Gebyrerne på realkreditlån er eksploderet de seneste år.
Ifølge realkreditselskaberne skyldes det krav fra EU og de internationale ratingbureauer.
Men realkreditsektoren er nu så velpolstret, at man fire år før en række skrappe EU-regler træder i kraft i 2019, allerede opfylder kravene til, hvor meget økonomisk fedt selskaberne skal have på kroppen for at modstå nye økonomiske kriser.
Det bekræfter professor i finansiering Jesper Rangvid, fra CBS, på baggrund af nye tal fra Finanstilsynet.
- Hvis man ser på hele sektoren samlet, så er der ikke behov for at kapitalisere sig yderligere. Men det er vigtigt at sige, at der er stor forskel mellem de enkelte institutter, siger Jesper Rangvid.
Allerede velpolstrede
Nordea Kredit og RealkreditDanmark er for eksempel godt polstret, siger Jesper Rangvid:
- De to selskaber opfylder med pæn stor afstand de kapitalkrav fra EU, der kommer til at gælde fra 2019, siger Jesper Rangvid.
Og derfor mener Jesper Rangvid ikke, at de to selskaber kan skrue yderligere op for gebyrerne på grund af EU-krav.
- Et argument om, at man skal kapitalisere sig ekstra og yderligere for at opfylde noget krav, det argument er der ikke mere, fordi de er allerede velpolstrede, siger Jesper Rangvid.
Biddragssatser er en stor gevinst
Til gengæld opfylder Danmarks største realkreditselskab, Nykredit, kun lige EU-kravene. Så det vil ikke klinge hult, hvis Nykredit siger, at de skal polstre sig yderligere:
- Det er der gode argumenter for. For det første vil Nykredit gerne have lidt afstand til kapitalkravet, og for det andet skal de have en større økonomisk buffer, hvis de skal udvide deres forretning, siger Jesper Rangvid.
Realkreditselskaberne tjener også styrtende med penge på de såkaldte bidragssatser, der er gebyrer som selskaberne opkræver for at administrere lånene.
Overskud på 9,1 milliarder
I første halvår af 2015 fik selskaberne et overskud før skat på 9,1 milliarder kroner. Det er en stigning på 3,8 milliarder kroner i forhold til samme periode året før.
Det viser nye tal fra Finanstilsynet i en ny rapport. Finanstilsynet skriver, at fremgangen skyldes øgede bidragssatser og faldende nedskrivninger.
Dagbladet Børsen har tidligere skrevet, at boligejerne på syv år har betalt 93,1 milliarder kroner i bidrag til landets fire største realkreditinstitutter Realkredit Danmark, BRF Kredit, Nykredit og Nordea Kredit. Alene i 2014 betalte boligejerne 18,4 mia. kr. i bidrag, hvilket er rekord.
Et flekslån på en million kroner er steget fra 5.000 til cirka 8.500 kroner i årlig bidragsbetaling i perioden, mens prisen er mere end fordoblet for boligejere med afdragsfrie lån.
Gebyrer på boliglån er skruet i vejret
Men selvom flere store realkreditselskaber altså allerede i dag rigeligt opfylder EUs krav til, hvor økonomisk polstret de skal være for at modstå en ny økonomisk krise, så har de ingen planer om at sætte gebyrerne ned.
Både Nordea Kredit og RealkreditDanmark har de seneste år skruet gevaldigt op for gebyrerne på boliglån.
Og med så stor succes, at de to selskaber nu rigeligt opfylder EU og Finanstilsynets krav til, hvor stor en økonomisk stødpude selskaberne skal have.
- RealkreditDanmark er på plads i forhold til at opfylde de krav, der stilles fra myndighederne og ratingbureauerne. Så vi har de penge, vi skal have, siger Carsten Nøddebo, RealkreditDanmarks direktør.
Politikere kræver gebyr-indgreb
Politikere fra Venstre og Dansk Folkeparti har krævet et indgreb mod de stigende gebyrer. Og tidligere erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) har sagt, at han forventer, at gebyrerne bliver sat ned igen, når selskaberne har opfyldt EU's økonomiske krav.
Men RealkreditDanmark har ikke planer om at ændre på gebyrerne, siger Carsten Nøddebo:
- Vi har ingen planer om at sætte vores bidragssatser op. Men vi har heller ingen planer om at sætte dem ned.
Heller ikke Nordea Kredit eller BRF Kredit har planer om at ændre på gebyrerne. Og det får Forbrugerrådet til at kræve mere konkurrence blandt realkreditselskaberne.
- Det skal være billigere at skifte realkreditlån, når priserne stiger. Så må vi satse på at kundernes flugt fra de dyreste selskaber vil få priserne ned, siger næstformand i Forbrugerrådet, Vagn Jelsøe.