Færre unge vælger en erhvervsskole

De unge fravælger erhvervsskoler over hele landet. Det viser en analyse.

Undervisningsminister Mere Riisager (Liberal Alliance) vil have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Arkivfoto. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Regeringen har et mål om, at 25 procent af folkeskolens afgangselever skal vælge en erhvervsskole i 2020.

Der var 61 kommuner, som opfyldte regeringens mål i 2009. Men i 2017 var det tal faldet til 19 kommuner.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det skriver Jyllands-Posten.

Minister vil have flere unge på erhvervsskoler

Mie Dalskov Pihl er chefanalytiker i AE. Hun siger, at det er over hele landet, at mange unge fravælger erhvervsskolen.

- Hvis det nu bare var i nogle få kommuner, at tallet faldt drastisk, havde det været én sag. Men vi ser en massiv tilbagegang spredt geografisk, siger hun.

Merete Riisager (Liberal Alliance) er undervisningsminister. Hun er klar med nogle tiltag, som skal få flere unge til at vælge en erhvervsskole.

/ritzau/