Admiral og øverstkommanderende i den femte amerikanske flåde, Kenneth Whitesell, råber efter DR Nyheder og peger udover Den Persiske Golf.
Han står på det 333 meter lange, 76 meter brede og mere end 104.000 tons tunge hangarskib USS George H. W. Bush. Herfra kan han se den danske fregat Peter Willemoes, der har været en del af den amerikanske hangarskibsgruppe i de seneste måneder.
Peter Willemoes har netop i dette øjeblik sat tempoet i vejret og sejler målrettet væk fra hangarskibet og besætningen, der tæller omkring 5.800 mand.
- Peter Willemoes er vores bodyguard, siger Kenneth Whitesell.
Årsagen til, at Peter Willemoes nu skal i arbejde, er iransk, forklarer admiralen.
- Vi har lige fået fundet ud af, at Iran har sendt et par speedbåde ud for at se, hvad vi har gang i. En af Peter Willemoes’ primære opgaver er at lægge sig i mellem iranerne og os, for vi ved ikke, om de er fjendtligt indstillede eller ej.
Peter Willemoes lægger sig mellem hangarskibet og iranerne, kan vi se fra rælingen på den amerikanske hangar. Flere helikoptere sendes afsted fra hangarskibet for at svæve over de først to iranske og senere seks iranske speedbåde med påmonterede maskingeværer.
Det hænder ofte, at små både fra den iranske nationalgarde forsøger at provokere hangarskibsgruppen. Ofte sender de også droner ind over gruppen for at se, hvad der foregår.
Her tænker du måske, hvad et par speedbåde med et par maskingeværer udgør af trussel mod et 104.000 tons tungt amerikansk krigsskib. Men hvis iranerne kommer for tæt på, må hangaren ændre kurs og tempo.
Det kan være fatalt for de piloter, der mellem 80 og 100 gange dagligt flyver bombetogter mod Islamisk Stat over Irak og Syrien. Det er hangarskibsgruppens fornemmeste opgave som en del af operation Inherent Resolve.
Første gang fregatten arbejder sammen med amerikanerne
Da iranerne endelig er sendt fem-seks kilometer væk fra hangarskibet i retning mod deres territorialfarvand af Peter Willemoes og de amerikanske Seahawk-helikoptere, kan forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen lettere forsinket blive transporteret over på den danske fregat. Det er en imponeret forsvarsminister, der forlader det amerikanske hangarskib:
- Jeg vil tro, det er på størrelse med Humlebæk, hvor jeg bor, siger Claus Hjort Frederiksen.
Det bemærkes også, at der alene på USS George H. W. Bush er flere end dobbelt så mange kampfly, som Danmark sidste år besluttede at købe.
Peter Willemoes har snart overstået de knapt fire måneders samarbejde med den amerikanske hangarskibsgruppe.
Om få dage vender Willemoes og de omkring 120 ombordværende danske soldater snuden mod først Malta, hvor store dele af besætningen bliver erstattet med en ny besætning, og senere mod slutdestinationen Korsør.
For danskerne har missionen givet en uvurderlig erfaring, siger skibschef og kommandørkaptajn af rang, Bo Overgaard.
- Vi har ikke før samarbejdet så intensivt og over så lang tid med et amerikansk hangarskib. Det har givet en masse faglige erfaringer, som vi kan drage nytte af fremadrettet. Det tilføjer endnu en opgave, som de danske fregatter kan løse.
Iranernes provokationer er ikke et særsyn her på broen. Bo Overgaard forklarer, at det kun er naturligt, at iranerne gør opmærksomme på sig selv, fordi deres territoriale farvand ligger meget tæt på det internationale farvand i Den Persiske Golf, hvor hangarskibsgruppen opererer fra.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, der nu en smule forsinket har tilsluttet sig danskerne på broen på Peter Willemoes, får med egne øjne set, hvad det danske bidrag består af:
- Vi har til fulde opnået det, der var formålet med missionen. Vi har givet vores bidrag til kampen mod ISIL (et andet ord for Islamisk Stat, red), og det er formålet med kampgruppen, siger forsvarsministeren. - Men det giver jo også den her skarpe erfaring, som man nok ikke får, hvis man bare træner med sig selv, siger forsvarsministeren.
Stolthed hos soldaterne
På broen på Peter Willemoes er der stadigvæk fokus på de iranske både. Der spejdes mod vandet i kikkerter og fregattens kamera fanger bådene, og billederne toner op på flere skærme på broen.
