Fra årsskiftet bliver Danmark med Søværnet i spidsen øverstkommanderende for en af Natos to stående flåder – nemlig Natos flåde i Nordatlanten, der også kaldes SNMG1.
Dermed skal Søværnet i spil i et område, der får større bevågenhed og fokus fra Nato-landene.
Det siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i forbindelse med et besøg på fregatten Peter Willemoes, der netop nu er del af kampen mod Islamisk Stat som del af en amerikanske hangarskibsgruppe i Den Persiske Golf.
- Vi ved jo, at Østersøen bliver et mere og mere vigtigt område med den russiske optrapning. Der kan vi jo se, at vi får brug for en mere kraftig tilstedeværelse i vores egen region, siger han.
Østersøen er en del af det område, flådegruppen skal dække. Men som oftest befinder reaktionsstyrken sig i den østlige del af Atlanterhavet.
Hjort: Vi skal være synligt til stede
Det er blandt andet den øgede russiske tilstedeværelse langs grænserne til de baltiske lande og Polen samt en opgradering af landets missilsystemer i enklaven Kaliningrad, der får Nato til at øge fokus på Østersøen samt den nordlige del af Atlanterhavet, hvor den russiske flåde også sejler.
Det øger sikkerhedsrisikoen for Danmark, at Rusland opruster, siger Claus Hjort Frederiksen.
- Vi ser en militær opbygning på grænsen til de baltiske lande og til Polen. Det er jo vigtigt, at vi er synligt til stede, sådan at man ved, at det er fyldt med konsekvenser, hvis man skulle få en idé om at provokere, siger for
svarsministeren.
Danmark sender i forvejen omkring 200 soldater til Estland som et led i Natos reaktionsstyrke i de baltiske lande fra årsskiftet.
En tillidserklæring til Danmark
At Danmark ved årsskiftet overtager kommandoposten fra Norge er et skulderklap til Forsvaret, mener Claus Hjort Frederiksen.
- Det er en tillidserklæring til den danske flåde, men det er jo også en mulighed for at udvikle kompetencerne i Søværnet. De danske skibe skal jo lede de andre skibe fra de andre lande i gruppen. Det er jo en vigtig og en krævende opgave, siger Claus Hjort Frederiksen.
Natos stående flåde i Nordatlanten består af flere skibe fra flere forskellige lande inklusive helikoptere.
Kan udstyres med missiler
Alle tre danske fregatter er bygget til at kunne rumme missiler, der sammen med radarer kan agere et områdeforsvar – eksempelvis mod mellemdistance-missiler fra Kaliningrad.
Men beholderne ombord på Peter Willemoes og de to andre fregatter er tomme. Man har nemlig ikke sat penge af til at indkøbe de kostelige missiler.
Men der er lagt i kakkelovnen til, at man under efterårets forhandlinger om et nyt forsvarsforlig kan blive enige om at udstyre en eller flere af fregatterne med netop et missilsystem, der kan agere områdeluftforsvar.
- Fregatterne kan jo udstyres med missiler, så man kan dække angreb fra luften i et ret stort omfang, og det gør dem jo ekstremt nyttige, siger Claus Hjort Frederiksen.
Lige nu er det planen, at det danske kommandoskib i første halvår af 2018 er en af de danske fregatter, i det andet halvår af 2018 vil det være et andet af Søværnets skibe.
I de seneste måneder har fregatten Peter Willemoes deltaget i operation Inherent Resolve i kampen mod Islamisk Stat sammen med en amerikansk hangarskibsgruppe i blandt andet Middelhavet og Den Persiske Golf. Peter Willemoes rejser hjem inden for få dage.
Danmark overtager kommandoen for Natos første stående flåde fra Norge ved årsskiftet. I 2019 overtager et andet Nato-medlemsland kommandoen fra Danmark.