener, at sagen om fiskekvoter gør det endnu mere relevant og vigtigt at få vedtaget ændringer.

Særligt forslaget om parlamentariske høringer er partiet tilhænger af, og Folketingets formand og DF-partistifter, Pia Kjærsgaard, har af flere omgange talt varmt for netop parlamentariske høringer.

- Sagen om kvotekongerne sender et eneste signal til os, og det er at lave parlamentariske høringer og dermed også have mulighed for at placere ansvaret for større offentlige skandaler, som kvotekongesagen jo er, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup.

Foruden Dansk Folkeparti ønsker samtlige partier i rød blok mere åbenhed i embedsværket, og hos Socialdemokratiet ser man også positivt på forslaget om at indføre parlamentariske høringer.

- Jeg er meget positiv overfor at finde et instrument, når det gælder parlamentariske høringer, siger tidligere minister Henrik Dam Kristensen (S), der i dag sidder i Folketingets Præsidium.

- I dag er der groft sagt ikke rigtig andre instrumenter mellem det at give en minister en næse og så det tunge skyts, som en undersøgelseskommission er.

- Det vil være godt at få nogle instrumenter, som er lidt mere indimellem, og som kunne gøre, at vi hurtigere kunne få afklaret og komme til bunds i nogle sager, siger han.

DF: Det skal gå hurtigt

Tidligere justitsminister Søren Pind (V) nedsatte sidste år et udvalg med højesteretsdommer Jens Peter Christensen i spidsen, som blandt andet skal se på, om og hvordan man kan ændre eller udvide de muligheder, som Folketinget i dag har for at iværksætte en undersøgelse af et sagsforløb i et ministerium eller lignende.

Det er især de ofte dyre og langstrakte undersøgelseskommissioner, som et bredt flertal i Folketinget vil have alternativer til, og som udvalget under Justitsministeriet også skal se på. Udvalget skal være klar med sine anbefalinger i 2018.

Dansk Folkepartis Peter Skaarup opfordrer regeringen til ”meget hurtigt” at indlede et arbejde, så Folketinget snart kan træffe en beslutning om at udvide den nuværende parlamentariske værktøjskasse i forhold til at kigge embedsværket i kortene.

- Der er et udvalg nu, men det skal ikke tage for lang tid, synes vi. For den her sag med kvotekongerne viser jo, at der er et behov. Vi skal ikke leve med, at man kan foretage sig ting indenfor den offentlige sektor, som ingen har ansvaret for eller vil tage ansvaret for, siger Peter Skaarup.

Henrik Dam Kristensen understreger dog, at man bør give udvalget tid og arbejdsro til dels at sikre embedsmændenes retssikkerhed i et nyt system, ligesom han ikke ønsker, at eksempelvis parlamentariske høringer skal kunne anvendes som politisk drilleri fra en opposition overfor en regering.

LA: Ja tak til mere åbenhed

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K), og Det Konservative Folkepartis politiske ordfører, Mette Abildgaard, har heller ikke ønsket at kommentere.

Hos regeringspartiet Liberal Alliance understreger politisk ordfører, Christina Egelund, imidlertid, at mere åbenhed i den offentlige forvaltning helt grundlæggende er et stort ønske i partiet.

Hun kalder SF’s konkrete forslag ”spændende”.

- Vi har længe ment, at der er et behov for større åbenhed i den offentlige forvaltning. Både i forhold til at give bedre adgang for både medier, men også for helt almindelige borgere, til at få indsigt i, hvad der foregår i den offentlige forvaltning.

- I forhold til de konkrete forslag, som SF lufter i dag, så kan jeg jo kun tale på vegne af Liberal Alliance. Og vi er helt generelt optagede af større åbenhed i forhold til, hvad der foregår i ministerierne. Hvordan Venstre og Konservative ser på det, det kan jeg ikke svare på, siger Christina Egelund.

Djøf klar til at se på parlamentariske høringer

I den faglige organisation for jurister, økonomer og andre faggrupper i det offentlige, Djøf, er formanden for delforeningen ”Offentlige Chefer”, Henning Thiesen, helt enig i behovet for mere åbenhed blandt embedsmænd i den offentlige forvaltning.

- Vi mener også, at åbenhed i forvaltningen er en grundpille i vores demokrati. Så forslaget fra SF er på mange måder at sparke en åben dør ind.

- Det giver anledning til nogle diskussioner engang imellem, om for eksempel offentlighedsloven og andre sager, men principielt og grundlæggende er vi helt enige i, at jo mere åbenhed og transparens, der er i den offentlige sektor, desto bedre, siger Henning Thiesen.

Djøf har tidligere haft et anstrengt forhold til ideen om at etablere parlamentariske høringer, hvor embedsmænd skal kunne afhøres under vidneansvar.

Men med et efterhånden bredt politisk ønske om netop parlamentariske høringer, erkender fagorganisationen, at det kan blive umuligt at undgå.

- I Djøf har vi altid været betænkelige ved parlamentariske høringer, og hvis man vil have mange gode grunde til det, så kan man finde en betænkning fra 1996, hvor man gennemgik de muligheder.

- Men når nu det er et stærkt ønske fra Folketingets partier, så vil vi selvfølgelig gerne være med til at diskutere, om man kan finde en eller flere modeller, som kan tilgodese vores medlemmers retssikkerhed, og også det særlige loyalitetsforhold, som i hvert fald topembedsmænd har til deres ministre, siger Henning Thiesen.