Skattereform: Markant DF-krav kolliderer med Løkkes politik

DF kræver store ændringer i udlændingepolitikken, hvis partiet skal støtte regeringens skattereform.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl har tidligere undret sig over, at vi ikke hjælper herboende syrere tilbage til eksempelvis krigshærgede Raqqa i Syrien. (Foto: © Sarah Christine Nørgaard, Scanpix)

En strid om udlændingepolitik kan blive afgørende for, om regeringen får sine skattelettelser igennem.

Der forhandles i de her dage på højtryk i Finansministeriet, og det er planen, at både en finanslovsaftale og en skattereform skal falde på plads inden længe.

Men når det gælder lige præcis skattereformen, står parterne særdeles stejlt over for hinanden. Dansk Folkeparti kræver nemlig et grundlæggende opgør med den måde, midlertidige flygtninge integreres på i Danmark.

Der skal i langt højere grad end i dag fokuseres på, at denne gruppe mennesker hurtigst muligt skal vende tilbage til deres hjemland, lyder det fra DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

- Over for at tage hjem kan du få en IGU-uddannelse, et job og få dagpengeret efter to år og lejlighed og farve-tv. Hvorfor skulle man så medvirke på den måde til sin hjemsendelse? Det kræver jo, at vi mener det her som samfund og arbejder efter det.

- Hvis vi nogensinde skal have sikret, at midlertidighed faktisk også er midlertidighed, så skal vi på et eller andet tidspunkt have praksis ændret. Og hvorfor ikke nu?, siger partiformanden.

Børn skal ikke lære dansk

Kristian Thulesen Dahl foreslår som eksempel, at børn af midlertidige flygtninge fremover skal undervises i det sprog, man skal hjem og bruge i hjemlandet.

- Vi har stillet noget op i dag, så vi siger, at der er noget, der hedder midlertidighed, men vi agerer som dansk samfund fuldstændig modsat. Man har påstået over for den danske befolkning, at folk er her midlertidigt.

- Derfor giver man midlertidig opholdstilladelse i op til de første otte år, man er her. Men i realiteten kan vi se på tallene, at der stort set ikke er nogen, der kommer retur igen inden for de otte år. Så det er et pseudo-argument, man har sat op over for den danske befolkning, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han har bragt udlændingekravet ind i forhandlingerne om et af regeringens helt store prestigeprojekter - en skattereform, der skal medføre, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde.

Og DF-formanden gør det klart, at der skal ske afgørende ændringer i udlændingepolitikken, hvis der skal ydes støtte til regeringens skattereform.

- Det er logisk, at vi vil have nogle markante indrømmelser på udlændingepolitikken for at hjælpe regeringen igennem med deres ønske om skattelettelser.

Er det ultimativt?

- Vi har ingen ultimative krav. Vi forhandler, og når vi synes, vi er nået så langt, som vi kan komme, så vurderer vi, om det er et tilstrækkeligt kompromis, så vi kan indgå en aftale, eller det ikke er, siger Kristian Thulesen Dahl.

Regeringen afviser

Han anerkender, at der er en stor udfordring i, hvis de midlertidige flygtninge ikke vil vende frivilligt tilbage til deres hjemlande.

- Men hvordan skulle man forestille sig, at man skal få en syrer i Danmark til at ønske sig tilbage, hvis alternativet er, at man kan få støtte og al mulig hjælp i det danske samfund til at blive integreret. Så selvfølgelig vil de ikke frivilligt vende tilbage. Men for os er det ikke en mulighed, at man selv skal vurdere. Hvis man er her midlertidigt, så er man her midlertidigt, lyder det.

Dansk Folkepartis udlændingekrav udfordrer hele den tilgang til integrationsområdet, som regeringen har. Den går blandt andet ud på, at flygtninge så hurtigt som muligt skal ud på arbejdsmarkedet og samtidig lære dansk.

Finansminister Kristian Jensen (V) afviser da også, at det kan komme på tale at sadle om.

- Siden 2015 har vi tredoblet andelen af familiesammenførte og flygtninge, der er ude på arbejdsmarkedet. Og det er vigtigt for, at de ikke skal være en udgift for samfundet. Derfor er jeg ikke enig i, at de ikke skal integreres på arbejdsmarkedet, lød det fra finansministeren midt på ugen.

Løkke: Enøjet syn

Han påpeger, at erfaringen viser, at der for langt de fleste flygtninge viser sig at gå lang tid, før de kan vende hjem.

- Vi ved desværre, at uanset hvad vi måtte håbe på fra dansk side, så er det ikke midlertidigt for en lang række asylansøgere. Det tager tid, inden de kan komme hjem, og der er det vigtigt - i forhold til at de ikke lægger samfundet til last - at de kommer ud på arbejdsmarkedet og er selvforsørgende, siger Kristian Jensen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviste allerede i begyndelsen af november et opgør med integrationen af flygtninge:

- Det kan ikke nytte, at man har så enøjet et syn. At man mener, det er bedst, at flygtninge ikke kommer i job, for så får de ikke lyst til at rejse hjem, sagde Løkke efter en spørgetime.

- Jeg abonnerer ikke på synspunktet om, at personer, der får asyl, ikke skal lære vores sprog og ikke skal ind på vores arbejdsmarked, for så rejser de aldrig hjem. Hvis de ikke kommer i arbejde, skal vi jo forsørge dem, lød det.

Adspurgt om, hvorvidt statsministeren burde blande sig i forhandlingerne om skattepakken og finansloven, svarer Kristian Thulesen Dahl:

- Jeg ved slet ikke, hvor statsministeren er. Er han i Danmark, eller er han i Asien? Jeg kender ikke hans rejseplaner. Hvis han stadig er i udlandet, vil det måske virke lidt barokt at blande sig, siger DF-formanden.

Vigtigste elementer i regeringens skatteudspil:

  • Regeringen vil fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, der i år højst kan være 30.000 kroner. Det vil komme alle med en årsindkomst på over 340.000 kroner til gode.

  • Fjernelsen af loftet og det nye jobfradrag forventes at sænke skatten på den sidst tjente krone med 2,7 procentpoint for personer med en indkomst over 569.400 kroner - og med 7,7 procentpoint for personer med indkomster mellem 174.000 kroner og 232.400 kroner.

  • Samtidig vil regeringen lave et nyt jobfradrag på 4.500 kroner målrettet de laveste arbejdsindkomster. Der skal også indføres et socialt frikort, så udsatte borgere kan tjene et ekstra beløb skattefrit.

  • Derudover har regeringen foreslået, at de allerede vedtagede topskattelettelser skal træde i kraft tidligere end planlagt. Grænsen ligger i dag ved 479.600 kroner, men skal nu ifølge regeringen hæves til 510.000 kroner.

  • Med i udspillet er også et nyt skattefradrag for pensionsindbetalinger, der skal gøre det mere attraktivt at spare op til egen pension.