Folkeskolen skal ikke kun anerkende de elever, der er bogligt stærke.
Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti, der kræver, at de praktiske fag skal vægte langt højere end i dag.
Derfor foreslår partiet blandt andet, at håndværk og design-faget skal gøres til et obligatorisk fag frem til og med 8. klasse.
Som det er i dag, slutter de praktiske fag for de fleste elevers vedkommende efter 6. klasse.
- Vi vil gerne have, at også de praktiske fag får plads i udskolingen. Det er vigtigt, at vi tager hensyn til de elever, der lærer på den praktiske måde, og at vi får flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse, siger folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen (DF).
Dansk Folkeparti foreslår desuden, at det obligatoriske håndværk og design-fag skal afsluttes med en prøve, som eleverne får karakter for.
Ifølge Alex Ahrendtsen vil det være med til at give de praktiske fag mere prestige og anerkendelse.
- Vi ved, at det er mor derhjemme, der siger, at den unge skal på gymnasiet. Og folkeskolelærerne har nok også i højere grad anbefalet eleverne gymnasiet. Den tendens skal vi have vendt, siger han.
S, SF og R går med lignende tanker
At de praktisk fag i fremtiden skal på skoleskemaet for de ældste elever, er der bred enighed om blandt Folketingets partier.
- Skolen er blevet for akademiseret. Der er for mange bøger og mærkelige begreber, og vi mangler den praktiske dannelse, siger erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye (S).
Socialdemokratiet er, sammen SF og Radikale Venstre, selv tidligere kommet en række forslag, der skal få flere unge til at vælge erhvervsskolerne.
Blandt andet foreslår partierne, at elever i 8. og 9. klasse skal have obligatoriske praktiske valgfag.
Og Socialdemokratiet ser også gerne, ligesom Dansk Folkeparti, at eleverne skal have karakterer i håndværksfagene. Det vil give en større anerkendelse af de praktisk dygtige elever, lyder det fra Mattias Tesfaye:
- Det er et problem, at mange af de unge, der har kloge hænder, forlader folkeskolen med en opfattelse af, at de er dumme. Og først senere finder de ud af, at de ting, de er gode til, faktisk er meget efterspurgt på arbejdsmarkedet.
Hvad er det så for nogle fag, eleverne ikke skal have, hvis det her opprioriteres i de store klasser?
- Vi har ikke lagt os fast på nogle bestemte fag. Men det er klart, at når vi kan se, at man i nogle af sprogfagene bruger rigtig mange timer, så kan vi godt undre os over, at man ikke har plads til en eneste obligatorisk time til de praktiske fag, siger Mattias Tesfaye.
Heller ikke Dansk Folkeparti har ikke lagt sig endeligt fast på, hvordan design og håndværk-faget skal indgå i skoleskemaet.
Men Alex Ahrendtsen peger på, at der skabes plads på mellemtrinnet ved at lægge tysktimerne op i udskolingen.
Så der er ikke nogle af de øvrige fag, der kommer til at bøde?
- Nej, det er ikke meningen. Men det bliver en kabale, og vi må se, om vi kan få den til at gå op. Vi foreslår også, at vi kigger på de understøttende undervisningstimer, som er ekstremt svære for skolerne at håndtere, siger Alex Ahrendtsen.
Undervisningminister: Nu skal vi i forhandlingslokalet
Det er undervisningsminister Merete Riisager (LA), der har bedt partierne komme med deres bud på, hvordan en opgradering af de praktiske fag kan se ud.
Regeringen har nemlig en målsætning om, at 25 procent af folkeskolens afgangselever i 2020 skal vælge en erhvervsskole.
Og ifølge Merete Riisager er forslaget fra Dansk Folkeparti spændende:
- Det vil være helt strukturel ændring, der anerkender et håndværksfag og også indfører karakterer, så det synes jeg lyder spændende, siger hun.
Nu skal partierne sammen nå frem til, hvordan modellen skal se ud, lyder det fra undervisningsministeren.
Hun håber på, at forhandlingerne kan falde på plads i løbet af foråret.
- Der er mange veje, der fører til Rom. Men det, der ligger helt fast, er, at vi skal have en bedre repræsentation af håndværksfagene i udskolingen, siger Merete Riisager.