LA-kovendinger: Det mente partiet før det kom i regering

LA har ændret formuleringer til en række af deres politiske holdninger, efter at partiet er gået i regering. Her er et overblik over noget af det, der blev sagt før og efter.

Liberal Alliance er vendt 180 grader på en række områder for at tilpasse sig det nye regeringsgrundlag. (Foto: © Òlafur Steinar Gestsson, Scanpix)

EU, prisen på Storebælt og folkeskolereformen.

Det er blot nogle af de områder, som Liberal Alliance har udtalt sig markant om de seneste år, og som partiet nu har måttet omformulere for at tilpasse sig det nye regeringsgrundlag.

I partiets 2025-plan slår de eksempelvis på, at det skal være gratis at køre over Storebæltsbroen. Men det mener den nyudnævnte transportminister, Ole Birk Olesen (LA), ikke længere er realistisk:

- Jeg repræsenterer regeringens politik nu, og regeringen har på nuværende tidspunkt ingen ambitioner nedskrevet i regeringsgrundlaget om, at det skal være gratis at køre over Storebælt, siger han til Ingeniøren tirsdag.

Den udmelding er Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, godt tilfreds med:

- Det glæder mig, at LA er vågnet op til virkeligheden. Så længe, vi skylder penge for broen, har det jo aldrig haft nogen gang på jord at gøre det gratis, siger han.

EU-skepsis i baggrunden

Partiets formand og nyudnævnte udenrigsminister, Anders Samuelsen, har været kendt for sin kritiske tilgang til EU og anbefalede da også danskerne at stemme ’Nej’ ved folkeafstemningen om retsforbeholdet.

Som ny udenrigsminister skal han nu være en del af forhandlingerne om en parallelaftale med Europol, og det står klart i regeringsgrundlaget, at de ønsker at værne om det europæiske samarbejde.

- Fra nu af er jeg ikke Liberal Alliance, når jeg er i denne rolle, jeg er regeringens repræsentant, sagde han under ministeroverdragelsen, hvor han fik en ja-kasket af tidligere udenrigsminister Kristian Jensen (V) som et symbol på ’ja’ til EU.

Ingen revolutioner til folkeskolen

Den nye undervisningsminister, Merete Riisager (LA), har ikke holdt sig tilbage fra at kritisere den folkeskolereform, der blandt andet har betydet længere skoledage til landets skoleelever.

Hun har sågar kaldt reformen ”katastrofal’ i en kronik i Berlingske.

Med det nye regeringsgrundlag står det dog klart, at regeringen respekterer reformen, og det gør ministeren dermed også:

- Der er ikke brug for flere revolutioner lige nu. Det er ikke det, folkeskolen har brug for. Men der kan sagtens være behov for nogle justeringer, fordi der er nogle ting, som ikke fungerer godt nok, sagde ministeren ved ministeroverdragelsen i går.

Ministeren var i eftermiddag kaldt i samråd om netop folkeskolereformen, hvor hun ifølge Ritzau gjorde det klart, at hun repræsenterer regeringen og ikke Liberal Alliance.