Asylstramninger vedtaget efter heftig debat: 'Vammel nationalisme' og 'grotesk diskussion'

Efter flere måneder med debat, kritik, politiske skilsmisser og fordømmelser fra udlandet er der nu ingen vej tilbage.

Venstre-regeringens lovforslag L87, som indeholder en lang række stramninger på asylområdet, er vedtaget i Folketinget og træder efter planen i kraft i næste uge, når Dronning Margrethe har sat sin signatur på loven, og den er bekendtgjort i Lovtidende.

Det står klart, efter at et flertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance og Socialdemokraterne – med undtagelse af tre folketingsmedlemmer – her til eftermiddag stemte asylstramningerne igennem i folketingssalen.

Det gik dog ikke stille af sig under dagens tredje og sidste behandling af lovforslaget L87.

Ellemann: Vi tager ikke smykker

Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, rettede i sin ordførertale hård kritik mod de partier i Folketinget, der stemte imod lovpakken.

- Jeg kan ikke lade være med at hæfte mig ved, at nogle partier har haft en for mig helt uforståelig og i bedste fald snæversynet og kortsigtet interesse i at italesætte det her forslag på en måde, som ikke er rimelig, og som er meget langt fra virkeligheden. Det har været med til at forplumre debatten, og det har været med til at skade Danmarks omdømme i udlandet, sagde han på Folketingets talerstol.

Jakob Ellemann-Jensen henviste formodentlig til udenlandske mediers ganske omfattende dækning af lovpakken og sammenligningerne med nazisterne, der konfiskerede jødernes værdigenstande.

Den politiske ordfører forsvarede midt i januar lovforslaget om smykkerne på den amerikanske tv-station CNN og slog dengang fast, at regeringen ikke ønsker at tage smykker fra asylansøgere.

Den udtalelse forsøgte Alternativets René Gade at bore i, og det fik Jakob Ellemann-Jensen til at kalde hele diskussionen om det såkaldte smykkeforslag "grotesk" og "uanstændig":

- Nej. Vi vil ikke tage smykker fra folk, for smykker har i deres natur affektionsværdi. Så kan vi komme med en lang, formentlig kedelig og meget, meget teoretisk situation, hvor vi kan opregne groteske eksempler, hvor loven alligevel åbner mulighed for det. Ja, hvis det er et smykke, som er en handelsvare. Ikke et smykke, der er personlig ejendom. Det er en grotesk diskussion, og jeg synes, den er uanstændig, sagde V-ordføreren.

S: Stramninger får negative konsekvenser

Socialdemokraterne stemte - med undtagelse af tre folketingsmedlemmer - for L87, men måtte lægge ryg til en byge af kritik fra de andre partier i rød blok - særligt af forslaget, der betyder, at flygtninge med den såkaldte "midlertidige beskyttelsesstatus" skal vente i tre år – mod tidligere et år – på at få familiesammenført mand, hustru eller børn til Danmark.

Enhedslistens Pelle Dragsted stillede spørgsmålstegn ved integrationsordfører Dan Jørgensens (S) ordførertale, hvori han understregede, at Danmark fortsat hjælper mennesker på flugt fra krig og undertrykkelse.

- Det, man gør med det her lovforslag, som handler om familiesammenføring, er præcis det modsatte, sagde Pelle Dragsted, hvis partifælle Henning Hyllested under debatten beskyldte Socialdemokraterne for at stå bag "vammel nationalisme", fordi han mente, at forslaget kun handler om at beskytte Danmark og ikke handler om at finde internationale løsninger.

Dan Jørgensen medgav i sit svar, at forslaget om familiesammenføring er "en af de sværeste beslutninger at træffe".

- Det får negative konsekvenser for nogle rigtige mennesker, og det synes jeg heller ikke er sjovt, men vi gør det, fordi vi faktisk tror, det virker. Alternativet er, at vi fortsætter med at være blandt de mest attraktive lande i Europa, og så ender vi som Sverige, lød det fra Dan Jørgensen.

Støjberg: Vi går til kanten

Regeringen har gjort det klart, at den er villig til at løbe det, integrationsminister Inger Støjberg (V) har kaldt en "proces-risiko", når det drejer sig om at begrænse retten til familiesammenføring.

Hun har dog aldrig villet svare på, hvad der helt præcist ligger i det begreb.

På Folketingets talerstol slog hun dog endnu engang fast, at lovforslaget om familiesammenføring "går til kanten".

- Vi havde aldrig lagt forslaget frem, hvis vi ikke regnede med, at det ville overholde konventionerne, men vi er klar over, at vi bevæger os hen til kanten, lød det fra Inger Støjberg.

Institut for Menneskerettigheder er dog overbevist om, at tre års ventetid på familiesammenføring er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og har opfordret regeringen til at droppe forslaget.

Sagsbehandling udskydes

Selvom loven formelt først træder i kraft i næste uge, vil den del af stramningerne, der omhandler familiesammenføring, også gælde for de flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus, som siden 1. marts sidste år har søgt om familiesammenføring.

https://twitter.com/AndersLadekarl/status/692015843287420929

Det skyldes, at de pågældende flygtninge hidtil har kunnet søge om familiesammenføring efter et år.

Men det år er først gået til marts, så ingen har i princippet fået deres ansøgning behandlet endnu, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til DR Nyheder.

Der kan dog være enkelte sager, hvor særlige omstændigheder har gjort, at en ansøgning er færdigbehandlet.

Sagsbehandlingen udskydes derfor til 2018, selvom man har søgt om familiesammenføring inden dagens vedtagelse af asylloven.

Flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus udgør cirka 20 procent af alle flygtninge i Danmark.

Få overblikket over de forskellige stramninger i L87 her: