Senest 1. januar 2020 skal Danmark oprette et helt nyt og selvstændigt dansk postvæsen. Sådan lyder det nu fra Dansk Folkeparti op til de kommende politiske forhandlinger om et nyt postforlig.
- Vi skal indgive en skilsmissebegæring overfor svenskerne, så vi igen får postvæsenet hjem på danske hænder, siger Dansk Folkepartis postordfører Henrik Brodersen.
Siden det statslige selskab Postnord blev stiftet i 2009 som en fusion af det danske Post Danmark og det svenske Posten AB har den danske regering ejet 40 procent af Postnord, mens den svenske regering sidder på de resterende 60 procent af aktierne. Ifølge Dansk Folkeparti har svenskerne alt for stort fokus på, hvad der er godt for Sverige. Og samtidig er servicen for danskerne blevet gradvist dårligere, mener partiet.
- Jeg føler, at vi har mindre og mindre indflydelse på, hvordan man driver postvæsen i Danmark. Vi er nødt til at se på det her med helt nye øjnene. For at vi kan få et driftssikkert postvæsen igen, så må vi have det hjem. Det kommer så til at koste nogle penge, og det må vi bare tage på vores kappe, siger Henrik Brodersen.
Professor forudser stor regning til danskerne
Men ifølge professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, vil det være et samfundsøkonomisk selvmål at trække Danmark ud af Postnord. Man kommer til at miste nogle af de synergier, som der er ved at have et fælles nordisk selskab, påpeger han. Og tilføjer, at det også vil koste mange penge at skille Postnord ad.
- Det vil være en voldsom fordyrelse, som betyder spild af samfundsmæssige ressourcer. De penge vil man enten skulle vælte over på brevpriserne eller også skal staten give tilskud. Det vil være de danske skatteborgere, der kommer til at betale, siger Per Nikolaj Bukh.
Professoren vurderer at regningen for at trække Danmark ud af Postnord vil løbe op i flere hundrede millioner kroner.
- Og der vil også ske et stort værditab. Danmark vil stå i en rigtig vanskelig forhandlingssituation i forhold til hvor mange penge svenskerne er villige til at give som betaling for, at de får lov at overtage de svenske ejendomme, siger Per Nikolaj Bukh, der har svært ved at se økonomiske fordele ved at have et rent danskejet postselskab.
Professoren mener heller ikke, at der er belæg for at mene, at danske interesser bliver tromlet i Postnord.
Har ikke regnet på forslaget
Dansk Folkeparti har ikke regnet på, hvad det vil koste at oprette et helt nyt postvæsen i Danmark - og om det vil fordyre postdriften at sige farvel til de stordriftsfordele, der er forbundet med at være en del af Postnord.
- Det må vi have regnet efter. Når vi lavet et nyt postforlig skal vi jo blive enige om, hvad serviceniveauet skal være, og hvad det skal koste at sende for eksempel et brev. Den margin, der så er tilbage, må vi på en eller anden måde finde penge til på finansloven. Men når skilsmissen er gået igennem, så får vi 40 procent af værdien i Postnord, og det kan vi efter min overbevisning godt drive postvæsen for de første to-tre år, siger Henrik Brodersen.
Ifølge Dansk Folkeparti er postomdeling en så grundlæggende del af et lands infrastruktur, at det er afgørende, at Danmark selv bestemmer.
- Det er en infrastruktur, som vi uden held har haft deponeret i Sverige i snart 10 år. Vi har kommunikeret gennem breve i 400 år i Danmark, og det skal vi fortsat kunne. Derfor må vi betale for at have et postvæsen lige som vi betaler for veje, Forsvaret, togskinner og alt muligt andet i samfundet. De penge må vi finde på finansloven, fastslår Henrik Brodersen.
Men hvor skal pengene præcis tages fra?
- Det er jo ikke flere penge, end der er, så de skal jo tages fra andre steder indenfor infrastrukturområdet.
Men skal pengene tages fra eksempelvis den kollektive trafik eller fra vejbyggeri?
- Det bliver jo en forhandling, siger DF-postordføreren.
Fåmælt minister
Transportminister Ole Birk Olesen (LA) afviser at stille op til interview om støttepartiets udmelding. I et kort skriftligt svar udtaler han:
- Jeg udtaler mig ikke om konkrete forhandlinger, men jeg noterer mig Dansk Folkepartis forslag, og jeg ser frem til at drøfte forslaget med dem ved de kommende forhandlinger.
Heller ikke Postnords danske ledelse ønsker at udtale sig om forslaget. Hverken transportministeren eller Postnord ønsker at give et bud på, hvad det vil koste at trække Danmark ud af Postnord.
Det er ellers kun et år siden, at Dansk Folkeparti selv var med i en politisk aftale, hvor den danske stats spyttede 1,5 milliarder kroner ind i Postnord med en forventning om, at virksomheden skulle kunne klare sig selv på markedsvilkår.
Hvordan giver det så mening, at I allerede siger nu, at Danmark bør trække sig ud af Postnord?
- Vi har dengang nødt til at få styr på det med at tjenestemændene kunne få de aftrædelsesordninger, som vi nu engang havde lavet aftaler med dem om. Men det ændrer ikke på, at ægteskabet med svenskerne ikke har været lykkeligt, fastslår Henrik Brodersen.
Siden årtusindeskiftet er brevmængden i Danmark faldet med over 80 procent.