Vrede boligejere kæmper forgæves kamp mod børsnotering af Nykredit

Kampen om Danmarks største realkreditinstitut er i gang.

Inden for den næste måned bliver valget til repræsentantskabet i Foreningen Nykredit afgjort.

Repræsentantskabet er det øverste organ i Nykredit-koncernen, der har udlån til over en halv million boligejere for mere end 1.100 milliarder kroner.

Men de kritiske boligejere kan gøre nok så meget vrøvl og kæmpe sig langt ind i repræsentantskabet.

Rent formelt kan de ikke påvirke en børsnotering.

Det blev vedtaget i foreningen i februar sidste år, da to vedtægtsændringer satte repræsentantskabet ud af spil, når Nykredit efter planen går på børsen næste år.

- Man har med ændringen sikret sig, at beslutningen om at iværksætte en børsnotering entydigt ligger i bestyrelsen og ikke i repræsentantskabet, siger Søren Friis Hansen, der er professor i selskabsret ved Copenhagen Business School.

Han har gennemgået vedtægterne med DR Nyheder.

Ingen magt ved børsnotering

Ifølge de tidligere vedtægter skulle store ændringer i Nykredit-forretningen lægges over til repræsentantskabet.

Men efter udvidelsen af foreningens vedtægter kan bestyrelsen nu totalt afkoble repræsentantskabet ved en børsnotering.

- Denne bestemmelse sætter paragraf 16 (se faktaboks, red.) i sin helhed ud af kraft. Man sætter fuldstændigt repræsentantskabet uden for indflydelse, siger Ole Hasselbalch, der er professor i foreningsret ved Aarhus Universitet.

Generalforsamlingen i februar sidste år vedtog også en passus, der sender magten over aktierne i Nykredit-forretningen over til den 12 mand store bestyrelse.

- Man har lavet nogle ændringer i 2016, som medfører, at repræsentantskabet ikke har nogen mulighed for at blande sig i, hvordan man stemmer på aktierne i Nykredit A/S, siger Søren Friis Hansen.

- Jeg går ud fra, man har indført vedtægtsændringerne med henblik på at lette den kommende børsnotering, som man har overvejet et stykke tid.

Kapitalkravene

Oprøret fra Nykredits kunder, der primært har lån i datterselskabet Totalkredit, blev kickstartet sidste år, da gebyrerne på boliglån fik et kraftigt løft.

Samtidig udmeldte Nykredit, at selskabet var på vej mod en børsnotering, som repræsentantskabet sidste år bakkede op om med stor opbakning.

Begrundelsen var nye kapitalkrav til realkreditsektoren, de såkaldte Basel 4-krav, der tvinger Nykredit til at polstre sig mod fremtidige finanskriser.

Men kapitalkravene fra den magtfulde Basel-komité er siden blevet udskudt på ubestemt tid.

Det har dog ikke ændret på planerne om en børsnotering, slog koncernchef Michael Rasmussen fast, da han tidligere på måneden fremlagde årsregnskabet:

- Det rigtige er, at virksomheden får adgang til kapital og får den fleksibilitet, som muliggør, at vi til enhver tid kan låne penge ud til hele Danmark, uanset hvad der måtte ske, sagde han.

Børsnotering dårlig for kunderne

Det er muligt, at en børsnotering er det rigtige for virksomheden Nykredit.

Spørgsmålet er, om det også er det rigtige for kunderne, lyder det fra Michael Møller, der er professor i finansiering på CBS.

- Nykredit vil kunne sætte priserne højere end ellers. Et gevinstmaksimerende selskab vil prøve at tjene flere penge, og det er til skade for kunderne, siger Michael Møller.

Nykredit forklarer, at det vil holde hånden over kunderne ved at indføre såkaldte kundekroner, som skal modregne boligejerne i de stigende lånegebyrer.

Kundekronerne sendes ud til boligejerne, når aktieselskabet betaler udbytte til sine ejere, som stadig primært vil være Foreningen Nykredit.

