Dårlig studievejledning betød, at 23-årige Josefine Bach ikke søgte ind på frisørskolen efter folkeskolen.
- Jeg fik ikke ret meget information om studiet fra min studievejleder, men i stedet mere om HG og handelsskolen og gymnasiet. Og så fik jeg at vide, at det var meget svært at finde en elevplads, så jeg kunne lige så godt droppe det, fortæller hun.
Frisørfaget mangler lige nu nye hænder. Sidste år blev 250 færdiguddannet fra landets frisørskoler, mens forventningen lå på omkring 500.
Josefine Bach fortæller, at hun på grund af den vejledning, hun fik, begyndte på HG efter folkeskolen. Hun droppede dog senere ud af studiet for at forfølge sin drøm og starte på frisørskolen - tre år forsinket.
Nu går hun på andet år på frisørskolen.
- Jeg kunne jo være startet for fire år siden og være færdig nu, så jeg er lidt træt af det, siger hun.
Frisørfaglærer på Tradium i Randers, Hanne Poulsen, genkender problemet med for dårlig vejledning om faget.
- Jeg synes godt, folkeskolerne kunne sælge uddannelserne bedre. Jeg føler, at de mangler lidt viden omkring håndværksfagene, siger hun.
Det er uheldigt, mener hun.
- Vi har stadig et lidt negativt omdømme omkring håndværksfagene. Det er, som om man gerne vil have, at alle de unge mennesker skal have de akademiske fag, hvor vi godt kunne ønske os nogle flere håndværkere.
Erhvervsuddannelsesordfører: Mere brobygning
Også erhvervsuddannelsesordfører for Socialdemokratiet Mattias Tesfaye mener, at der generelt mangler information om erhvervsuddannelser, og at der er en samfundstendens til at vægte andre uddannelser højere.
Han har selv gået på mureruddannelse i Viby.
- Det resulterer i, at vi får uddannet for mange, synes jeg, middelmådige akademikere. Folk, som måske nok består eksamenerne, men som aldrig bliver rigtig dygtige, men som til gengæld har gode praktiske evner, men som aldrig bliver udviklet og udfordret, siger han.
Han mener, at der en samfundstendens til at vægte andre uddannelser højere.
- Det er ikke kun studievejlernes skyld.Der er en generelt tendens i det danske samfund til at jo mere boglig uddannelse jo bedre, siger han.
Det er et problem, mener han.
- Det er bedre at være en dygtig frisør end en dårlig filosof.
En af løsningerne er mere fokus på brobygning mellem folkeskolen og ungdomsuddannelser, så eleverne har et bedre grundlag til at træffe en beslutning om deres fremtidige uddannelse.
- Det bør jo være en fuldstændig integreret del af de sidste år på folkeskolen, at man kommer ud og besøger en masse ungdomsuddannelser – både gymnasier, frisørskoler, murerskoler, handelsgymnasier.