På skærmene kan man tydeligt se de iranske speedbåde, der suser rundt på behørig afstand. Farvandet omkring hangarskibsgruppen overvåges 24 timer i døgnet – her spiller Peter Willemoes’ radar en stor rolle.
- Det er vores opgave at passe på hangarskibet, når iranerne kommer i nærheden, siger marineoverkonstabel Martin Aggerholm Bidstrup.
Han har ligesom flere af hans kollegaer på fregatten siden efteråret været beskæftiget med missionen.
Først var Willemoes på træningstur ved den amerikanske vestkyst sammen med hangarskibsgruppen. Og i starten af året gik turen så fra Korsør til Middelhavet, hvor man sluttede sig til den femte amerikanske flåde.
- Det har været en spændende opgave, en ny opgave. Hele opgaveløsningen har været spændende. Hele skibet kan mærke, at man har udviklet sig, fra vi startede til nu, hvor vi kan se enden på opgaven, siger Martin Aggerholm Bidstrup.
Men selv om stoltheden er tydelig blandt soldaterne ombord på Peter Willemoes, så har hjemveen også indfundet sig.
- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem at ligge i min seng og se min kæreste. Det er lang tid, vi har været væk hjemmefra, siger marineoverkonstablen, der i de seneste måneder har sovet i køjeseng ombord på Peter Willemoes og har måttet vænne sig til de 35-40 graders varme udenfor.
Bodyguarden vender hjem
På USS George H. W. Bush har øverstkommanderende Kenneth Whitesell overværet Peter Willemoes løse sin opgave med at lægge sig mellem hangarskibet og de iranske speedbåde.
Selv om den omfattende amerikanske hangarskibsgruppe næppe kommer i fare, fordi Peter Willemoes nu forlader gruppen, har danskerne gjort et godt indtryk, siger admiralen.
- Peter Willemoes er nu i stand til at være en del af en hangarskibsgruppe. Her har en af de vigtige opgaver været at overvåge luftrummet omkring os, men fremadrettet kan Peter Willemoes deltage i en bred vifte af internationale missioner, siger Kenneth Whitesell.
Der har dog været bånd på fregattens muligheder for at indgå 100 procent i hangarskibsgruppen. Da USA i starten af april bombede en syrisk luftbase, stod et af de amerikanske krigsskibe i Den Persiske Golf klar til at fyre missilerne afsted.
De endte dog med at blive affyret fra den sjette amerikanske flåde, der har hjemme i Middelhavet.
Men var der kommet ”go” til hangarskibsgruppen i Den Persiske Golf, ville Peter Willemoes være tvunget til at stoppe al kommunikation med hangarskibsgruppen og sejle i den stikmodsatte vej. Det politiske mandat gjaldt nemlig ikke den type opgaver.
Fregatterne skal fylde mere i fremtiden
Peter Willemoes har i forbindelse med missionen i Den Persiske Golf nemlig kun mandat til at yde selvforsvar for sig selv og hangarskibsgruppen. Peter Willemoes har dog ikke udløst et eneste skud undervejs, oplyser Forsvarsministeriet.
Peter Willemoes råder da heller ikke over den type missiler, der kan udgøre et reelt luftforsvar af hangarskibsgruppen, fordi man ikke har udstyret fregatten med eksempelvis de såkaldte SM 2-missiler. Det er fregatterne ellers bygget til.
Derfor har de primære opgaver talt overvågning af luftrummet og havene samt afskrækkelse af eksempelvis iranske speedbåde, der kommer for tæt på.
Men – maskingeværerne og kanonerne ombord på Peter Willemoes kunne dog have været taget i brug, hvis iranerne gjorde mere end blot provokere.
Et af regeringens formål med missionen sammen med den amerikanske hangarskibsgruppe har dog først og fremmest været, at Søværnet skal blive bedre til at indgå i internationale missioner. Ifølge beslutningsforslaget, der sendte Peter Willemoes på mission med Islamisk Stat, skal de danske fregatter nemlig i højere grad indgå i internationale missioner fremadrettet.
Og allerede fra årsskiftet får Søværnet en nøglerolle, når Forsvaret får kommandoen for Natos stående flåde i Nordatlanten, der blandt andet tæller overvågning i Østersøen.
- Vi har kompetencerne, der kan bidrage, og derfor kan vi også hele tiden blive bedre til de her missioner, siger Claus Hjort Frederiksen om den beslutning.
Kommandoen over Natos stående flåde i Nordatlanten overtager Danmark fra Norge - i 2019 overtager et andet Nato-medlemsland kommandoen fra Danmark.