Det lyder ikke rart, når en af landets førende eksperter i havmiljø sammenligner de danske fjorde med en storrygende alkoholiker i fare for et livstruende hjertestop.
Men sådan ser virkeligheden desværre ud, ifølge Stiig Markager, der er professor ved institiut for Ecoscience ved Århus Universitet.
Efter 26 års forskning i havene omkring Danmark er hans syn på vores kystnære havmiljø lidt mindre festligt, end man kunne have håbet.
Det er faktisk en smule uhyggeligt.
- De danske fjorde er som en krop, der storryger og drikker. Om de får et hjertestop afhænger af, om sommeren bliver varm og vindstille eller ej, siger han.
Døde fjorde og et uhyggeligt fænomen
Det, Stiig Markager beskriver som et hjertestop, har også et andet navn: ekstremt iltsvind - et fænomen, der har hjemsøgt og ødelagt de danske farvande igen og igen gennem årtier.
Måske husker du de her nedslående fotografier, der blev knipset på bunden af gispende fjorde rundt omkring i Danmark sidste sommer.
Billederne dokumenterer det værste iltsvind i Danmark i 20 år, ifølge Århus Universitet.
Som du kan se, kan iltsvind forvandle havbunde til golde ørkener blottet for liv.
I stedet for fisk og planter er fjordenes havbunde fulde af svovlstinkende slam og fedtemøg. Slammet er årtiers algevækst, som nu dækker bunden som et lag af iltforbrugende mudder.
Fedtemøget er det, der ligner en vattet belægning, som overvokser alt planteliv og kvæler det.
En af de havplanter, som fedtemøg dræber, er ålegræs. Og når ålegræs dør, sætter det dødelige ringe i vandet.
Det spiller nemlig en nødvendig rolle for mange havmiljøers biodiversitet.
Fut i fedtemøget
I øjeblikket har fedtemøg igen vokseværk i de danske have.
Det stortrives nemlig i det varmere vejr, hvor det vokser med turbofart hjulpet på vej af det kvælstof, som bliver udledt i havet af især landbruget.
Og det er ikke gode nyheder for havmiljøet.
Faktisk er der en reel risiko for, at iltsvindet bliver endnu værre i år, end det var sidste år, ifølge havmiljøforsker Stiig Markager.
- Vi må forvente et rigtig dårligt havmiljø til sommer. Fedtemøg er allerede meget udbredt på havbundene. Der er rapporter om ekstremt stor algevækst i vandsøjlen. Og når algerne dør og falder ned på havbunden, så begynder iltsvindet. Iltkoncentrationen vil falde fra nu af og så gennem hele sommeren,'' siger han.
Her på kortet, kan du se, hvor iltsvindet var værst i Danmark i 2023.
Det er de samme områder, der er i risikozonen for iltsvind igen i år, ifølge Stiig Markager.
Solrig sommerdrøm = mareridt for havmiljøet
Grunden til at en solrig sommer for os mennesker kan blive et mareridt for havmiljøet, er, at varmt og vindstille vejr øger risikoen for iltsvind.
Varmt havvand indeholder nemlig mindre ilt end koldt havvand. Derfor kan havets planter og dyr få et større behov for vind i de varmere måneder.
Vinden hjælper nemlig med at piske det friske, iltrige overfladevand ned i vandsøjlen, hvor det blander sig med det mere iltfattige vand på bunden.
Men det sker bare ikke, hvis der er vindstille.
Udebliver blæsevejret totalt, mens vandtemperaturen stiger, så kan det faktisk gå hen og blive katastrofalt for havmiljøet i Danmark, ifølge havmiljøforsker, Stiig Markager.
- En god sommer for danskerne kan blive en frygtelig sommer for de indre danske farvande. Da Mariager Fjord døde i 1997, var det efter tre uger med 30 grader. Og får vi en sommer med sådan vejr, så kan iltsvindet i Danmark blive værre end nogensinde, siger han.
Fisk der stinker af rådne æg
Og det er ikke kun i de kystnære danske farvande, at der problemer med iltsvind.
Øst for Bornholm i Østersøen er iltsvindet i dag ti gange større, end det var for 100 år siden.
I klippet her fra DR's nye klimaprogram, Jorden Kalder, kan du se, hvordan fisk, der bliver hevet op fra havbunden, lugter råddent på grund af iltsvind.
