De forhadte Basel-krav, der ifølge bankernes interesseorganisation, FinansDanmark, kan koste de danske banker op mod 130 milliarder kroner, skulle for længst have været offentliggjort og så småt implementeret hos bankerne verden over.
Men så kom Donald Trump.
Sammen med et republikansk flertal i Kongressen står den nye amerikanske præsident for en aggressivt deregulerende linje, der går direkte mod USA's Centralbank, som siden finanskrisen i 2008 er gået forrest for at polstre det internationale finanssystem mod en ny finanskrise.
I et brev stilet til centralbankdirektør Janet Yellen spiller næstformanden i House Banking Committee, Patrick McHenry (R), med på den nye præsidents dagsorden.
- På trods af den klare besked fra præsident Donald Trump i forhold til at prioritere USA's interesse i internationale forhandlinger, forekommer det, at centralbanken fortsætter med at forhandle international regulering for finansielle institutioner blandt globale bureaukrater i fremmede lande uden gennemsigtighed, ansvarlighed eller autoritet til det.
Dette er uacceptabelt, skriver Patrick McHenry, der er valgt til Repræsentanternes Hus, som er det ene af to kamre i den amerikanske kongres.
Politisk pres og deregulering
House Banking-komiteen består af medlemmer af Ræsentanternes Hus. Komiteen overvåger den finansielle industri og USA's Centralbanks arbejde.
Som det fremgår af hjemmesiden har House Banking Committee en stærkt deregulerende dagsorden og har netop indkaldt Janet Yellen til en høring på onsdag, hvor hun vil blive udfordret på sit syn på regulering.
- Patrick McHenry har ingen formel magt over, hvad Janet Yellen foretager sig. Basel-anbefalinger skal først igennem det demokratiske system i USA, før de er gældende lov, siger Casper Schrøder, DR Nyheders økonomikorrespondent.
- Men selv om centralbanker er uafhængige, så har politisk pres betydning for retningen af deres arbejde. Dette er et klart signal til Yellen om at rette ind på Trumps linje – og om at Basel faktisk kan komme til at udgøre en kampplads mellem Trump og Yellen den kommende tid.
Yellens sæde brænder
Det er særligt den store pakke reguleringer kendt som Dodd-Frank, som blev indført efter finanskrisen, republikanske politikere i Kongressen og præsident Donald Trump er gået i kødet på.
Trump udstedte fredag et præsidentielt dekret, der skal afvikle hans forgængers, Barack Obamas, finanspakke fra 2010, og House Banking-komiteen har lavet en temaside om Dodd-Franks mange fejl.
Dodd-Frank og deregulering bliver også et tema for høringen på onsdag.
- Vi får Janet Yellens syn på sagen. Hun har ved en tidligere høring – før Trumps dekret – advaret mod en tilbagerulning af Dodd-Frank, og både dette og Basel-komiteen vil uden tvivl blive taget op, siger Casper Schrøder.
- Det er grundlæggende en kamp om centralbankens uafhængighed og mandat i USA, og den kamp vil Yellen uden tvivl tage og forsvare med næb og kløer. Spørgsmålet er, om hun kommer til at sidde tiden ud som chef i centralbanken. Hendes mandatperiode slutter først i 2018.
Basel er presset
Basel-komiteen består af centralbankchefer fra en række lande og har siden 1974 udarbejdet standarder og retningslinjer for, hvordan det internationale banksystem skal sikre sig mod kriser.
Efter finanskrisen er der skruet op for polstringskravene, og USA's centralbank har i Basel-komiteen markeret sig ved at insistere på hårde standardiserede krav, der rammer Europa og ikke mindst Danmarks realkreditsystem meget hårdt, fordi de kræver meget store hensættelser på egenkapitalen.
Danmark er ikke selv repræsenteret i Basel-komiteen.
Men et forhandlingsnotat fra den seneste forhandlingsrunde i november sidste år viste, at bankerne kan se frem til et såkaldt gulvkrav på 70 - 75 procent.
Det vil ramme Danmark hårdt, og bankernes interesseorganisation, Finansdanmark, har allerede lagt op til, at reglerne skal underkendes i EU-system, hvor de siden skal implementeres.
Samtidig er Danmarks største realkreditinstitut, Nykredit, på vej på børsen - alene for at skaffe de milliarder i kapital, som Basel 4-kravene forventes at kræve.
- I EU er skepsissen også voksende. De foreløbige udkast til de nye regler vil ramme europæiske banker hårdt. Viljen til som tidligere at implementere reglerne direkte er svækket. Basel-komiteen har ryggen mod muren, siger Schrøder.
Grundlæggende tvivl
Presset fra EU og USA får fundamentet til at vakle under hovedkontoret i Basel i Schweiz:
- Donald Trump vil overordnet gerne gøre to ting. Han vil have færre regler for bankerne, og han er meget skeptisk over for samarbejder i multilateralt regi. Én af hans første dekreter har da også været at beordre en revision af de såkaldte Dodd-Frank-regler for banker i USA, som blev indført efter finanskrisen.
- I den situation er det klart, at et internationalt samarbejde om global regulering af finanssektoren får det svært. Hvis USA ikke vil være med, så bliver det ikke til noget, siger Casper Schrøder.
Donald Trump har sendt stort set alle internationale aftaler og forpligtelser i luften. Og det er også tilfældet med reguleringen af det internationale finanssystem. Det understreger Patrick McHenrys brev til Janet Yellen, mener Schrøder:
- Republikaneren Patrick McHenry taler med sit brev direkte til centralbankdirektøren, Janet Yellen, hvor han kræver et stop for al forhandling.
- Der stilles ikke bare spørgsmål til det konkrete arbejde lige nu med de såkaldte Basel 4-anbefalinger, men der rejses grundlæggende tvivl om Basel-komiteens legitimitet, og at de allerede eksisterende anbefalinger skal gennemgås. Hvis denne dagsorden også er Trumps, så kan reglerne få meget lange udsigter, siger han.
Basel 4-kravene skulle have været offentliggjort allerede i slutningen af 2016.
Herefter lød marts som et forventet tidspunkt at offentliggøre de nye standarder på. Nu er juni bragt i spil. Men spørgsmålet er altså, om Basel 4-kravene overhovedet bliver til noget.
- Basel-komiteen repræsenterer meget af det, som Trump er stærk modstander af. Det er en yderst magtfuld forsamling af elitære teknokrater, embedsmænd fra nationalbanker og tilsynsmyndigheder i hele verden, der udformer anbefalinger, som mange steder har været omsat direkte til gældende lov uden forbehold.
- Kun udvalgte lande sidder med og beslutningerne bliver truffet langt fra de folkevalgte. Der er en stærkt og historisk kritik af Basel-komiteens arbejde som udemokratisk, siger Casper Schrøder.