Ammitzbøll sluger begrænsninger af ytringsfriheden: Et knæfald for demokratiet

- Efter min opfattelse er det den regering, som har gjort mest for at begrænse ytringsfriheden i de sidste 70 år. Vi skal tilbage til K. K. Steincke i 1939 for at se lige så mange initiativer, der griber ind i ytringsfriheden.

Citatet er Jacob Mchangamas og stammer fra sidste sommer, hvor den anerkendte liberale debattør vurderede Venstre-regeringens værdipolitiske resultater.

Kort inden var der blevet indgået en politisk aftale, der blandt andet medførte begrænsninger af ytringsfriheden i "læringssituationer", et indrejseforbud for udenlandske personer, som har udtrykt sig "anti-demokratisk" og kriminalisering af "grov uagtsom" deling af ekstremistisk materiale på internettet.

Den aftale har Liberal Alliance nu accepteret at sluge for at gå regering, på trods af at partiet har slået sig op som liberale vogtere og før var modstandere af de fleste forslag.

Den nyudnævnte økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) har selv som retsordfører markeret sig som en liberal bannerfører og tager imod på sit ministerkontor i Slotsholmsgade 10 en mørk decemberfredag.

- Alle ved, at den her aftale er indgået af V-regeringen og vedtaget sammen med S, DF og K. Så det tror jeg ikke, nogen vil laste LA for, siger Simon Emil Ammitzbøll.

Jacob Mchangama var ikke just imponeret i sommer og henviste blandt andet til Steincke, fordi den tidligere socialdemokratiske justitsminister i slutningen af 1930'erne fik indført en række begrænsninger af ytringsfriheden - blandt andet forløberen til racismeparagraffen - rettet mod totalitære ideologier som nazismen.

I foråret tog Venstre-regeringen nogle af de samme skridt ifølge Mchangama.

Tidligere justitsminister Søren Pind (V) har fremhævet 1930'ernes stramninger og lavet en historisk parallel. I sin grundlovstale i juni udtalte han, at Danmark er i krig med Islamisk Stat, og at demokratiet derfor bliver nødt til at være "militant".

- Når stormene raser...

Om forslaget, der betyder, at det bliver ulovligt at billige blandt andet terror som led i religiøs oplæring, sagde daværende retsordfører Christina Egelund (LA) under førstebehandlingen i Folketingssalen tidligere på året:

- Det er, når stormene raser, at roret skal vise sin styrke. Og det ror, vi til stadighed skal styre med i Danmark, er de grundlæggende principper, som det liberale demokrati er baseret på, principper som for eksempel ytringsfrihed, lød det.

Simon Emil Ammitzbøll forklarer, at Liberal Alliance har haft den tilgang til regeringssamarbejdet, at hvis der var ét af de tre partier, der var med i en aftale, der i forvejen var flertal for i Folketinget, så måtte regeringen acceptere de aftaler.

- Det er klart, at det jo er almindeligt offentlig kendt, hvad vi for eksempel mener om dele af anti-radikaliseringspakken, og det er jeg sikker på, at vores ordfører også vil give en bemærkning om, når sagen behandles i Folketinget. Men regeringen stemmer selvfølgelig samlet, siger Simon Emil Ammitzbøll.

- Det har selvfølgelig været vigtigt for os at sørge for, at der er nogle liberale markeringer i forhold til nogle af de mere værdimæssige ting. Datatilsynet skal blandt andet styrkes yderligere, og vi lægger op til at lempe offentlighedsloven.

Et knæfald for demokratiet

Men er det ikke et værdimæssigt knæfald for regeringsmagten, når I accepterer de her begrænsninger af ytringsfriheden?

- Det er et knæfald for demokratiet. Det er sådan, at vælgerne har sammensat Folketinget, og der er indgået nogle aftaler, inden den her regering er dannet. Det er helt fair, at man kommer efter os i forhold til de aftaler, der fremadrettet bliver indgået af regeringen.

- Men de aftaler, der er indgået af et flertal i Folketinget, inden vi kom i regering, og hvor vi på kryds og tværs må anerkende de forlig, der er, det er jo parlamentarisme og demokratiet, der er sådan. Det kan vi hverken gøre fra eller til.

Jacob Mchangama sagde, at V-regeringen er den regering, der har gjort mest for at begrænse ytringsfriheden. Kan du leve med at være en del af en regering, der viderefører de her ting og altså fortsat får det ry?

- Jeg synes ikke bare sådan, at man kan overføre det citat fra den ene regering til den anden. Det er en konstruktion.

Men hvad tænker du, når du hører det fra Mchangama?

- Jeg tænker, at Jacob Mchangama er en meget klog mand, som jeg sætter meget stor pris på.

Så hvordan vil I kæmpe for at trække regeringen mod en mere liberal tilgang på det her område?

- Det er svært på den korte bane, men lige præcis her er det vigtigt, at vores folketingsgruppe kan holde debatten i live og sørge for fokus på ytringsfrihed, som er en kerneværdi i et vestligt samfund som det danske.

- Hvad der kommer til at ske konkret i de kommende folketingssamlinger har jeg ikke en gang haft tid til at diskutere med andre end dig, så det ville være voldsomt at sige, at det bliver X, Y eller Z, siger Simon Emil Ammitzbøll.

Intet om gammel blasfemiparagraf

Han skrev i 2012 et indlæg i Kristeligt Dagblad og indledte med ordene:

- Der skal være fuld ytringsfrihed, så folk kan sige, hvad de vil.

Blandt budskaberne i indlægget var, at blasfemi-paragraffen skulle afskaffes:

- På samme tid har vi dog i vores egen lovgivning en paragraf, den såkaldte blasfemiparagraf, der netop indskrænker ytringsfriheden og ulovliggør, at man offentligt driver spot med eller forhåner en religion, skrev Simon Emil Ammitzbøll.

Alligevel står der ikke et ord om netop blasfemi-paragraffen i regeringsgrundlaget.

- Hvad der sker fremadrettet, må fremtiden vise. Man kan sige, at ét er, at man vil bebrejde os, hvad der eventuelt bliver ændret, men det bliver svært, hvis vi også skal bebrejdes det, som vi ikke får indført på trods af 13 mandater, hvor det ikke ville gøre nogen som helst forskel, om vi sad i regering eller opposition.

- Måske tværtimod giver det en lille fordel på en række af de sager, fordi vi nu har muligheden for at få Venstre og De Konservative med på Liberal Alliances sager, siger Simon Emil Ammitzbøll.