- Foreningen Nykredit vil bruge de penge, de får i udbytte, til at sende tilbage til kunderne under visse betingelser. Det er til gavn for kunderne. Men hele mekanismen er ret kompliceret, og Nykredit er ikke tvunget til at sende pengene tilbage. Det er noget, man skal forhandle om og diskutere hvert år, siger Michael Møller.

Problemet er, at beslutningen om, hvor meget kunderne skal modregnes, træffes i holdingselskabet. Og med nye aktionærer ombord vil det formentlig møde modstand i bestyrelsen, som hellere vil lade pengene blive i selskabet, lyder vurderingen.

- Et børsnoteret selskab skal tjene flest muligt penge, og det er isoleret set til skade for forbrugerne, siger Michael Møller.

Oprør indefra

I marts sidste år kom de første seks privatkunder fra oprørsbevægelsen Consum ind i det 104 personer store repræsentantskab.

Og de næste uger er der valg på Fyn og i Nordjylland, hvor privatkunderne har mulighed for at få yderligere ni medlemmer valgt ind i repræsentantskabet.

Når der så næste år er valg i København og Vestjylland, kan privatgruppen få yderligere 11 personer ind. Og på sigt kan Consum sætte sig på de 35 pladser i repræsentantskabet, som er reserveret Nykredits privatkunder. Men det er ikke nok til at få indflydelse på Nykredit-koncernen.

- Som det ser ud her, så er der 104 medlemmer. 35 er en vis indflydelse, men lige præcis det her spørgsmål om aktieselskabet, der har bestyrelsen fået mere indflydelse, end de har haft tidligere, siger Søren Friis Hansen, professor på CBS:

- Hvis de isoleret set kan stille med 35 medlemmer, så er mulighederne nok begrænsede. De skal have mange med for ikke at gå videre med børsnoteringen, fortsætter han.

Private kan ikke få flertal i bestyrelsen

Rrivatkundernes stemmeandel på under 35 procent står desuden ikke mål med Nykredits udlånsportefølje, hvor 62 procent er til private, påpeger Søren Friis Hansen.

- Reelt har de private boligejere ikke indflydelse i forhold til den volumen, de har i selskabet.

Bestyrelsen har fået mere magt. Men det er stadig repræsentantskabet, som vælger bestyrelsen. Men heller ikke her er det muligt for de private boligejere at få et flertal.

I den magtfulde bestyrelse er fire pladser reserveret til medarbejdere i Nykredit-koncernen, to pladser er reserveret til obligationsejerne. De sidste seks skal vælges af repræsentantskabet, hvor privatgruppen og erhvervsgruppen er sikret hver én plads.

- En mulighed er at føre vedtægterne tilbage til før 2016. Men det kræver et flertal på 75 procent i repræsentantskabet. Så det er nok vanskeligt at få den vedtægtsændring lavet om. Så kan man vælge en anden bestyrelse, det er repræsentantskabet, der har kompetencen til det. Men også her er der udfordringer, siger Søren Friis Hansen.

Foreningen Nykredits formand, Nina Smith, har tidligere forklaret, at den endelige beslutning om en børsnotering skal lægges ud til repræsentantskabet. Men efter foreningen har ændret vedtægterne, kan den forsikring ikke bruges af boligejerne, siger Søren Friis Hansen:

- Sådan som vedtægterne er formuleret, så er det bestyrelsen, der har kompetence til at træffe beslutning om en børsnotering i aktieselskabet. Så der vil bestyrelsen kunne sige: det er os, der beslutter det. Så er det uden betydning, at repræsentantskabet vil noget andet.

De private boligejere er simpelthen nødt til at gå i dialog med andre grupper i Foreningen Nykredits repræsentantskab, hvis de skal vælte beslutningen om at sende Nykredit på børsen.

- Hvis man vil forhindre børsnoteringen, så må man formentlig sikre sig opbakning til det hos nogle af de andre grupper, som sidder i repræsentantskabet, siger Søren Friis Hansen.

Klokken 13.03 kan du høre formand i Foreningen Nykredit, Nina Smith, forklare vedtægtsændringerne,og hvorfor selskabet skal børsnoteres.