Nationale ændringer i for eksempel opholdstilladelsesregler har ikke den store betydning for flygtninge.
Sådan lyder dommen over Venstres asyludspil, hvor formand Lars Løkke Rasmussen blandt andet lovede, at der med Venstre ved roret ville komme komme færre flygtninge til Danmark.
Men postdoc Martin Lemberg-Pedersen fra Centre for Advanced Migration Studies på Københavns Universitet mener ikke, at tilstrømningen af asylansøgere kan styres fra Danmark:
- Vi ved, at årsagerne til, at asylansøgere vælger Danmark frem for andre lande, er meget tilfældige og meget spredte. Men det, der synes at være mest gennemgående, er, at sociale netværk er noget, der kan tiltrække folk fremfor velfærdsydelser, siger han.
Venstre vil ramme flygtninge økonomisk
I Venstres udspil fremgår det, at partiet er bekymret for antallet af flygtninge, der kommer til Danmark.
- Vi kan se på tallene, at hvis vi ikke gør noget, vil vi få en massiv tilstrømning efter sommeren, siger Venstres formand Lars Løkke Rasmussen.
Venstre vil blandt andet sikre, at ingen nytilkomne flygtninge eller familliesammenførte skal kunne modtage kontanthjælp.
De skal i stedet modtage en integrationsydelse på niveau med SU. Desuden vil Venstre genindføre optjeningsprincippet for børnechecken og folkepension for flygtninge.
Ikke tradition for ydelser
Ifølge Martin Lemberg-Pedersen er der ikke meget forskning i, hvorfor asylansøgere vælger et land frem for et andet.
Men britiske undersøgelser tyder på, at først og fremmest sociale netværk – altså om en asylansøger i forvejen kender nogen, der har fået asyl i et land – spiller en rolle.
- I mange lande, hvor flygtningene kommer fra, er der ikke tradition for velfærdsydelser, og derfor er de vant til at skulle bruge sociale netværk til at få jobs og social sikkerhed. Det mind-set tager de med, når de rejser ud, siger han.
Havde nationale forhold en betydning for flygtninges valg af destination, ville det kræve, at flygtninge var i stand til at undersøge, sammenligne og holde sig opdateret på ændringer i de forskelliges landes love og systemer, og det vurderer Martin Lemberg-Pedersen ikke, at de er.
- Vi skal huske, at rigtige mange flygtninge jo flygter fra noget og ikke til noget, siger han.
Frontex: Ydelser betyder noget
Billedet er dog ikke helt så entydigt, hvis man læser den årlige rapport fra Frontex. Her gør EU's enhed for grænsekontrol blandt andet status over antallet af migranter, der satte kursen mod EU i 2014.
I rapporten fremgår det, at EU i 2014 oplevede et rekord-antal illegale migranter, som krydsede EU's grænser.
Mange af migranterne var syrere, der flygtede fra borgerkrigen og søgte asyl i EU, skriver Frontex.
I samme rapport forklarer Frontex, at mange af de syriske asylansøgere ikke søger asyl i det første land, de kommer til. I stedet søger de asyl i andre lande. Det er der flere forskellige grunde til skriver Frontex.
En af dem er, at syrerne søger asyl i de lande, hvor de forventer, de kan få mere attraktive ydelser.
Hasteindkaldelse til stramninger
Hos Venstre forventer Lars Løkke Rasmussen at kunne nedbringe antallet af flygtninge, der søger mod Danmark, ved blandt andet at gennemføre de stramninger, som partiet i dag fremlagde.
Hvis Venstre efter valget kommer til at lede en ny regering, vil Lars Løkke Rasmussen derfor indkalde Folketinget for at få hastebehandlet flere lovforslag, der alle skal medføre stramninger af den nuværende asyllovgivning.
Det skal sikre, at tre elementer fra partiets asylreform bliver indført straks.