Det er en fin start, at regeringen i sit finanslovsforslag vil droppe de årlige to procents besparelser på undervisning, uddannelse og kultur fra 2022.
Men det er slet ikke nok.
Sådan lyder reaktionen fra støttepartiet Dansk Folkeparti, efter at finansminister Kristian Jensen (V) har meddelt, at regeringen fra 2022 vil føre pengene fra det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent tilbage til undervisnings-, uddannelses- og kulturområderne.
Problemet er ifølge DF – som i 2016 indførte sparekravet sammen med regeringen - at gymnasier, universiteter, museer og andre offentlige institutioner på de tre områder efter 2022 fortsat skal spare to procent om året.
DF ser faresignaler
Forskellen vil til den tid være, at pengene føres tilbage til områderne, men ikke nødvendigvis til den enkelte institution.
- Hvis man gør det, som regeringen lægger op til her, så har man kørt med en ren omprioritering i seks år (siden 2016, red.), og efter de seks år skal man så stadig køre med en omprioritering, men uden at vide, om pengene kommer tilbage til den enkelte institution, siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen.
- Der ser vi nogle faresignaler, så det glæder vi os til at diskutere med regeringen. Vi ser gerne, at der kommer en udløbsdato – altså, hvor man slet ikke omprioriterer længere, siger han.
Derfor vil Dansk Folkeparti i de kommende finanslovsforhandlinger med regeringen først og fremmest have en diskussion om, hvornår man på uddannelsesområdet helt kan udfase sparekravet på to procent – eller omprioriteringsbidraget, som det er blevet døbt på Christiansborg.
- Vi kunne forestille os, at man starter med at kigge på erhvervsuddannelser, og hvor hurtigt vi kan udfase det der. Der ser vi gerne, at vi allerede gør det fra næste år, siger René Christensen.
Frygter for små gymnasiers fremtid
Dansk Folkeparti mener ligeledes, at det er vigtigt at få en afklaring på, hvornår gymnasierne kan se frem til at slippe for det årlige sparekrav på to procent.
Støttepartiet er især bekymret for små gymnasier i provinsen, som ikke har mange elever.
- Vi kan være bange for, hvis to procents besparelsen kører over en lang årrække, at små, velfungerende gymnasier med et fagligt indhold måske bliver lukket og lagt sammen, fordi man skal ud og finde pengene. Det vil være rigtig ærgerligt, siger René Christensen.
Regeringen fremlægger sit forslag til næste års finanslov på et pressemøde i morgen formiddag.