Regeringens beslutning om at sænke flygtninges integrationsydelse til SU-niveau, får hårde ord med på vejen af Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Andreas Kamm. Han mener, at det strider imod de internationale regler på området:
- I udgangspunktet synes jeg ikke, det er fair at sidestille flygtninge med SU-modtagere, og det strider også imod flygtningekonventionen, der siger, at flygtninge skal oppebære samme sociale ydelser som dem menige borgere i landet får, lyder det fra generalsekretæren.
Han mener derfor, at flygtninge som minimum bør få del i nogle af de goder, som SU-modtagere i dag nyder godt af. Herunder et fribeløb som SU-modtagere i dag kan gøre brug af. Princippet bag fribeløbet er, at SU-modtagere kan tjene penge uden at blive trukket i deres SU.
-Når man nu nedsætter ydelsen til SU-niveau, må man være konsekvent. Derfor bør flygtninge ikke blive trukket i deres ydelse, hvis de kommer ind på arbejdsmarkedet og tjener penge. Det er et ønske, der også flugter med regeringens ambition om at få flere i arbejde.
Andreas Kamms forslag støttes blandt andet af SF. Her mener fungerende politisk ordfører, Jonas Dahl, at asylansøgere skal have mulighed for at have et arbejde ved siden af, da det er godt for integrationen.
Effekten af asylaftale er tvivlsom Dansk Flygtningehjælp kritiserede allerede de bebudede asylstramninger i valgkampen, og generalsekretær Andreas Kamm er derfor ikke overrasket over de fremlagte punkter. Han stiller sig dog tvivlende over for, om færre asylansøgere vil søge mod Danmark:
- Der er ikke noget ved forslaget, der overrasker mig, men ingen kan svare på, om det vil have en effekt at nedsætte ydelserne, for forholdene for flygtninge er stadig bedre i Danmark, end de er i Italien, Grækenland og Bulgarien. Det er alle lande, hvor der overhovedet ikke gives nogen ydelser, siger Andreas Kamm og tilføjer:
- Men historien om Danmark kan jo blive så grum, at det kan få en effekt.
Han understreger, at asyltilstrømningen til Danmark ikke har varieret nævneværdigt sammenlignet med resten af de europæiske lande, og det indikerer, at flygtninge ikke lader størrelsen af ydelserne være afgørende, når de søger asyl, mener Andreas Kamm.
Udover at sænke integrationsydelsen, lægger regeringens forslag også op til, at optjeningsprincippet genindføres for flygtninges modtagelse af børnecheck, børnetilskud og folkepension.
De udlændinge, der lærer dansk belønnes dog med et kontant tillæg, når de har bestået en prøve i Dansk 2.
Radikale: Småligheden hersker
De Radikales politiske leder Morten Østergaard tager skarpt afstand fra den forestående asylaftale. Han tror "ikke et sekund" på, at det får nogen effekt:
- Det er umådelig trist, at blå blok bilder sig selv og danskerne ind, at det der driver mennesker i nød og på flugt fra ISIL's(Islamisk Stat,red.) terror, det er et spørgsmål om offentlige ydelser i Danmark. Det, der driver folk til Danmark, er, at vi er et retssamfund med menneskerettigheder, siger han.
Morten Østergaard mener, at den første uge med en Venstre-ledet regering varsler en ny politisk stil, som bekymrer ham:
- Som forudset åbenbarer det sig nu, at V-regeringen lader småligheden dominerer. Vi får med en bolig-jobordning hjælp til at betale vores håndværkerregning, og så kan de fattige og flygtningene ellers få lov til at betale. Det er mistrøstigt. Flygtninge, der kommer til Danmark ønsker et arbejde. De kigger ikke på nogen velfærdscheck, lyder det fra den radikale leder.
Lovforslaget ventes at blive fremsat i Folketinget på fredag, og samme dag vil det blive førstebehandlet.