Regeringens finanslovsudspil er nu præsenteret, og der vil i de kommende år blive delt millioner af kroner ud til udsatte børn, ensomme ældre og kystsikring - for bare at nævne nogle af elementerne.
Nu begynder så et forhandlingsforløb med regeringen på den ene side og Dansk Folkeparti på den anden side.
DR Nyheders politiske korrespondent, Uffe Tang, fortæller her om tre ting, vi allerede nu ved om de kommende finanslovsforhandlinger.
1: Lempet arveafgift lagt død
Det har længe været en mærkesag for Liberal Alliance og De Konservative at få lempet på arveafgiften for private - personarveafgiften.
Men Dansk Folkeparti er ikke vilde med tanken, og for et par dage siden erkendte Liberal Alliance på regeringens vegne, at det ikke bliver til noget i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.
- Det handler om at signalere enighed i blå blok. Tydeligst ser man det på diskussionen om at lempe arveafgiften, som er lagt død, inden forhandlingerne går i gang. Liberal Alliance er simpelthen kravlet ned fra et af de højeste ideologiske træer, som de havde tilbage og har selv fældet det, siger Uffe Tang.
- Signalet fra Dansk Folkeparti har været klart: De ville under ingen omstændigheder være med. Og hvorfor geråde sig ud i en ny stor, blå krig tæt på et valg, når nu de røde har besluttet sig for at slås med næb og klør på den anden side af stregen? siger han.
2: DF Classic
Finanslovsforhandlingerne kommer også til at dreje sig om det såkaldte "paradigmeskifte", Dansk Folkeparti ikke fik som følge af de kuldsejlede skatte- og udlændingeforhandlinger omkring årsskiftet.
Det skal ifølge Dansk Folkeparti blandt andet munde ud i, at flygtninge uden permanent ophold hurtigere skal vende retur til deres hjemland, når forholdene tillader det.
- Dansk Folkeparti vil have et klassisk forløb, hvor de skal have noget på deres mærkesager. Primært på udlændingeområdet, hvor det paradigmeskifte, de krævede sidste år, men aldrig fik, nu skal genoplives, siger Uffe Tang.
- Det er dog værd at bemærke, at Kristian Thulesen Dahls definition af et paradigmeskifte i dag virker mere håndterbart, end det gjorde sidste år. Regeringen er klar til at levere på området – men et modkrav er, at der skal gøres noget for at sikre erhvervslivet bedre muligheder for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, siger han.
3: Kamp om velfærd med S
Udsatte børn i daginstitutioner skal have langt mere støtte, ældres ensomhed skal bekæmpes, og psykisk syge skal have bedre forhold.
Det kommer i den grad til at handle om styrkelse af den borgernære velfærd i de kommende forhandlinger.
- Venstre ruster sig til en valgkamp mod Socialdemokratiet, der handler om tryghed, nærhed og velfærd. Der er penge til velfærden i finanslovsudspillet, og der er givetvis endnu flere penge, når det hele er forhandlet på plads, siger Uffe Tang.
- Samtidig vil Venstre med kommende udspil om psykiatri og sundhed forsøge at give svar på et af vælgernes højest prioriterede spørgsmål: Kan vi forvente, at velfærdssamfundet står klar til at hjælpe os, hvis vi bliver syge? Kampen kommer til at stå om, hvem der i sidste ende har størst troværdighed i det spørgsmål: Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen, siger han.
Vigtige begreber i finansloven
Råderummet:
- •
Det økonomiske råderum er det offentliges overskud så at sige. Det er de penge, der vil være i overskud på den offentlige sektors drifts- og anlægsbudget i 2025 - hvis der ikke bliver lavet politiske tiltag, hvor pengene bliver brugt i mellemtiden.
- •
Råderummet kan også ændre sig løbende, hvis ikke økonomien lige udvikler sig, som embedsmændene i Finansministeriet havde forestillet sig.
- •
Fremskrivninger viser, at råderummet i 2025 vil være på omkring 26 milliarder kroner.
Nulvækst:
- •
Nulvækst handler om, hvordan de offentlige udgifter til alt lige fra daginstitutioner til ældrepleje skal udvikle sig de kommende år.
- •
Skal der bruges flere penge, kaldes det for vækst i det offentlige forbrug. Skal der bruges lige så mange penge som hidtil, kaldes det nulvækst. Skal der bruges færre penge, hedder det minusvækst.
- •
Finansminister Kristian Jensen (V) aflyste i sommer Venstres ambition om nulvækst i den offentlige sektor. Det offentlige skal i stedet vokse "moderat" hvert år de næste ti år.
Faktisk og strukturel saldo:
- •
Begge begreber er udtryk for balancen mellem de offentlige udgifter og indtægter og opgøres ofte som en procentdel af bruttonationalproduktet, men med én afgørende forskel.
- •
Den faktiske saldo tager udgangspunkt i, hvad de reelle udgifter og indtægter har været for staten, regionerne og kommunerne samt sociale kasser og fonde.
- •
Indtægter er for størstedelens vedkommende skatter, mens udgifter blandt andet er offentlige lønninger og overførselsindkomster.
- •
Den strukturelle saldo er et forsøg på at se bort fra konjunkturerne og midlertidige indtægter og udgifter for at vise, om økonomien er i balance på længere sigt.