Sammenlignet med stats- og regeringscheferne fra de øvrige EU-lande så statsminister Helle Thorning Schmidt forbavsende frisk ud, da hun fredag eftermiddag mødtes med den danske presse i Bruxelles.
Det var svært at se, at statsministeren netop havde afsluttet mere end et døgns brutale EU-forhandlinger - uden søvn.
Mens Helle Thorning Schmidt på tredje sal i rådsbygningen fortalte den danske presse, at det var lykkedes hende at få en rabat på Danmarks indbetalinger til EU-kassen på en milliard kroner, var den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt i gang med et politisk spin-arbejde af en helt anden klasse inde i nabolokalet, hvor han sad sammen med den svenske presse.
For i nattens forhandlinger havde EU's formand, Herman van Rompuy, taget 600 millioner kroner fra Sveriges EU-rabat. De skulle bruges til at betale for den danske rabat.
Men det lod den svenske statsminister sig ikke påvirke af. For tal på et EU-budget er en taknemmelig størrelse. Så derfor lagde Fredrik Reinfeldt frisk og fredigt ud med at forklare den svenske presse, at resultatet af nattens forhandlinger var "et overraskende godt resultat".
Den svenske statsminister fortsatte sit regnestykke og forklarede, at godt nok havde Sverige i nattens løb mistet omkring 20 procent af landets EU-rabat. Men samtidig havde EU-landene bestemt sig for at sænke EU's samlede budget med 3,3 procent.
Når man medregner det - samt andre elementer I EU-budgettet - ja, så ville Sveriges betalinger til EU-budgettet falde med omkring en milliard svenske kroner. Fra 33 milliarder i år til 32 milliarder svenske kroner fra 2014.
I nabolokalet fik statsminister Helle Thorning Schmidt nærmest identiske spørgsmål fra den danske presse.
For Danmark havde dels fået et løfte om en rabat på en milliard kroner om året. Altså en reel besparelse. Men hvor meget ville Danmark spare derudover, når man nu mindskede EU-budgettet med 3,3 procent, ville den danske presse vide.
- Det kan man ikke svare præcist på endnu, lød det spage svar fra den danske statsminister.
De danske journalister prøvede på flere måder, men svaret var hver gang det samme. At det ikke var muligt at svare præcist.
Kreative EU-ledere
Formelt set havde statsministeren ret. Det er umuligt at sige præcist, hvor meget Danmark sparer yderligere på indbetalingerne til EU-kassen, når EU-budgettet sænkes med 3,3 procent.
Det afhænger af flere faktorer. Dels hvor mange penge EU-landene konkret enes om at bruge hvert år. Og den slags svinger fra år til år. Og dels afhænger det af den generelle økonomiske udvikling i EU-landene. For EU-landenes bidrag til EU-kassen er nemlig afhængige af, hvordan det går økonomisk i hvert enkelt land.
Så selvfølgelig er det fuldstændig umuligt at regne ud præcist, hvor meget mere eller mindre Danmark kommer til at betale til EU's budget de kommende syv år.
Formelt og sagligt gjorde statsminister Helle Thorning Schmidt det rigtige ved ikke at forsøge at regne en samlet dansk budgetbesparelse ud. Men ser man på de pressekonferencer, som var i gang sideløbende med den danske i andre dele af huset, så må man også konstatere, at den danske statsminister var stort set alene om at forholde sig så fagligt og sagligt, da resultatet af nattens budget-forhandlinger skulle præcenteres.
Fredrik Reinfeldt i nabolokalet havde ingen problemer med at "regne ud", hvor meget mindre Sverige skulle betale, når nu EU-budgettet bliver mindre. Et regnestykke, som var politisk nødvendigt for den svenske statsminister, når han skulle forklare, hvorfor det var en god handel for Sverige, at den svenske EU-rabat blev reduceret med 20 procent.
Lidt længere borte i bygningen var den østrigske kansler, Werner Faymann, i gang med et tilsvarende regnestykke. Han havde også mistet en betydelig del af den østrigske EU-rabat. Men så kunne Fayman pege på blandt andet en mindre omfordeling af EU´s landdistriktsmidler - og dermed komme frem til, at han og Østrig sandelig også havde vundet.
Sådan kunne man finde kreative regnestykker overalt i EU's rådsbygning fredag eftermiddag. Undtagen i det danske briefinglokale, hvor statsminister Helle Thorning Schmidt glædede sig over den danske milliardrabat - men i øvrigt nægtede at deltage i kreative regnestykker om, hvor meget mere Danmark i øvrigt sparer.
Bagsiden af en kuvert
Når økonomer i internationale institutioner som for eksempel den internationale valutafond IMF eller Verdensbanken skal give en første "slag-på-tasken"-vurdering af et eller andet svært økonomisk regnestykke, så laver de ofte det, der kaldes for en "back-of-an-envelope-calculation". Altså et hurtigt overslag - lavet på bagsiden af en kuvert.
Det var den slags beregninger, Fredrik Reinfeldt og Werner Faymann måtte ty til, da de skulle forklare, at deres natlige nederlag egentlig var politiske sejre.
Helle Thorning Schmidt havde fået det, hun kom efter, og hun følte tydeligvis ikke noget behov for at begive sig ud i mere usikre beregninger.
