DF erkender blankt sin egen rolle: 'Vi har ikke passet godt nok på Danmarks havmiljø'

Dansk Folkeparti er måske ikke kendt for at have Folketingets grønneste partiprogram, men havets problemer er også DF's fejl, siger Messerschmidt.

Morten Messerschmidt er klar til at skærpe kravene over for landmændene, hvis det kan forbedre det danske havmiljø. (Foto: © Thomas Traasdahl, Ritzau Scanpix)

Præcisering 26.06.24: Formulering omkring landbrugsaftalens frivillighed er præciseret.

Havmiljøet har taget skade, og det har Dansk Folkeparti også et ansvar for.

- Vi har ikke passet godt nok på Danmarks havmiljø, siger Morten Messerschmidt (DF) i gårsdagens Debatten, der traditionen tro blev sendt direkte fra Folkemødet i Allinge.

I partidebatten erkender formanden, at den landbrugsaftale, der blev indgået i 2015 med Lars Løkke Rasmussen siddende som statsminister i en ren Venstre-regering, ikke har gavnet de danske fjorde, søer og åer.

Aftalen tillod blandt andet landmænd at bruge mere kvælstof på deres marker, ligesom landmændene kunne modtage økonomisk kompensation for at mindske deres udledninger til vandmiljøet - men målet var i høj grad afhængigt af landmændenes frivillige indsats.

Til trods for flere eksperter dengang var ude med riven og advarsler om, at aftalen ville skade havmiljøet, støttede Dansk Folkeparti alligevel den daværende regering og underskrev aftalen sammen med Konservative og Liberal Alliance.

Vil stille hårdere krav til landbruget

Siden er det kun gået én vej for det danske havmiljø.

Billedserier af grumsede fjorde uden synderlige tegn på liv har vakt alt fra politiske frustrationer til demonstrationer, hvor flere hundrede mennesker deltog i begravelsen af Vejle Fjord.

For havet er ikke længere skønt, som de ellers synger om i Disney-udgaven af Den Lille Havfrue.

Det er ikke længere et kønt syn, danske fiskere møder, når de hiver nettet ind på dækket af kutterne. Og for blot en måned siden måtte to bornholmske fiskeriforeninger nedlægge sig selv efter 141 år, fordi iltsvindet i Østersøen er blevet for stort og torskene for tynde.

Derfor mener Morten Messerschmidt, at vi godt kan stille hårdere krav til landbruget, når det gælder at passe på vores åer og søer.

- Det synes jeg, det er et helt relevant sted at stramme. Altså kan vi stille nogle strammere krav til landbruget, om hvordan de sviner vores havmiljø, åer og søer, siger han i Debatten.

Ålegræs er gemmested for fiskeyngel og levested for smådyr, der er fødekilder for fisk. Her kæmper et enkelt strå for livet i Roskilde Fjord i 2023. Fjorden blev hårdt ramt af det værste iltsvind i Danmark i 20 år. (Foto: © Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix)

Han peger selv på, at et sted at starte for politikerne er at skærpe kravene til landmændene, om hvor meget der må udledes fra markerne, og hvor meget kvælstof, der må være i landmændenes blandinger.

Selv om Dansk Folkeparti ikke er kendt for at have Folketingets grønneste partiprogram på plakaten, mener formanden alligevel, at havmiljøet er et vigtigt område at bakke op om.

- Det er ikke bare et eller andet fantasimål, som ikke betyder noget for kloden. Det er noget, der helt konkret betyder noget for fiskeriet, for vores turisme og for de mennesker, der har mulighed for at opleve vores rene natur, siger han.

Klar til at samarbejde med Konservative om klima

Det var ikke kun omkring havmiljøet, at DF skruede op for deres klimaambitioner.

Under debatten kom det også frem, at Dansk Folkeparti var villig til at gå i regering med de mere klimabevidste Konservative - på én betingelse.

- Får jeg min udlændinge- og ældrepolitik, kan Mona få sin klimapolitik, lyder det fra Morten Messerschmidt.

Et forslag, der endte i et håndtryk med formanden for Konservative, Mona Juul:

Se hvad partiformænd og fremtrædende politikere mener om op og nedturene omkring det afsluttede EU-valg, og hvilket parti der kræver, at Mette Frederiksen udskriver valg, i torsdagens udgave af Debatten, der blev sendt direkte fra Bornholm på Folkemødet:

Debatten: Partilederdebat fra Folkemødet