Regnvejr og iltsvind
Der er også ekstra risiko for voldsomt iltsvind i de danske have til sommer, fordi det har regnet så meget i 2023 og i begyndelsen af 2024.
- Store mængder regn er guf for iltsvind. Det er regn, der bringer kvælstof fra jord til hav. Og vi har haft så meget nedbør sidste år, at vi forventer, at cirka 72.000 ton kvælstof ender i havet i år. Det er voldsomt meget over normalen, som er omkring 58.000 ton om året. Der er altså en ekstra stor fare for iltsvind i år, siger Stiig Markager og fortsætter:
- Vores udledning af kvælstof skal faktisk skrues helt ned til 38.000 ton om året, hvis vi vil sikre os gode tilstande i de danske farvande.
Kvælstof kvæler havet
Det er landbruget, der udleder størstedelen af det kvælstof, der påvirker havmiljøet negativt i Danmark.
Ifølge Miljøstyrelsen er landbruget ansvarlig for omkring 70 procent af kvælstofudledningen.
20 procent stammer fra naturlige kilder, mens de sidste 10 procent er fra spildevand og fiskeopdræt.
Skal kvælstofudledningen mindskes, så er den eneste vej at få landbruget til at reducere sin udledning, ifølge havmiljøforsker Stiig Markager.
- Reelt er landbrugets tab af kvælstof det eneste, vi kan gøre noget ved. De andre kilder har vi allerede stort set reduceret så meget, som det er teknisk muligt, siger han.
Og det gør indtryk på landbrugets brancheorganisation, Landbrug & Fødevarer, at det især er landbrugets udledning af kvælstof, der påvirker havmiljøet negativt.
Det fortæller organisationens miljødirektør, Anders Panum.
- Der er ikke nogen tvivl om, at vi i landbruget har et stort medansvar for vores havmiljøs tilstand. Men det er også vigtigt at forholde sig til, at det ikke kun er dansk landbrug, der er årsag til forurening. I mange vandområder, hvor vi ser algevækst, er det på grund af kvælstof, der kommer fra vores nabolande. Så det er et internationalt problem, der kræver internationale løsninger, siger han.
Flere penge til havmiljøet
Udledningen af kvælstof i Danmark er ikke blevet reduceret i mere end et årti, ifølge Miljøministeriet.
Men det skal ændre sig i fremtiden.
Mijøminister Magnus Heunicke (S) har lovet, at der skal ske en reduktion på omkring 18.000 ton om året - så det kvælstof, der ryger ud i havene, mindskes fra 56.000 ton om året til 38.000 ton om året - men præcis hvordan det skal ske, står ikke helt klart endnu.
Regeringen og partierne bag 2024-finansloven har afsat 405 millioner kroner til en akutpakke, der skal forbedre havmiljøet.
Alligevel tyder intet på, at Danmark når at leve op til EU's krav om et godt havmiljø inden 2027 - det har rapporter lavet af både danske og uafhængige internationale forskere slået fast.
Flere partier har dog netop fremlagt en ny plan for, hvordan penge fra en grøn fond finansieret af skattekroner skal bruges til at hjælpe den grønne omstilling på vej i Danmark.
To milliarder kroner skal gå til at forbedre vandmiljøet i Danmark frem mod 2030.
Ødelagt for vores generation
Men uagtet regeringens grønnere fremtidsplaner, kan der altså alligevel være udsigt til endnu en sommer med voldsomt iltsvind i de danske farvande.
Og jo varmere vejret bliver, jo større bliver risikoen for, at det livskvælende havbundsfænomen eskalere.
- Men vi skal også huske, at havet er robust. Det kan rejse sig igen, hvis vi holder op med at presse det så meget. Det er ikke ødelagt for evigt. Det er bare ødelagt for vores generation. For sådan som det ser ud nu - hvor mange fjorde er lige så døde kirkegårde - vil det tage mindst 20-30 år at genoprette et sundt havmiljø.
Heldigvis for havet, kan det stadig nå at blive en kold, blæsende sommer i Danmark.
Du kan komme helt tæt på de problemer, der har ramt havmiljøet og fiskebestandene i DR's nye klimaprogram, Jorden Kalder. Du kan streame det nu på DRTV.