Formentlig en politisk fejl. For skal man dømme efter de sociale medier er der allerede stor debat om, hvorvidt den danske milliard-rabat i virkeligheden er et økonomisk nederlag.
På facebook og twitter kan man læse syrlige kommentarer om, at den danske statsminister fik en rabat på en milliard - men at Danmark samtidig mister 1,4 milliarder kroner i landbrugsstøtte.
Det danske regnestykke
Hvis man skulle forsøge sig med en "bagsiden-af-en-kuvert"-beregning af, hvad Danmark egentligt tabte og vandt i nattens budgetforhandlinger, kunne et bud være følgende:
Danmark betalte sidste år omkring 18 milliarder kroner i kontingent til EU-kassen. Danmark får nu en rabat på indbetalingerne til EU-kassen. Dels fratrækkes der nu hvert år 955 millioner kroner, når Danmarks EU-kontingent regnes ud. Og derudover skal Danmark betale yderligere 53 millioner kroner mindre for øvrige EU-landes rabatter, fordi de sænkes. Det betyder i alt en dansk EU-rabat på 1.008 millioner kroner. Altså godt en milliard.
Samtidig sænkes budgetrammen i EU med 3,3 procent. Hvis man antager - sådan som Fredrik Reinfeldt tillod sig at gøre i nabolokalet - at det også betyder, at EU-landene i de kommende år også rent faktisk vil bruge 3,3 procent færre penge på EU-budgettet, ja, så vil det for Danmarks vedkommende betyde yderligere en årlig besparelse på 540 millioner kroner. Altså yderligere godt en halv milliard kroner mindre, som Danmark skal betale til EU-kassen hvert år. En besparelse, som den danske statsminister ikke turde spekulere i.
Hvis man skal danne sig yderligere et overblik over, hvad Danmark har tabt og vundet ved EU-forhandlingerne, skal man også kaste et blik på, hvad pengene fra EU's budget skal bruges til i fremtiden.
Man kan se, at EU-budgettet samlet set sænkes marginalt - med godt tre procent. Men ser man inde på budgettet, ja, så skæres der mere reelt i støtten til Europas landmænd. Hvis man sammenligner med i dag, har EU-landene bestemt sig for at sænke de samlede tilskud til europæiske landmænd med godt 60 milliarder kroner om året.
Af de 60 milliarder om året vil danske landmænd miste omkring 1,4 milliarder kroner. Regnet ud på bagsiden af en kuvert er det selvfølgelig 1,4 milliarder kroner mindre, som komme tilbage til Danmark i form af EU-tilskud. Men langt de fleste af de penge, som man tager fra Europas landmænd, flyttes over til andre EU-projekter i stedet.
Halvdelen af de penge, som tages fra Europas landmænd, går i stedet til støtte til forskellige projekter i de mindst velhavende EU-lande. Man tager med andre ord penge fra landmændene i hele Europa og bruger halvdelen af dem på for eksempel støtte til at bygge veje og jernbaner i Polen, rensningsanlæg i de baltiske lande osv.
De penge får Danmark ikke nogen nytte af, da vi hører til blandt EU's mest velhavende lande. Men den anden halvdel af de penge, man tager fra Europas landmænd, skal gå til EU-projekter, som Danmark får del i. Det er for eksempel flere penge til forskning og innovation. Flere penge til uddannelse. Det er et område, hvor det nye EU-budget øger midlerne med 34 procent. Altså forholdsmæssigt en kraftig stigning.
Og så er der et andet område, som også stiger kraftigt. Det er den såkaldte infrastrukturfond. Det er EU-penge til udbygning af infrastrukturen. For Danmarks del er det en vigtig fond, fordi man håber at få penge fra den fond. Dels til bygningen af Fehmern-broen og dels til anlæg af et hurtigtog mellem København og Berlin.
Endelig er det også den fond, der skal bidrage til et bedre energinet i Europa. Her håber Danmark for eksempel at få penge til el-ledninger, der skal gå fra den gigantiske vindmøllepark - Kriegers Flak - til nabolande som Danmark, Sverige og Tyskland.
Sjældent kønt - men effektivt
På de områder vil der med andre ord være mulighed for, at Danmark henter en del af de penge, som danske landmænd står til at miste.
Hvor meget Danmark kan hente her, er umuligt at sige. Men det er helt klart, at tabet på 1,4 milliarder kroner, som de danske landmænd står til at miste, aldrig vil blive et tab på 1,4 milliarder kroner for Danmark. Spørgsmålet er bare, hvor mange af de penge der kan hentes tilbage til Danmark i form af andre tilskud fra EU-kassen.
Alle den slags beregninger afholdt Helle Thorning Schmidt sig fra, da EU-topmødet var slut. Hun mente tydeligvis, at en dansk rabat på en milliard kroner var tilstrækkeligt til, at hun kunne blive udråbt som dansk sejrherre.
Om den strategi er tilstrækkeligt til også at fremstå som sejrherre i det hjemlige indenrigspolitiske univers vil tiden vise.
Måske havde det været klogere af den danske statsminister at gøre som kollegerne og faktisk benytte sig af bagsiden af en kuvert allerede fra starten. Det er sjældent kønt. Men til gengæld er det effektivt, hvis man skal dømme efter rapporteringen i de europæiske medier.